• Et øjeblik...

    Hele fem

    Når morgenen starter med, at jeg er nødt til at lade mig transportere af den store gule fra NT… ja, så er der ikke det store håb for en lykkelig udgang på dagen. Det var da også en af de keeeedelige, som nødvendigvis måtte afsluttes i utide… ved at gå tidligt hjem.

    Jeg udnyttede den korte arbejdsdag til at få handlet ind, ikke bare til aftensmad i dag og de næste par dage, men også til Liselotte og Olines chokolade cookies. Det er 2. gang at Poden kommer hjem fra skole inden for kort tid og finder sin mor i færd med at bage… nu skal det så heller ikke gå hen og blive en vane! Hun kunne jo få den tanke at sætte en slags “husmor” prædikat på mig 😉

    De her cookies hverken smager eller ser ud helt som dem vi fik til fødselsdagen i torsdags… ikke fordi de er ikke er gode… men Anettes var alligevel en tand bedre. Måske skulle jeg rekvirere en opskrift og prøve dem næste gang. Og så kan jeg jo “belemre” mine kolleger med nybagte cookies i morgen 🙂

     En HEL uge vinker forude… uden indbyggede hellig- eller fridage. Heldigt for mig falder den i min korte vagt, hvilket vil sige, at jeg stort set kan gå hjem når jeg vil. Også kl. 14 hvis dagen bare er for kedelig og mine sædvanlige chat buddies er i deres ordknappe hjørne 😕

    God mandag til jer!

    PS: Poloen holder stadig på værksted og får først montret ny tændingslås i morgen

  • Mor-stuff

    Rigtige kvinder gider ikke mere bøvl…

    Jeg forstår mig hverken på gamle biler eller midaldrende mænd. Begge har en vis charme, men er også fyldt med uforståelige særheder og skjulte fejl og mangler. Bilen kan man til nød sende på værksted, hvor fagfolk kan tage sig af problemerne.

    Men manden… ham er man pinedød nødt til selv at forsøge at greje. Der findes ingen Betriebsanleitung!

    Jeg orker bare ikke. Lige nu. Lege kispus. Enten er vi… eller også er vi ikke! Nemt og ligetil… og nej, der findes ikke noget midt imellem.

    Hvor svært kan det egentlig være..?

  • Et øjeblik...

    Det handler om at være… Tryg!

    Da jeg tegnede ansvarsforsikring på Poloen, fik jeg oplyst at den inkluderer vejhjælp. Fint nok tænkte jeg – taget i betragtning, at jeg altså har købt en 19 år gammel bil. At jeg allerede skulle få brug for hjælp inden der var gået en måned, havde jeg til gengæld ikke helt regnet med.

    Men nu er det så afprøvet og det funker. Helt uden problemer.

    Jeg ringede til Tryg, hvor en sød dame besvarede mit opkald. Da hun hørte, at jeg var gået hjem og havde efterladt bilen, ville hun gerne have oplyst, hvor længe jeg ville være om at nå tilbage, for så ville hun få chaufføren til at ringe, når han nærmede sig. Jeg havde regnet med, at der ville gå et par timer, men jeg havde knap lagt røret og vendt ryggen til telefonen før jeg havde Dansk Vejhjælp i røret… hvis jeg sprang på cyklen nu, så kunne vi mødes om 10 minutter ved bageren i Vodskov.

    Som sagt så gjort, og jeg ventede da heller ikke mange minutter før det gule fjeblad dukkede op.

    De lever fuldt op til deres slogan!

  • Et øjeblik...

    Mere undren

    Det gik jo sådan set rigtig godt for Aab i den første finale kamp mod Kolding – 25-24 vandt de i en gyser af en håndboldkamp.

    Men altså… det der uplejede skæg hovedparten af spillerne har… som vokser vildt ned af halsen og opad kinderne… skal det forstille at se godt ud? 😕

    Måske er det bare mig, der er håbløs gammeldags… men en rigtig mand er i mine øjne kortklippet og med enten velplejede skæg eller (preferable) ingen skæg!

  • Folkebil

    Bag lås og slå

    Mekanikeren fra Aalborg Kvick Center ringede kort inden han lukkede butikken. Poloen var ankommet og kørt ind på værkstedet. Her kunne den stå trygt og godt bag lås og slå de næste par dage. Det synes han, jeg skulle vide, så jeg kunne sove uden bekymringer i weekenden. Sikke da en service 🙂

    De skal bare have opdraget deres chef til at være lige så smilende og serviceminded – så har de et anbefalelsesværdigt værksted!

