Søndagscuteness

Hundene har måtte vige pladsen foran mors kamera for denne lille skønhed, som boltrer sig på en mark i Gerå sammen med sin mor og tre tanter. Jeg har fulgt ham siden ‘fødslen’ (hedder den mon sådan når det er en hest?), hvor han staverede rundt på usikre ben.

IMG_5707

Han er desværre stadig lidt sky – man kan ikke lokke ham til sig og går man derind stiller mor sig beskyttede i mellem. Vi er dog kommet dertil, at han ikke smutter når jeg nærmer mig og i dag kom jeg tættere på end nogensinde før.

IMG_5709

Udover turen til Gerå er weekenden mest gået med praktiske ting og forberedelse til at næste uge for mit vedkommende kommer til at foregå i meget nedsat tempo.

Mine forældre havde et træ, der skulle fældes og en busk, der skulle graves op. Min egen have har fået en tur med plæneklipperen, de sidste havemøbler er pakket væk, 4 fyldte sække med haveaffald er sat frem til storskrald og der er ryddet op og gjort efterårsklar.

Indendørs har mit lille hus også fået den helt store tur. Der er pudset vinduer, lagt rent på sengene, badeværelset har fået en grundig overhaling, der er støvsuget og vasket gulv. Vasketøjskurven er tømt og alle hundetæpper er vasket.

IMG_5714

Søndag aften skal bruges på brevskrivning. Min gamle tante på Sjælland bliver 90 på tirsdag og der skal fødselsdagsbrev afsted til hende i morgen… og blomster! 90 er immervæk både stort og rundt.

TV2 viser ‘Sex and the City 2’ i aften og den tror jeg ikke, at jeg har set… tænker, at den kan underholde de sidste timer af weekenden også uden at forstyrre nattesøvnen.

IMG_5717

10 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *