Så sad vi der på en klittop og kiggede ud over havet – Pelsdyret , Skagboen og jeg. I stilhed og bare var. Engang skal jeg derud og bo. Hvor verden synes uendelig. Om det bliver her eller ved et andet hav, et andet sted i verden er ligeyldigt.

Bare det bli’r… så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen og dele rødvin med memoirer, med de andre gamle i solen.

Efter en masse larm og følelsesballade er det ren terapi, at tage den rødhårede og kameraet med til fjorden sådan en tidlig december morgen. Der er en velsignet ro og der er så smukt dernede, at uanset hvad man tumler med, så bliver man betaget af skønheden og glemmer det trælse for en stund.

En af mine gode venner mistede sin far nogle få dage inden jul. Den triste nyhed nulstillede ligesom den smule julestemning, jeg endelig havde fået oparbejdet efter i december, at have mistet en god ven… eller i hvert fald troen på venskabet. Ikke at de to ting tåler nogen som helst sammenligning overhovedet – men trist er det alligevel, når tilliden og fortroligheden brydes.

Ordene var mange og smukke. Men viste sig, at være kun dét.

Ord.

Så blev  jeg så klog!

Jeg kunne  skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.

Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og ”weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.

Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.

Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.

Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song

(lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)

Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?

Det hører sjældenthederne til at den rødhårede ligger ned, mens vi kører bil. Men 2 timer på en total mennesketom strand i selskab med sin matte og en gul tennisbold tog pusten fra hende. Fuldstændig. Hun sov hele vejen hjem og nu en time senere har hun ikke vippet med et knurhår over i fatboyen.

Jeg holder fri i dag. Fra selskabelighed, fra Poden, fra hospitalet… og indtil videre har det være en fremragende lørdag.

God en til dig.

Der var en, der spurgte i går:

Du skal bare være blandt mænd.
Hvorfor egentlig?

Det har jeg gået og funderet over, mens jeg gjorde rent - for det er en helt korrekt observation. Og sådan har det stort set altid været.

Da jeg var barn og skulle ønske mig noget min far skulle have med hjem fra en af sine utallige rejser var svaret; “et revolverbælte“. Jeg fik det flotteste revolverbælte ever… og to smukt dekorerede seksløbere med perlemorsskæfte. Jeg  havde ishockeystave og spillede med knægtene i gaden. Jeg legede også med dukker. Og piger. Men som jeg husker det, foretrak jeg helt klart drengene.

Da jeg fik mit første job var det i en ren mandeafdeling. Sådan er det også i dag.

Jeg oplever mænd, som mere ærlige. Der er ikke så meget fnidder… en skovl er en skovl og så er den ikke længere. Det tiltaler mig. Jeg føler mig i det hele taget bedst tilpas i selskab med mænd - sådan er det bare og jeg tror ikke, der findes nogen egentlig forklaring. Og jeg behøver vel heller ikke have en (-:

Andre spørgsmål som også er udsprunget af gårsdagens samtale og som jeg også mangler svar på

• Hvornår er det blevet forbudt, at vælge sine egne venner - enten man er 17 eller 47? Hvorfor skal andre dømme om den ene eller den anden er “comme il faut”?
• Hvorfor har man i omverdenens øjne nærmest pr. definition noget kørende, hvis man er venner med en af det modsatte køn?
• Hvorfor betragtes man som single pige/kvinde også nærmest pr. definition som en potentiel trussel mod ethvert parforhold?

Ved du det..? For jeg gør ikke.

Nåmen dagens mand er på trapperne… menuen står på Pariserbøf med hele svineriet og kold Heineken til. Det bli’r næppe meget bedre.

Gårsdagens smukke vejr var en enlig svale… i dag er der i hvert fald ikke noget, der lokker til at tage kaffen med i haven… gråt og vådt som der er.