    Grunde til at jeg siger det er, at deres mekaniker have stillet mig i udsigt, at de kunne hjælpe mig med en ny nøgle. Men da jeg kommer til værkstedet og vil bestille en ny, stiller bossen sig på bagbenene. Det var for besværligt, for dyrt, for (…), det gad han ikke døje med… der var i det hele taget 117 ting i vejen.

    Inden jeg kører derfra hvisker mekanikeren mig et firmanavn i øret – Dani Autonøgler. Et telefon opkald til dette firma klarede på 2 minutter to præcist skårne originale VW nøgler (nøgler som jo desværre ikke løste mit problem). Hvori det besværlige bestod, ved jeg ikke, men når jeg nu henter Poloen igen, vil jeg afgjort ikke udelade at fortælle ham, hvor nemt det rent faktisk var 😉

    Nu holder den så der – og hvem har i øvrigt brug for en bil sådan en dag… trøsteløs og trist med en himmel, der er grå af silende regn. Og med herrehåndbold DM finale i fjernsynet. Ikke jeg!

  • Folkebil

    Baglås

    Dansk Auto hjælp er i dette øjeblik i færd med at samle Poloen op nede foran bageren i Vodskov.

    For trods de nye nøgler blev låsen ved med at skabe sig, og til morgen da jeg have været i hundeskoven med den rødhårede og derefter smuttede omkring bageren gik den uhjælpeligt i baglås… igen.

    Det er muligt, at jeg ville kunne starte den, hvis jeg havde tålmodighed til at sidde og file med nøglen i flere timer – men det er jo ikke holdbart i længden. Tænk, hvis jeg havde holdt mutters alene ved stranden i Ejstrup eller et eller andet øde sted, hvor jeg ikke sådan lige kunne komme fra. I dag kunne jeg i det mindste tage min hund og mit morgenbrød og gå hjem.

    Min bilansvarsforsikring indeholder Tryg Vejhjælp – gudskelov – og en opringning hertil, blev straks besvaret af en chauffør, som 15 minutter efter holdt ved bageren i Vodskov.

    Aalborg Kvick Center er adviceret om Polo’ens ankomst og sætter fluks gang i at få bestilt og monteret en ny tændingslås!

    Det gir mange spændende udfordringer, at være ejer af sådan en ældre bil 🙂

  • Et øjeblik...

    En anden dag måske

    Jeg havde store planer for fredagen. Ville ha’ kørt Poloen nordvest på. Til Løkken. Måske Lønstrup. Eller begge dele. Men jeg havde glemt, at poden skulle arbejde, så i stedet fik fornuften overtaget og jeg ordnede alt det praktiske herhjemme, som bare har fået lov at flyde i ugen, der er gået.

    Den rødhårede har været en ordentlig tur ved fjorden og har nu fundet sig en solstråle, hvor hun kan ligge i fred uden at behøve bekymre sig yderligere om støvsugeren og gulvkluden.

    Hun er i øvrigt gået i sultestrejke og har intet spist de sidste to aftener. Og det er ikke fordi, hun ikke er sulten – hun vimser nemlig rundt i køkkenet, når der laves mad og hun venter øjensynligt blot på, at der bliver hældt noget lækkert over tørfodret. Hvem er mon mest stædig; hun eller jeg?

  • Et øjeblik...

    En slags fødselsdag

    2 år og en millionmilliard ord senere… jeg er her endnu og bloggen har fødselsdag.

    Når jeg først har talt mig varm, er jeg svær at stoppe igen. Åbenbart 😕

  • Et øjeblik...

    Så gik den første

    Det var en fødselsdag med taler, sange, dejlig mad, gode grin og godt selskab. Men alt godt får en ende, og vi har en rødhåret, som også kræver selskab og mad, så vi måtte vende næsen hjemad igen.

    Vel hjemme igen hoppede jeg i hverdagstøjet, gummistøvler, en varm jakke og kørte Poloen mod fjorden. Her fik vi dagens tiltrængte friske luft og Arabella fandt sig et eller andet vidunderligtt ildelugtende at rulle sig i… så ildelugtende, at jeg måtte køre med nedrullede vinduer på vej hjem for at udholde lugten i bilen 🙁

    Nu kan hun så sidde derude i bryggeset og lugte…. og se frygtelig fornærmet ud… så kan hun lære det!

    Poden og jeg har besluttet at bruge aftenen på at se “The Queen” med Helen Mirren. Det underholdene kombineres her med det nyttige for hun har nemlig valgt at skrive synopse om Prinsesse Diana til sin mundtlige engelsk eksamen og “The Queen” handler i højgrad om netop Dianas død og kongefamiliens reaktion her på.

    Og så er den første fridag vist også blevet udnyttet til sidste minut!