Published by Mette on 23 feb 2010

Ministerrokade eller ej…

- sneen falder fortsat og vinterens vigtigste investering, sneskovlen, er endnu engang fundet frem.

Poden havde flere uopsættelige ærinder i storbyen… blandt andet havde vi kigget noget cardiganhalløj i går og kom så fra det igen. Dem kunne hun så passende kigge på igen, men den ene fandtes ikke i størrelsen og den anden var bare kikset. Hun kom helt tomhændet hjem og med mit dankort i ubrugt tilstand. Ja, det vil så sige, hun havde købt et af Sallings gode filonebrød og når indgangen er ryddet for sne, venter frisklavet kaffe og ostemadder.

Jeg skovler videre, mens jeg fløjter lidt fornøjet over, at kvinder nu beklæder et par af de tunge politiske poster, som traditionelt har været besat af mænd.

Vi kan godt… både skovle sne og styre Udenrigsministeriet :-)

Published by Mette on 21 feb 2010

Slet og ret kikset

Ser du Vinter OL har du sikkert også set studieværten herunder. Ulla, tror jeg hun hedder.

Helt utrolig smuk pige…

- men for *HOST* hvor er hun altid rædselfuldt kikset i sin pålædning! Er der dog ikke en eller anden stylist inde hos TV2, der kan fortælle hende, at hendes skønhed drukner i flæser, perler, pufærmer og hvad har vi – og at hun ville ligne en million helt enkelt og klassisk klædt.

Eller er et bare mig?

Published by Mette on 25 jan 2010

Chokoladechock

Når nu håndbolden bliver lidt for kedelig, kan man jo godt sådan zappe lidt rundt…

En kanal sendte et eller andet dødsygt reality program med nogle smukke unge mennesker, der kunne vinde en titel som “Supermodel”… alligevel blev jeg hængende. Lidt. Den ene dommer var næsten ikke til at få øjnene fra igen. Poden blev kaldt ned. Fuldstændig enighed blandt frøknerne Bech… hold da op. Tyson Beckford. Det må da være den u l t i m a t i v e chokoladesukkermus ;-)

Jeg har da valgt den helt forkerte branche. Jeg skulle da ha’ været modefotograf… hvis jeg da overhovedet ville være i stand til at opretholde den professionelle distance…

- er det mon for sent at sadle om?

Published by Mette on 05 jan 2010

Befriende dårligt selskab

Die Hard 4.0 er i lighed med de andre Die Hard film rendyrket underholdning med en stinkende charmende Bruce Willis… en drengerøv af den slags man helst skal holde sig langt væk fra, hvis man spø’r sin mor, men typen som tiltrækker en del kvinder. Undertegnede inclusive. 

Jeg blev afbrudt en del gange da TV2 viste den første gang i fredags, men så var det jo herligt at første genudsendelse allerede var et døgns tid senere og at jeg nåede at få sat HD’en på rec… 

- nu kan jeg så sidde her en snestormstirsdag aften, under et tæppe, med te i kruset og  i befriende dårligt selskab!

Glædelig snestorm :-)

Published by Mette on 18 dec 2009

Let him entertain you

Fredag aften, den første i ferien. Det eneste jeg har lyst til, er at smække benene op i sofaen og starte min ferie i ført nattøj mens jeg nyder en kop kaffe og et lækkert stykke chokolade. Og hvad er der så på tv… zap zap… squ ikke andet end “klima topmøde”. Bevares, det er skam også vigtigt, meget vigtigt, men ikke specielt underholdende.

Men hvad ser jeg så… Robbie Williams besøger Anders Lund Madsen og gir bagefter koncert på DR1 kl. 21.40 (hvis det da ikke bliver aflyst pga. krisen ved topmødet)

Vil ikke forstyrres :-)

Published by Mette on 17 nov 2009

Ikke noget svært valg

Tv2 Nord sendte i aftes afslutningsdebat før kommunalvalget med deltagere fra Aalborg Kommune.

Jeg nærer i forvejen stærk antipati mod denne lille selvfede mandsling, som i årevis har siddet på vores borgmesterpost og i aftes var han direkte pinlig og utroværdig. Jeg kan ikke forestille mig han vandt mange stemmer under dén debat. Han nedgjorde på den mest barnagtige måde sin modstander fra venstre – heldigvis bed hun ikke på og fik ham dermed til at fremstå som en endnu større nar.

Alle børn på første holdet i Aalborg

Ingen skal lades i stikken i Aalborg

Den eneste sag der i virkeligheden interessere ham, er prestigebyggerierne rundt om i byen, bl.a. ”Musikkens Hus” ved havnefronten. Så skide være med at skolernes toiletter er fra 50′erne og så ulækre at ungerne ikke vil benytte dem, at skolematerialerne er lige så gamle, at der ikke kan ydes ordentlig pleje af vores gamle og hvem husker ikke sagen om Rasmus Podenda, der i den grad blev ladt i stikken…

Behøver jeg at sige, at jeg end ikke overvejer at give socialdemokraterne min stemme i dag?

Published by Mette on 01 nov 2009

High Definition

Jeg har lige set Forbrydelsen på den nye DR HD – ganske enkelt imponerende kvalitet.

Published by Mette on 23 okt 2009

Dagens bedste citat

Hvis man er over 50 og det ikke gør ondt nogen steder, når man vågner… så er det fordi man er død!