I aftes var jeg til fødselsdag og det blev temmelig sent inden jeg kom i seng. Sent for mig altså. Men løftet om ”billig” benzin, afhentning af friske rundstykker og en tur i skoven lokkede alligevel den rødhårede og jeg ud i de tidlige morgentimer. Mellem 6 og 8 er min “primetime”. Jeg elsker at komme tidligt ud i en morgen, hvor resten af verden endnu ikke vågen. Jeg er så tilgengæld også den, der er gået død sammen med hønsene (-:

Min ellers så morgenfriske makker har fået tørt mudderet af, skyllet munden og er for længst gået i seng igen for at nappe sig en formiddagslur under højlydt snorken -  den skal jeg nu hurtigt få afbrudt, når jeg om lidt finder støvsugeren frem.

Vi får uventet, men velkomment besøg fra Sjælland i aften – så når den sidste kaffe er drukket og Mads og Monopolet lukker for i dag, skal jeg en tur rundt med kost og spand i forsøget på at få vores lille hjem til at tage sig ordentligt ud.

Ha’ en god weekend derude!

Hrmf… Dorte sygeplejerske på Plastikkirurgisk afdeling mente jeg havde tabt minimum en pizza, da hun i formiddag afgjorde en lille twist mellem Poden og jeg.

Pyt med det tabte væddemål… og heldigt at vi ringede og spurgte… ellers havde jeg insisteret på at skifte hendes plastre i weekenden og ikke efter 14 dage som Poden insisterede på (og altså havde ret i) var instruksen.

Jeg gi’r en is eller lørdagssnold i stedet – og så bør jeg nok forlade mig mere på hendes hukommelse i fremtiden (min egen er ved Gud ikke noget at prale med) (-:

I aften er jeg stolt af at være dansk… tænk at vores lille land på én enkelt aften kan samle over 110 millioner kroner sammen til de nødlidende i Øst Afrika.

Jeg synes fandeme, det er flot og jeg håber, at de mange penge hurtigst muligt kan omsættes, så de mange børn kan få noget hjælp.

Da jeg kom ud fra bageren i Kvickly holdt der en patruljevogn bag Polo, som i øvrigt holdt mutters alene på den store parkeringsplads.

“Åh nej, hvad nu?” tænkte jeg og så straks alverden dyre regninger rulle forbi tegnebogen. Da jeg kom derhen blev vinduerne rullet ned. “Er det din bil?” spurgte en ældre betjent og det måtte jeg nikke ja til. “Vi sidder lige og diskuterer om det er lovligt at køre rundt med en hest bag i sådan en lille bil“.

Så grinede de henrykt, ønskede god weekend og kørte deres vej.

Det varede lige lidt før mit hjerte igen slog i et normalt tempo

Endnu engang falder vejrudsigten ud til nordjydernes fordel. Mens resten af landet har været ved at drukne i vand denne sommer, har vi heroppe kunnet nyde mange og dejlige soldage. Også i dag, hvor himlen har været blå og solbeskinnet fra den tidlige morgenstund.

Poden skulle møde på job allerede kl. 8, så vi har allesammen været tidligt oppe. Og ude. Hun er flittig den unge frøken - og der er tjent mange gode penge denne sommer. En stor del af dem har jeg fået i forvaring… der spares sammen til det kørekort, som står højt på ønskesedlen, når hun til april bliver 18. Med kun én indtægt har jeg desværre ikke mulighed for at gi’ hende sådan et… selvom jeg gerne ville… så hun ved godt, hun selv er nødt til at skrabe pengene sammen. Til gengæld kan jeg love hende, at hun må køre i Poloen lige så tosset hun vil. Og det er da også noget.

God lørdag til jer.

Temperaturen har allerede sneget sig op på 20 grader i skyggen på min terrasse, solen skinner og himlen er blå. Jeg tror, det bliver rigtig varmt i det nordjyske i dag og dermed bliver det en af de dage, hvor både den rødhårede og undertegnede overmandes af ugidelighed og hvor al aktivitet gemmes til aftentimerne.

