• Et øjeblik...

    Engle, dæmoner eller noget…

    Jeg var meget sent i seng i går nat og meget tidligt oppe. 3-4 timers søvn er nok ikke verdens bedste grundlag at se og vurdere en film på.

    Jeg blev små ukoncentreret og begyndte at rode rundt i sædet… og må beklage, at jeg endte med at kede mig bravt under “Engle og dæmoner”, som jeg så i aftes.

    Her er et af de eksempler, hvor det absolut ikke er nogen fordel at have læst bogen. Jagten rundt i Rom er ganske enkelt ikke spændende, når man på forhånd kender udfaldet! Filmatiseringen er der på sin vis ikke noget i vejen med. Der er okay skuespiller præstationer, flotte billeder, højt tempo…

    – men altså..!

  • Et øjeblik...

    Pure luxery

    Sådan ser min lørdag aften ud…

    – og så har jeg The Curious Case of Benjamin Button på dvd’en.

    Bli’r det meget bedre..?

    Okay så… det skulle da lige være, hvis manden i mit liv hang i det andet sofahjørne 😉

  • Et øjeblik...

    Kun kort tid…

    I byens mindste biografsal med kun 23 pladser, så poden og jeg i eftermiddag “Slumdog Millionaire”. Jeg har længe truet med at ville se den – lokket med gratis bif-billetter – men ingen bed på. Indtil poden faktisk synes den kunne være helt interessant. Og det var den.

    Slumdog Millionaire handler om den 18-årige, forældreløse dreng Jamal, som deltager i den indiske udgave af ‘Hvem vil være millionær?’. Jamal deltager ikke for at vinde præmien, men for at bevise sin kærlighed overfor veninden, Latika, som er fan af showet.

    Politiet er mystificeret over, hvad den unge mand fra Mumbais slum laver i sådan et TV-show, og de mistænker ham for at snyde. Med kun ét spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupier fortæller Jamal sin barske og eventyrlige livshistorie, som forklarer, hvordan han har tilegnet sig nøglen til svarene.

    Det er på alle måder en fantastisk, broget og kulørt historie. Og ikke kun den Feel good film som plakaten lover. Den rummer masser af grumme, voldelige og sørgelige elementer, men fortalt med så meget varme, humor, omsorg og kærlighed, at det er svært ikke at forlade biografen i opløftet tilstand. Hvis vi manglede noget at smile ad da vi gik ind – gjorde vi i hvert fald ikke da vi gik ud.

    Her bagefter kan jeg kun sige: “synd for dem“, der sagde nej tak til  tage med mig – de er gået glip af en af årets bedste filmoplevelser.

     – og således hensat i opløftet tilstand var mor nem at lokke… og vi indtog derfor aftensmaden på yndlingsrestauranten 🙂

    Nanna er nu flagret videre… der er noget internationalt ungdomsfodbold stævne i Aalborg. En del af disse fodboldspillere er indlogeret på Vodskov Skole – og gæt lige engang om dét er noget, der kan tiltrække de unge piger i byen 😉

  • Et øjeblik...

    Fast & furious (& fabulous)

    Har set Fast & furious for nylig… typisk Vin Diesel film hvor han som altid spiller den hårdtpumpede badguy, som mod alle odds klarer paragrafferne. Hans medspiller den uortodokse politimand, spilles af fyren herunder: Paul Walker. YUMMIE…

    Hvad gør det at filmen er en smule tyndbenet, når medhovedrolleindehaveren har så blå nogle øjne 😉

  • Et øjeblik...

    Fried green Tomatoes at the Whistle Stop Cafe

    I starten af 90’erne var jeg på vej i biffen med en veninde. Jeg husker vagt, at vi oprindeligt var på vej for at se en eller anden Liv Ullman film. På vores vej møder vi biografdirektøren og han tilbyder os fribilletter, hvis vi i stedet vil gå ind og se “Stegte grønne tomater”. Den solgte ikke ret godt på grund af den lidt bizarre title, men det var selvfølgelig, under de omstændigheder (læs: fribilletter), ikke svært at overtale os. Det var et valg, vi var rigtig glade for bagefter, og her snart 20 år senere, er det stadig min “all time favorite” film.

    Det er mange år siden jeg sidste har set den, men i går dumpede den ind i min postkasse på DVD.

