• Et øjeblik...

    Når mådehold er et fremmedord

    Nu mødte skovlen igen op med heftige skrammer i ansigtet efter et “fald”… ufatteligt at en voksen mand med hans fremskredne alder ikke er blevet klogere.

    Sanseløs indtagelse af sprut har aldrig fremmet selvkritik eller øget antallet af de byggesten, som udgør intelligensen, hos nogen overhovedet.

    Og særligt galt går det, hvis der ikke er ret meget at bygge på i forvejen.

    (det der… dét sagde jeg bare ikke…)

  • Et øjeblik...

    Så gik der hul på himlen…

    Regnen siler ned over Vodskov og desværre nåede jeg ikke ud med den rødhårede inden der gik hul. Søndagmorgendovenskab forhindrede mig i at komme afsted, så jeg er selv ude om at jeg måtte iføre mig både regntøj og gummistøvler til at holde den værste vand ude.

    Poden forbereder sig tirsdagens mundtlige engelsk eksamen, mens jeg tusser lidt rundt og ordner nogle praktiske ting. Et bad skal jeg vel også ha’, for jeg har en aftale senere.

    I eftermiddag drager vi nemlig på besøg i Jimmys hvalpekasse. Han har to kuld hvalpe liggende og det er – som altid – min opgave at fotografere og efterfølgende opdatere kennelens hjemmeside. Og hvem gider ikke lige stikke næsen ned i sådan en lækker hvalpepels… jeg gør 🙂

  • Shopping

    Beauty Bay

    Ligesom regeringen har jeg iværksat en spareplan – dog ikke på 24 milliarder kroner – men mindre kan også gøre det 🙂

    I dag har vi købt lidt lækkerier (nødvendigheder) til os selv til billige penge på beautybay.com

     TIGI S-Factor Flat Iron Shine Spray
     Frisørpris 229,00 – beautybay.com pris 74,50

    TIGI Bed Head Foxy Curls Extreme Curl Mousse
    Frisørpris 175,00 – beautybay.com pris 52,50

    Essie neglelak
    Butikspris i DK 125,00 – beautybay.com pris 66.00

  • Et øjeblik...

    Fotoarkiv

    Jeg var ærlig talt lidt ked af, at mine fotos forsvandt ud i glemslen sammen med de gamle indlæg på bloggen og derfor har jeg nu begået en slags billed arkiv, som dog langt fra er færdigt endnu.

    Du kan se det foreløbige resultat på siden “Fotos“.

    Galleripluginn’et kan godt håndtere at sætte tekst på albumforsiderne – men det ser rigtig kluntet ud så indtil videre må man kigge i de enkelte albums for at se hvad, hvor og hvornår…

  • Et øjeblik...

    Noget af en påstand…

    Det har ellers været så som så med kaffen her i dag (ja altså… det ikke fordi jeg har oplevet noget af det andet heller ;-)). Hver eneste gang jeg har lavet en kop og sat mig for at nyde den, er jeg blevet forstyrret, ikke haft tid til at drikke den eller er faldet i søvn så den er nået at blive kold 😕

    Nu er der faldet ro på og måske kan jeg opnå at drikke en hel kop kaffe og spise et stykke godt brød med brie – uden yderligere afbrydelse.

    Jeg har ikke bare en men hele to rødhårede liggende under sofabordet. En ½ år gammel hanhvalp og så Arabella selvfølgelig. Der har været liv og glade dage de sidste par timer, men nu er luften gået ud af ballonen og de snorker begge højlydt.

    Det har været hektisk fra morgenstunden – med to fotoopgaver, afbrudt af en hurtig tur ind til Aalborg for at få garnet trimmet, en endnu hurtigere tur på job for at hente regnslag, et par feberredninger med reparation af et klovnekostume og levering af glemte sager. Så skulle jeg pludselig være barnepige og sådan er det gået slag i slag… ikke meget afslapning på den her fridag.

    Jeg tager revance i morgen… i hvert fald med kaffen!

  • Poden

    De smukke unge mennesker

    Tænk bare… efter 10 år som elev på Vodskov Skole er det pludselig slut og det eneste, der mangler, er 4 mundtlige eksaminer.

    De to “osteassistenter” startede til morgen med at transformere sig til henholdsvis klovn og Wilma Flintstone.

    Kl. 8 blev der taget mod lærer Jesper, som var blevet afhentet standsmæssigt på sin bopæl i åben amerikanerbil.

    Efter fælles morgenmad, underholdning, karamelkastning og frokost var der kl. 11.45 samling ved “flagstangen”, hvor der blev sunget “De smukke unge mennesker” og “Det er et yndigt land”, grædt mange tårer og sagt endegyldigt farvel til en skole, hvor de fleste af ungerne har haft deres daglige gang i 10 år. Ikke alle var lige berørte, men Poden synes i hvert fald det var særdeles vedmodigt.

    Åh de smukke unge mennesker
    pludselig er de stukket af
    som legesyge sommerfugle
    den allerførste sommerdag
    hva det er de vil med livet
    det ka kun de selv forstå
    åh de smukke unge mennesker
    gid de længe leve må

    Herefter gik turen til Faarup Sommerland og arrangementet afsluttes med spisning og nattefest med bar, professionel DJ, underholdning osv. i nogle spejderhytter oppe på den nordjyske hede. Hele dagen og nattens indhold er planlagt af lærer, forældre og unger fra alle tre klasser i fællesskab. Og de har glædet sig, så vi nærmest ikke har hørt om andet de sidste mange måneder.

    Der var klovne, FBI agenter, russiske soldater, oliesheiker, feer, tegneseriefigurer, fodboldtosser, straffefanger… og så var der munken Sebastian… respekt til ham for at levere dagens mest gennemførte frisure… det kræver altså “balls” af en 16 årig knægt. Ja, og så var der også de få (drenge), som ikke havde klædt sig ud… synd for dem!

  • Et øjeblik...

    På en skala fra 1-10… 100!

    Hvor glad bli’r man ikke lige, når man kommer ud fra et møde kl. 16.00 og ved, at man får forbandet travlt, fordi man har en bil, der skal afhentes senest kl. 17 og bussen erfaringsmæssigt er 50 minutter om turen… og så ser en kollega stå og vente på en … trods det, at han normalt kører hjem kl. 15.

    Det er fandeme

    Jeg har lovet ikke at nævne hans navn, for han mente at de andre ville mobbe ham… så det lader jeg være med 🙂