Poden startede knallerten kl. 9:30 for at køre på job… en arbejdsdag, der varer helt indtil 18:30. Det skulle nu ikke forhindre den rødhårede og jeg i at drage ud i det fine lørdagsvejr… en lørdag, som desværre er den eneste solskinsdag, der er udsigt til så langt øjet rækker på tv2′s vejrudsigt.

Jeg lod mig inspirere af Miss Muffin og kørte Poloen mod Svinkløv Badehotel. Vi gik en lang tur i plantagen og fulgte til sidst en sti ned mod havet og gik retur i vandkanten.

Der var pænt besøgt lige omkring hotellet. De dyre biler og overklassefruerne var stærkt overrepræsenteret, men når de kan tage kr. 195 for en rødspætte med kartofler og persillesovs, så er det heller ikke ligefrem et frokostspisested for fattigrøve som undertegnede. Jeg kunne nu godt ha’ tænkt mig at stikke næsen indenfor… måske kan man nøjes med kaffe og kage, hvis man engang kommer forbi lidt uden for sæsonen.

Selvom der var en del mennesker omkring hotellet var der ikke ligefrem noget, der mindede om en sommerdag ved Vesterhavet da vi kom ned på stranden.

Ved Rødhus, Blokhus og Løkken ligner stranden altid et fluepapir og der er ét kaos af biler, mennesker og hunde. Stranden og vandet omkring Svinkløv er akkurat lige så lækker og som det ses af nedenstående foto var antallet af badegæster til at tage at føle på.

Efter 4 timer i solen pakkede jeg en meget træt hund bag i bilen og vente snuden hjemad. Der er endnu en spændende bjergetape, der skal følges inden dag bliver til aften.

God lørdagaften til dig.!

Så så man lige den bette blå Polo drøne ind på p-pladsen ude i City Syd… og ud igen kort tid efter. Jeg er ikke ret gode venner med det storcenter, men det er det eneste sted i byen, hvor der ligger en hobbyforretning som forhandler Krøyerkugler så jeg måtte derud.

Den rødhårede har nemlig igen ligget alle kuglerne i sin Fatboy flade, så der skal lige fyldes op med lidt nyt. Hun er i øvrigt også selv flad. For selvom håndbajerne ikke blev delt med hende, tog oplevelserne ved fredag aftenes koncert alligevel pusten fra hende.

Men her hjælper en pose krøyerkugler nok næppe.

Det er her jeg jobber

På vejen mod syd var jeg lige omkring firmaet med en disk til min ønglings skrivebordsmakker og i samme kvarter kunne jeg hente Poden.

Dagens dont er ovre samtidig med at himlen bliver sort og regnen truer. Det gør ingenting nu. Jeg fik det ud af min første feriedag, jeg gerne ville.

Nåmen så fik jeg også prøvet at være til traktortræf… i Rærup.

Sikke en larm og sikke en stank… jeg har ondt i hovedet og jeg tror, at det skyldtes al den udstødningsgas, der konstant hang i luften. Føj for pokker det kan ikke være sundt. Ellers var det meget sjovt… ikke mindst på grund af de pudsige typer, der både deltager og er tilskuere til sådan en event. Sikke mange bonderøve samlet på ét sted.

Reglerne var ikke forfærdeligt avancerede (men det er selvfølgelig også en mandesport)… træk en “slæde” så langt som muligt ned af en 100 m lang jordbane. Full Pull er netop 100 m. Er der flere i en klasse, der opnår det, er der omkørsel med endnu mere vægt på slæden. De regler kunne enhver gennemskue efter første klasse var afgjort.

det skal ryge
det skal larme
det skal se u a no’e

Og nu tror jeg så, at tiden er moden til den morfar, jeg har drømt om siden kl. 6.28 i morges