Pernille Højmark i Vild med Dans

Published by Mette on 05 okt 2009

Hvad har jeg dog gjort…

Tv-avisen viste et indslag om 100 vis af franske og belgiske mælkeproducenter, der lige nu deltager i en omfattende mælkestrejke og er på vej mod Bruxelles i traktor

Hold da op mor… se… traktortræf!
 

Mon jeg skulle tvangsindlægge hende til at se tv-avisen i sin helhed ind imellem :?

Published by Mette on 28 sep 2009

Published by Mette on 25 aug 2009

Lille vidunderlige Peter

Poden og jeg har hygget os gevaldigt i selskab med Peter Frödin og de andre i TV2′s nye program “Stjernerne på slottet”. Jeg er ikke ret vild med reality programmer, men jeg er til gengæld vild med lille vidunderlige Peter :-)

Han delte gavmildt ud af historier om sit liv, sin søvnløse barndom og sin homoseksualitet. Han fik os til at smile/grine programmet igennem, og det er da en vidunderlig evne at have.

Og det var tiltrængt med et godt grin.

Published by Mette on 16 aug 2009

Usain Bolt

I am ready. Are you ready. Let’s go.
.

hviskede han til kameraet. Og så løb han ellers de 100 meter i ny verdensrekorttid: 9.58

Hold da op!

Published by Mette on 16 aug 2009

Giganternes kamp

Ja ja, jeg ER i gang, men ind imellem kan man jo godt se lidt atletik. Ik’!

Atletik VM i Berlin blev skudt i gang i går. En af de få sportsgrene, som udover Tour de France interesserer mig. Jeg har forgæves kigget tv-programmerne igennem, men ingen af de danske kanaler viser noget som helst…

Heldigvis er jeg jo så begavet med en Zaptor-boks og kan tage et utal af kanaler. Jeg fandt noget, der hedder “Kanal 9″ – åbenbart en ren sportskanal – og de sender atletik direkte store dele af dagen. Den er fluks føjet til favoritter.

I aften er det Giganternes kamp – der skal løbes både semifinale og finale i mændenes 100 meter. Og så blir 10 sekunder altså ikke mere spændende!

Men det er først henholdsvis kl. 19.10 og 21.35 - og indtil da, kan jeg nå meget støvsugning, gulvvask…

Published by Mette on 06 apr 2009

Prædikanten

DR1 bød i aftes på 1. afsnit af en krimi miniserie, baseret på en roman af den svenske bestsellerforfatter Camilla Läckberg.

Prædikanten hedder den, og handlingen indledes med, at en ung kvinde findes død i en kløft uden for den svenske by Fjällbacka. Under liget finder politiet skeletterne af to kvinder, der har været savnet siden 70′erne. Pludselig står den lille politistation med tre uopklarede kvindemord.

Jeg holder meget af Camilla Läckbergs romaner, men aldrig har jeg set mere håbløs filmatisering… og ikke mindst casting!

Som regel er svenskerne rigtigt gode til krimier både på bog og film, men her er der tale om det rene makværk, hvis du spø’r mig!

ØV… og her havde jeg glædet mig sådan!

Til gengæld kan jeg glæde mig over at min bogpakke kom i dag, og at reolen nu rummer 5 spritnye og ulæste romaner - så er der vel nok til at fylde påskeferien med gode læseoplevelser.

Og så må det ellers gerne blive tirsdag k.l. 15.00 - og dermed ferie :D

Published by Mette on 25 mar 2009

Kontraster

I januar blev 17 årige Kim sat bag træmmer i Vestre Fængsel, fordi der ikke var plads på en sikret institution for kriminelle børn. Der er tale om systematisk anbringelser af børn i voksenfængsler i strid med de europæiske regler.

- siger John Hatting, formand for kriminalforsorgsforeningen i dag på forsiden af “24 timer”

Det står i skærende kontrast til forholdene i USA, som blev oprullet i den helt fantastiske dokumentar, jeg så på DR2 i aftes: “Mord en søndag morgen”.

En helt tilfældig 15 årig sort knægt bliver samlet op af politiet og anklaget for mordet på en ældre kvindelig turist efter ekstremt lemfældigt politiarbejde.  Havde han ikke få beskikket den kæderygende, pågående og eminent dygtige advokat McGuinness var den her 15 årige knægt uden tvivl røget bag tremmer i et voksent fængsel resten af sit liv… her gælder ingen europæiske regler.

I maj 2000 bliver den 65-årige Mary Ann Stephens fra Georgia, skudt og dræbt af en sort mand i Jacksonville i Florida.

For at forhindre mordet i at skræmme turisterne, er politiet ivrige efter at finde den skyldige hurtigt og samler derfor den første den bedste sorte mand op som mistænkt.

Den 15-årige Brendon Butler er en usikker gymnasieelev, og da han både bliver udpeget af den sørgende enkemand og udsættes for et voldsomt forhør, tilstår han.

Butlers skarpe beskikkede forsvarer, Pat McGuinness, mener, at anklagerens sag stinker og skaber et forsvar for Butler, der vil gå over i retshistorien.

Instruktøren Jean-Xavier de Lestrade var i Jacksonville, da sagen mod Butler brød løs og fik et persongalleri forærende, der var en John Grisham-roman værdig i den  dygtige MaGuinness, den sky skoledreng og politimanden, der er ligeglad med retfærdigheden og bare vil have sagen afsluttet.

Ikke uden grund fik instruktøren Jean-Xavier de Lestrade i 2001 en Oscar for bedste dokumentar film.

PS: 4 måneder senere finder man den rigtige gerningsmand! :?

« Prev - Next »