• Et øjeblik...

    Note til mig selv

    Du SKAL op på arbejde i morgen… det er de andre, der holder weekend fra i dag… det var en anden, der gav ferieøl før morgendagens rejse til Kreta… det er ikke dig Fru Bech!

    Det er fredag i morgen… normal A R B E J D S D A G!

    Mon ikke jeg husker det nu?

  • Set i nyhederne

    Coverdog

    Der er en rødhåret på forsiden af Børsen i dag… “Kæledyr er en bakteriebombe“!

    Som om det var forsidebreakingnewsstof… med tanke på hvad den rødhårede putter i munden for slet ikke at tale om hvad hun ruller sig i, så kunne de bare ha’ spurgt mig 🙂

    Kæl bare fotsat med hund og kat
    Selvom vores hunde og katte kan smitte os med resistente bakterier, så skal vi ikke være bange for kontakten med dem. Det fastslår Dyrlæge Finn Jørgensen, Centrum Dyrehospital. Vi skal bare huske at vaske hænder ofte – og især lige efter vi har leget med vores hund eller kat. Og hvis kæledyrene har en infektion som f.eks. diarré, er det især vigtigt at tænke på hygiejnen og generelt huske på, at det ikke er så smart at lade hunden slikke os i ansigtet tæt ved øjne og mund, fastslår Finn Jørgensen.

  • Folkebil

    Mere Polo

    Man slynger om sig med “frække” ord, når man pludselig er blevet bilejer… undervogsbehandling er et af dem 😉

    I Tyskland salter man ikke vejene om vinteren og derfor er Poloen som en ny bil nedenunder og har aldrig været undervognsbehandlet.

    Mekanikeren anbefalede at jeg fik det gjort. Men altså… kan det nu også betale sig. Jeg have ikke planer om at køre i den længere en to-tre år – og så ville han heller ikke ofre penge på det – men han synes allligevel det var synd, for efter hans mening er der mange år og mange kilometer tilbage i den.

    Og da han så samtidig hørte, at jeg har en datter, som er kørekortklar om et par år, så synes han afgjort det var pengene værd. Og han har da helt ret… er den fortsat kørende til den tid, er det da en ideel start bil til hende.

    Nu skal jeg alligevel derud på min vej hjem og så kan jeg jo starte med at få et bud på, hvad så’n en behandling koster og så overveje. Det er vel alligevel ikke aktuelt før til efteråret.

    Og så håber jeg, det er det sidste Polo indlæg længe..!

    Hav en dejlig torsdag 🙂

  • Folkebil

    EXHALE

    Panikken var lige ved at brede sig første gang jeg satte en nøgle i den nye tændingslås… jeg kunne f****** ikke dreje den!!! – kan I forestille jer alle de tanker, eder og forbandelser, der løb gennem mit hoved?

    Jeg var helt sikker på, at det var en af de nye nøgler, jeg havde brugt… de andre + den nye reserve havde jeg hængt inde på opslagstavlen. Jeg tog alligevel og prøvede reservenøglen og vupti startede bilen. Et nærstudie af nøglerne viste, at de ikke var ens og Poloen måtte endnu engang den vej af Aalborg Kvick Center. Her viser det sig så, at jeg har fået udleveret nøglen til et ophugningsklartvrag af en Golf, de havde stående udenfor… for pokker… det er ikke engang god værksteds humor 😕

    Nu skal I altså ikke tro, jeg er helt vild for at komme ude i det der Kvikcenter, men jeg er altså rent faktisk nødt til at skal afsted i morgen igen – for der er sket et eller andet med strømmen til radioen, som nu er ganske død. Og det er ikke en sikring denne gang – det er tjekket! 

    Oven på alle dagens ophidselser, som også inkluderede en medarbejdersamtale, hvor jeg tillod mig at kalde min chef et “skvat”, så tror jeg den rødhårede og jeg trænger til en tur i skoven for at få pulsen lidt ned igen 🙂

  • Et øjeblik...

    Igen med Polo

    Poloen er tilbage med ny tændingslås. Den gamle havde voldt temmelig meget besvær, men trods det, at de har brugt utallige timer på den, kostede det ikke mere end den pris jeg fik oplyst i mandags 🙂

    Og så skal I lige høre den bedste… den mekaniker, der har gået og rodet med den, både med olie- og tændingslåsskift… han flytter squ ind i lejligheden her ved siden af (lige ved siden af) den 1. juli.

    Arjmen altså hvor lille er verden ikke lige – han må da være Guds gave til en nabo kvinde med en 19 år gammel Polo 😉

  • Et øjeblik...

    Girltalk og gossip

    Der er fnidder i pigegruppen. Det er ikke første gang og sikkert heller ikke sidste.

    Girltalk og gossip – eller puddersnak som jeg har en mandlig kollega, der kalder det – klæber vist uhjælpeligt fast til de fleste kvinder… fra de er 5 til de er 95 🙁

  • Et øjeblik...

    Haveliv

    Bestyrelsen truer med snarlig havevandring… for at måle hækhøjder og kontrollere om her ser ordentligt ud.

    Naboen mente åbenbart at jeg er i farezonen for at få en hækhøjdehenstilling, for hun stillede uden for min dør i aftes med sin hæklipper og ordene: værsgo… du skal ha’ klippet din hæk 🙂

    Mærkværdigt tidspunkt at blive bedt om at klippe hæk. Altså ikke af naboen… men af bestyrelsen. Min viden om haver og planter er ret begrænset, men jeg mener at have hørt, at man klipper hæk omkring Sankt Hans, altså sidst i juni og ikke i maj. Desuden har solsorten bygget rede inde i hækken og hvad vil der lige ske, hvis jeg kommer med hækklipperen? Vil bestyrelsen havde det på deres samvittighed? Måske!

    Nåmen om ikke andet, kan de ikke klage over at græsset er for højt… for der er ingen 😕

    Æbleblomsterne herover er desværre ikke fra min have, men fra boligforeningens frugthave som vi heldigvis alle har glæde af.

    Sæt i gang Frøken Fru Bech..! Med onsdagen. God en til dig.

  • Folkebil

    Stadig billøs

    Poloen holder fortsat hos Aalborg Kvick Center. Det kvicke gik li’som af dem, da min gamle folkevogn kørte ind på værkstedet 😉

    De ringede ved 14 tiden og meddelte mig, at de desværre ikke kunne overholde at have den færdig til kl. 15 som lovet. Den gamle lås havde været svær at skille ad, men de ville ringe så snart den var klar. Nu har jeg lige ringet den modsatte vej og bedt dem tage det afslappet. Jeg kan ikke længere nå dem inden lukketid, og så behøver de ikke stresse med det! Og den holder jo godt. Trygt og varmt.

    Og min sædvanlige chauffør har indvilget i at hente mig i morgen tidlig. Igen!

    Så det..!