-
Turbo tempo
Tirsdag startede ved ørelægen og sluttede på Skallerevlerne.
Indimellem løb jeg stærkt.
Vi er kun to på job – og selvom Jesper og jeg nemt kunne enes om, at det selvfølgelig var eliten, der var tilbage, havde vi mere end svært ved at følge med. Dagen blev en endeløs række af brandslukninger og hovedet summede da jeg gik hjem.
Heldigvis ved jeg præcis, hvordan jeg gearer ned og efter en times tid sammen med de to franske ved stranden er arbejdsdagen og travlheden lykkelig glemt.
Ørepinen er sværere at glemme. Den har stået på siden weekendens start. Endnu en infektion og endnu en snak om operation. Jeg har udsat den i årevis og så snart jeg igen er smertefri udsætter jeg beslutningen igen. Jeg er en kylling – jeg ved det! Men al den der snak om at løsne øret og så i lokal bedøvelse tiltaler mig ikke.
Der tørnes tidligt ind – tænker, at onsdagen bliver lige så hektisk og en god nattesøvn giver unægtelig langt mere overskud til at sende et smil, selv til de besværlige kunder.
-
Søndagsbilleder og nedtælling
Jeg føler mig handicappet uden Canon over skulderen… for mig er det nærmest, som at mangle en legemsdel.
Det er et sølle alternativ, at hive iPhonen op af lommen – men hvis alt går vel og jeg ikke bliver ramt af dyre og uventede regninger, så kan jeg lægge Tamron i indkøbskurven om 50 dage og atter iføre mig mit tredie øje.
Nedtællingen er begyndt.
iPhone fotos Canon eller ej… til stranden kom vi.
Der var lavvandet og hvis ikke jeg havde haft et uheld med noget vand og nogle bukser kunne vi ha’ nået helt ud til tvillingefyret. Men våde bukser og bidende kulde er ikke nogen god kombi. Mine knæ var nærmest blå da vi endelig nåede tilbage til bilen.
Resten af søndagen blev spenderet hos mine forældre og et lille visit hos min søster for at hilse på hendes lille nye hundehvalp, Esther.
-
Dagen derpå..
Et par væltede træer og en havn med en vandstand et meters penge over daglig vande var de aftryk Egon satte i Hals.
-
Årets korteste
Den startede smukt, året korteste dag. Vi var ude i timen før solen står op – den blå time. Lyset og farverne var helt magiske og der var knas i græsset og luften var kold og klar.
Kaffen indtages i nattøj, mens hundene sover oven på morgenens strandtur.
De sidste juleindkøb planlægges og i aften tager Poden og jeg turen til Bilka og får købt det allerallersidste. Jeg har fortsat én gave, der mangler. Det er julegaven til min mor og jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal købe. Hun ønsker sig ikke noget, mangler ingenting og hvad giver man så en 82 årig?
-
Worldwide Photo Walk
I dag har den årlige “Worldwide Photo Walk” fundet sted.
Jeg har aldrig deltaget, selvom jeg hvert år har haft intentionen. Der er altid kommet ‘noget‘ i vejen… om ikke andet så min introverte sides modvilje mod at deltage i den slags arrangementer :-/
Den sidste måned har jeg dog, som I ved, haft tankerne et helt andet sted og havde derfor overhovedet ikke set Anders’ åbne invitation på Facebook.
Jeg tog min egen lille Photo Walk i mosen… og det blev til et par enkelte billeder på vejen.
Inden turen blev der dog færdiggjort og afleveret annonce til Dyrehandleren. Den skal i Vodskov Avisen i efterårsferien med gode tilbud på bla. hundeben og vildtfuglefrø, som sagtens kunne lokke mig forbi Hjørringvej.
-
Mandag og fortsat rekonvalescent
Som aftalt ved udskrivningen blev jeg i dag ringet op af kirurgen, der opererede mig i fredags… men hun kunne ikke fortælle andet end hvad sygeplejersken allerede havde fortalt mig; at hun havde fjernet polyppen og ellers fundet ‘normale’ forhold derinde. Jeg afventer altså fortsat resultatet af vævsprøven før alarmen helt kan afblæses.
Det går helt efter bogen både med smerter og blødning, og jeg tænker, at jeg er tilbage på job sidste på ugen. Under en ny chef. Igen. Eller det vil sige, at jeg er tilbage under min gamle chef. For tredie gang. Han tror vist han kan slippe af med mig, men jeg er som en boomerang 😉
Pjat til side… jeg er glad for igen at være en del af ‘Desktop‘ teamet med en chef jeg er tryg ved.
