Jeg var meget sent i seng i går nat og meget tidligt oppe. 3-4 timers søvn er nok ikke verdens bedste grundlag at se og vurdere en film på.

Jeg blev små ukoncentreret og begyndte at rode rundt i sædet… og må beklage, at jeg endte med at kede mig bravt under “Engle og dæmoner”, som jeg så i aftes.

Her er et af de eksempler, hvor det absolut ikke er nogen fordel at have læst bogen. Jagten rundt i Rom er ganske enkelt ikke spændende, når man på forhånd kender udfaldet! Filmatiseringen er der på sin vis ikke noget i vejen med. Der er okay skuespiller præstationer, flotte billeder, højt tempo…

– men altså..!

I byens mindste biografsal med kun 23 pladser, så poden og jeg i eftermiddag “Slumdog Millionaire”. Jeg har længe truet med at ville se den – lokket med gratis bif-billetter – men ingen bed på. Indtil poden faktisk synes den kunne være helt interessant. Og det var den.

Slumdog Millionaire handler om den 18-årige, forældreløse dreng Jamal, som deltager i den indiske udgave af ‘Hvem vil være millionær?’. Jamal deltager ikke for at vinde præmien, men for at bevise sin kærlighed overfor veninden, Latika, som er fan af showet.

Politiet er mystificeret over, hvad den unge mand fra Mumbais slum laver i sådan et TV-show, og de mistænker ham for at snyde. Med kun ét spørgsmål fra at vinde 20 millioner rupier fortæller Jamal sin barske og eventyrlige livshistorie, som forklarer, hvordan han har tilegnet sig nøglen til svarene.

Det er på alle måder en fantastisk, broget og kulørt historie. Og ikke kun den Feel good film som plakaten lover. Den rummer masser af grumme, voldelige og sørgelige elementer, men fortalt med så meget varme, humor, omsorg og kærlighed, at det er svært ikke at forlade biografen i opløftet tilstand. Hvis vi manglede noget at smile ad da vi gik ind – gjorde vi i hvert fald ikke da vi gik ud.

Her bagefter kan jeg kun sige: “synd for dem“, der sagde nej tak til  tage med mig – de er gået glip af en af årets bedste filmoplevelser.

 – og således hensat i opløftet tilstand var mor nem at lokke… og vi indtog derfor aftensmaden på yndlingsrestauranten 🙂

Nanna er nu flagret videre… der er noget internationalt ungdomsfodbold stævne i Aalborg. En del af disse fodboldspillere er indlogeret på Vodskov Skole – og gæt lige engang om dét er noget, der kan tiltrække de unge piger i byen 😉

Apropos yndlingsfilmen…

– det skal vist prøves en dag – det ser både enkelt og delikat ud!

I starten af 90’erne var jeg på vej i biffen med en veninde. Jeg husker vagt, at vi oprindeligt var på vej for at se en eller anden Liv Ullman film. På vores vej møder vi biografdirektøren og han tilbyder os fribilletter, hvis vi i stedet vil gå ind og se “Stegte grønne tomater”. Den solgte ikke ret godt på grund af den lidt bizarre title, men det var selvfølgelig, under de omstændigheder (læs: fribilletter), ikke svært at overtale os. Det var et valg, vi var rigtig glade for bagefter, og her snart 20 år senere, er det stadig min “all time favorite” film.

Det er mange år siden jeg sidste har set den, men i går dumpede den ind i min postkasse på DVD.

Jeg glæder mig allerede til gensynet og til at jeg nu kan se den når som helst. Og så for 49 kr. 🙂

I dag er det allerede sidste dag i min ferie og i morgen indfinder hverdagen sig igen – desværre!

Jeg kunne sagtens bruge flere fridage, specielt når vejret som nu har vist sig fra sin allerbedste side. Dagen skal bruges på at få lavet alle de ting, som vejret bare har været for godt til at beskæftige sig med. Min liste er lang og jo før jeg kommer i gang jo bedre…

I aften skal poden og jeg på en slags virksomhedsbesøg. Vi skal ind bag kulissen hos BioCity Aalborg og se hvordan sådan en biograf drives. Besøget afsluttes med Clint Eastwoods nye film “Gran Torino” – nok ikke en film jeg selv havde valgt at gå ind og se – men jeg er ikke så bange for at følge anbefalingerne, der kommer fra den her kant… jeg før blevet meget positivt overrasket.