    Jeg glæder mig allerede til gensynet og til at jeg nu kan se den når som helst. Og så for 49 kr. 🙂

  • Et øjeblik...

    Sidste dag med Clinten

    I dag er det allerede sidste dag i min ferie og i morgen indfinder hverdagen sig igen – desværre!

    Jeg kunne sagtens bruge flere fridage, specielt når vejret som nu har vist sig fra sin allerbedste side. Dagen skal bruges på at få lavet alle de ting, som vejret bare har været for godt til at beskæftige sig med. Min liste er lang og jo før jeg kommer i gang jo bedre…

    I aften skal poden og jeg på en slags virksomhedsbesøg. Vi skal ind bag kulissen hos BioCity Aalborg og se hvordan sådan en biograf drives. Besøget afsluttes med Clint Eastwoods nye film “Gran Torino” – nok ikke en film jeg selv havde valgt at gå ind og se – men jeg er ikke så bange for at følge anbefalingerne, der kommer fra den her kant… jeg før blevet meget positivt overrasket.

  • Et øjeblik...

    Dig og Mig

    Den gjorde indtryk… der var helt stille i stuen, og poden slap både bærbar og mobil, mens vi i aftes så filmen Dig og Mig med Julie R. Ølgaard, Laura Christensen, Neel Rønholt.

    Dig og Mig handler om 3 pigers uafhængige historier på tre forskellige tidspunkter i deres liv. Om deres spinkle og skæbnesvangre forhold til kærlighed, og om deres møde, da de står overfor deres livs største udfordring. De tre pigers skæbne bliver uløseligt bundet sammen i deres kamp for kærligheden og livet.

    “It is better to die for something, than it is to live for nothing” 

    Og så er musik og tekst jo også smuk…

    Sidder og venter på dig.
    Du kommer, du sætter dig ned, ja, ved siden af mig.
    Og alting det smelter indeni.
    Tiden flyver forbi

    Det’ ligesom om der ikke nogen der betyder noget.
    Ligesom om at dem der er her allesammen er gået

    Dig og mig
    Smil fra dine øjne og din mund
    Dig og mig
    Der er kun os, der findes kun
    Dig og mig
    Solen farver træerne og dit hår
    Dig og mig
    Der er kun os der findes kun

    Der er kun os tilbage nu.
    Sidder, stille og håber kun på at du sku
    rykke lidt tættere på og hviske: ‘kom lad os gå’

    Dig og mig…

  • Et øjeblik...

    Prædikanten

    DR1 bød i aftes på 1. afsnit af en krimi miniserie, baseret på en roman af den svenske bestsellerforfatter Camilla Läckberg.

    Prædikanten hedder den, og handlingen indledes med, at en ung kvinde findes død i en kløft uden for den svenske by Fjällbacka. Under liget finder politiet skeletterne af to kvinder, der har været savnet siden 70’erne. Pludselig står den lille politistation med tre uopklarede kvindemord.

    Jeg holder meget af Camilla Läckbergs romaner, men aldrig har jeg set mere håbløs filmatisering… og ikke mindst casting!

    Som regel er svenskerne rigtigt gode til krimier både på bog og film, men her er der tale om det rene makværk, hvis du spø’r mig!

    ØV… og her havde jeg glædet mig sådan!

    Til gengæld kan jeg glæde mig over at min bogpakke kom i dag, og at reolen nu rummer 5 spritnye og ulæste romaner – så er der vel nok til at fylde påskeferien med gode læseoplevelser.

    Og så må det ellers gerne blive tirsdag k.l. 15.00 – og dermed ferie 😀

  • Et øjeblik...

    Metropol

    Poden og jeg så “Kærestesorger” i Metropol i Aalborg her til aften. Efter forholdene i andre danske biografer, er det en meget lille biograf med 3 små sale. Til gengæld er den langt langt hyggeligere end den store nye vi har i byen, og vises en film begge steder, vælger jeg helt klart at se den i Metropol.

    I 50 år er det familien Elimar, der på det nærmeste har haft monopol på at vise biograf film i Aalborg. Og i forbindelse med 50 års jubilæet er der lavet to glasmosaikker, der hænger i Metropol. De er ret store og viser på en sjov, anderledes og nærmest 2 dimentional måde biografernes historie.

    Jeg synes de var så flotte, at det lille kamera måtte op af tasken!

    … i øvrigt: god film og god mad 🙂