-
Hvad bli’r det til..?
Morten Olsen er klar. Spillerne er klar. Og de fleste fodboldtosser er vel også klar. Til VM i bold!
Nu har de så sagt i sporten at Danmarks spiller venskabskamp mod Sydafrika på lørdag… V E N S K A B S K A M P… hvad hulen laver de dernede? Jeg troede, at de var taget ned på den anden side af jorden for at spille VM og så lopper den den bare af og spiller fodbold for sjov 😕
Men sådan er der så meget kvinder jeg ikke forstår!
-
En slags online-hjemme-tv-køkken
Poden bager chokoladecookies, mens webcamet kører og kammeraterne dermed kan følge med i hendes online tv-køkken.
Denne gang er det Arlas opskrift på havre- og chokoladecookies, der bliver afprøvet…
– de smager helt himmelsk.
-
Med diplomati og finesse
Et kompromis er blevet indgået… ikke til voldsom stor begejstring for poden, men når mor og far er enige og har valgt argumenterne med omhu, er der ikke så meget at stille op. Og hun var lynhurtig til at regne ud, at alternativet var endnu værre. Så kompromiset blev accepteret uden de vilde protester.
Der skal sluges rigtig mange kameler som forældre til sådan en voksen in spe. For vel skal hun have vide rammer og forbud tror jeg ikke ret meget på. Men hun er altså stadig kun 16 år og KAN ikke gå på vandet. Selvom hun tror det. Hun opfører sig fornuftigt. Hendes kammerater opfører sig fornuftigt. Men når de vil tilbringe en hel weekend på Hjallerup marked, så er der i 1000 vis af andre til stede, som (efter indtagelse af adskillige fadøl) måske ikke ved, hvordan man begår sig blandt andre… og det er dem, der bekymrer mig.
Tillid er alfa og omega… og det gælder i øvrigt begge veje. Jeg stoler fuldt og fast på, at de aftaler vi nu har indgået også bliver overholdt. Også dét alternativ er værre!
-
Der kom et brev
Der lå et brev i min postkasse fra Boligselskabets betyrelse… sidst handlede det om at min havelåge havde den forkerte farve.
Denne gang var (en del) af ordlyden:
Men jeg må med skam melde, at vi åbenbart ikke har læst på lektien, for vi har fået påpeget, at der i husordenen paragraf 4. stk. 4 står:
Ønskes hegnet malet, kan malingen afhentes ved viceværten.
Vi har således ikke belæg for at forlange havelågen/hegnet malet gråt, så I bedes venligst se bort fra kravet herom, og jeg undskylder på bestyrelsens vegne fejlen.
Tsk tsk… hvilken nuance af lyserød skal vi mon vælge 😉
-
30+
I dag kipper vi med flaget i anledning af min niece Lines fødselsdag!
-
Har jeg noget valg
Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre.
Da jeg blev skilt for et par år siden, gik jeg længe med sådan en følelse af, at den der underlige tomhed jeg følte, var en del at noget midlertidigt. At jeg var sat i en slags venteposition. Men jeg ventede ikke på noget og det var ikke en midlertidig tilstand. Det var sådan mit liv skulle være fremover. Deal with it! Og tomheden blev med tiden fyldt af noget andet… lige så godt… bedre! I dag kunne jeg ikke forestille mig, at det skulle være anderledes. Jeg har lært at sætte pris på min frihed. Stor pris. Og at nogen skulle komme i vejen for den er helt utænkeligt. Lige nu!
Nu har jeg samme mavefornemmelse. Af venteposition. Af noget midlertidigt. At jeg er kommet på den helt forkerte hylde.
Mon jeg også bare skal vænne mig til det. Eller skal jeg se at komme videre..?
Nogle dage er bedre end andre. Nogle dage er meget bedre end andre. I dag var ikke en af dem.
-
En lille smule speciel…
Lige et lille klip fra dagens Vodskov avis…
– det er min pode, der er ophavsmand til overskrift og første afsnit! Og sammenholdt med gårsdagens spørgsmål: er det hashplanter? – da vi passerede en skov af bjørneklo… ja, så er jeg altså blevet en anelse bekymret.
Hvad skal der dog blive af det barn? 😉
-
Modelmor
Når jeg så fortæller, at vi også sang “En elefant kom marcherende…” mens vi kastede håndtegn… så behøver jeg vist ikke flere forklaringer. Eller noget!
-
Man kan ikke vinde hvergang…
– og dog… for vi vandt faktisk en trøstepræmie i Samvirkes hundefotokonkurrence, nemlig bogen “Sit!” af Maise Njor og Tine Harden, som begge var dommere i konkurrencen.Sit! er en klummebog for hundeejere og her får vi fornøjelsen af Maise Njors skøre, skæve og skarpe pen. Gennem et år følger vi Carl, en fræk, sød og temperamentsfuld terrier, hos hundecoach, på morgenvandring og i familiens skød. Hvert kapitel beskriver en sjov, mærkelig eller pinlig situation fra livet med hund, og afsluttes af et godt og erfaringsbaseret råd. En sjov og anderledes hundebog.
Og så skal jeg naturligvis afslutningvis takke Sister Bonde mange gange for at gøre mig opmærksom på konkurrencen og også tak til de mange der har stemt på den rødhårede.
-
Neun und neunzig luftballons
Bob bob… hvor mange balloner kræver det mon at “lette” den rødhårede? 🙂