Mit og Ninjaens tempo stemmer fint overens i de her dage. Vi tusser stille af sted mens Lillebror stormer omkring og fyrer al sit krudt af. På billedet herover er gassen dog gået af ballonen og så kan jeg godt få dem til at sidde og se artige ud. Et kort øjeblik.
-
Søndagscuteness
Hundene har måtte vige pladsen foran mors kamera for denne lille skønhed, som boltrer sig på en mark i Gerå sammen med sin mor og tre tanter. Jeg har fulgt ham siden ‘fødslen’ (hedder den mon sådan når det er en hest?), hvor han staverede rundt på usikre ben.
Han er desværre stadig lidt sky – man kan ikke lokke ham til sig og går man derind stiller mor sig beskyttede i mellem. Vi er dog kommet dertil, at han ikke smutter når jeg nærmer mig og i dag kom jeg tættere på end nogensinde før.
Udover turen til Gerå er weekenden mest gået med praktiske ting og forberedelse til at næste uge for mit vedkommende kommer til at foregå i meget nedsat tempo.
Mine forældre havde et træ, der skulle fældes og en busk, der skulle graves op. Min egen have har fået en tur med plæneklipperen, de sidste havemøbler er pakket væk, 4 fyldte sække med haveaffald er sat frem til storskrald og der er ryddet op og gjort efterårsklar.
Indendørs har mit lille hus også fået den helt store tur. Der er pudset vinduer, lagt rent på sengene, badeværelset har fået en grundig overhaling, der er støvsuget og vasket gulv. Vasketøjskurven er tømt og alle hundetæpper er vasket.
Søndag aften skal bruges på brevskrivning. Min gamle tante på Sjælland bliver 90 på tirsdag og der skal fødselsdagsbrev afsted til hende i morgen… og blomster! 90 er immervæk både stort og rundt.
TV2 viser ‘Sex and the City 2’ i aften og den tror jeg ikke, at jeg har set… tænker, at den kan underholde de sidste timer af weekenden også uden at forstyrre nattesøvnen.
-
Lige om lidt…
Jeg har ligget vandret i luften for at nå opgaverne, der lå ventede efter tirsdagens fridag… og så er det altså ret skønt at fortabe sig et øjeblik i billederne fra vores strandtur og vide, at om en times tid er jeg på vej derud igen.
-
Weekenden har kun én fejl… den er for kort!
Havde jeg råd, så gad jeg godt supplerer weekenden med en ugentlig fridag, men det må vente til jeg møder den her rige mand jeg går og venter på (:
Den kommende uge er dog kun 4 dags. Tirsdag skal jeg have skiftet el-måler og selvom det på forhånd er annonceret kun at vare 10 minutter, så forventes det, at man er hjemme og til rådighed det meste af en dag!
Sådan noget har altid både undret og irriteret mig… selvom jeg kan være hjemme, så er jeg forhindret i at tage nogen steder før de har været her!
Hvad mon mine kunder ville sige, hvis jeg bad dem vente på stort set ubestemt tid?
Herude, ved vandet, er alle irritationer langt væk… her findes kun nuet, de to røde og en pind.
Og en søndag som snart er forbi.
-
Palle alene ved Vesterhavet
De sorte skyer stod nærmest i kø for at blive lettet for vand henover Nordjylland, så jeg var mere end heldig, at kunne tilbringe et par timer ved Vesterhavet i tørvejr. Særlig heldig fordi jeg halvvejs på vejen derop opdagede, at jeg havde glemt min jakke og derfor kun var iført hættetrøje.
Der var ikke et øje at se nogen steder. Først på tilbagevejen dukkede et ældre par op på cykel og gav anledning til at hundene måtte i bånd.
Stranden ved Ejstrup har blåt flag så lidt kriminelle har vi altså været i dag… men arma’r halshug, ingen af hundene lavede noget ‘ulovligt’ mens de badede!
Jeg havde været spændt på om Lillebror turde springe i det store hav… er der vestenvind kan Vesterhavet være en voldsom affære, men det var ikke nogen udfordring i dag. Der var stort set ingen vind og havet var meget stille så han sprang i uden betænkeligheder.
En tom strand, noget vand, en pind og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre de to røde og deres matte lykkelige.
