• Baby,  Shopping,  Solveig

    Pokkers god service

    Jeg havde besluttet, at Solveigs første ‘julegave’ skulle være en varm kørepose, som hun vil kunne sove lure ude i – også i vinterens kulde.

    Research bragte mig til en model, som er bedst-i-test i både Danmark, Norge og Sverige i 2021. Den er med 100% uld i liggedelen, dun i overdelen og er både varm og åndbar.

    Den er også forholdsvis dyr – det ér kvalitet ofte – og derfor havde jeg sat en Pricerunner overvågning på.

    I aftes opdagede jeg ved et tilfælde, at den var sat kr. 460 ned, så jeg bestilte – kun for til morgen at få en Pricerunner besked om, at den var yderligere sat ned, så jeg nu ville spare kr. 690.

    Jeg kontaktede firmaet, hvor jeg havde lagt ordren og hvor den nu var sat yderligere ned. Da de har prisgaranti (også på deres egne priser) kom der fluks besked om, at jeg selvfølgelig ville få refunderet de kr. 230 jeg betalte mere i aftes.

    Sådan et sted gider jeg godt handle igen.

    Der medfølger en forlænger del, så den kan bruges i klapvogen frem til hun er 4 år og på den måde er det penge givet godt ud.

  • Et øjeblik...

    Uge 45 kort

    • Først var det et rent dansk firma, så skulle al kommunikation foregå på engelsk og nu har jeg så fået flg. bestiling/spørgsmål: Czesc, Byc moze macie na zbyciu stacje dokujaca po kims, kto ja oddal
    • Belært af sidste års ørkesløse vandring rundt i Aalborgs gader uden at finde en restaurant med et ledigt bord, har jeg allerede nu bestilt bord til min og Daniels fødselsdag, som falder på samme dag. Vi skal mere end en måned frem og der var allerede tidspunkter på Bdr. Price, hvor alle borde var optaget.
    • Når jeg kører/går forbi huset ved siden af mit lurer jeg hen over hækken. Ikke noget kinky, men for at se om de snart får sat julebelysningen op. Jeg vil ikke være den første juletosse i gaden, men så snart jeg ser lyset blinke derinde er jeg klar.
    • Morten Papes Guds bedste børn er fortsat den, der lyttes til på Mofibo. En virkelig barsk historie om nogle unge drenges opvækst i et kriminelt misbrugsmiljø i København. Morten Pape læser selv op og det gør han aldeles fremragende og med en sådan indlevelse, at man ingen problemer har med at mærke vreden, håbløsheden, frustrationen og angsten hos drengene.
    • Jeg kender en, der kender en møbeldesigner/-producent og jeg har nu sat et par gule puffer i ordre. Lænestolen er droppet, men skal man nu sidde flere omkring sofabordet kan de lige hives hen til bordet. Og så kan de jo også bruges til at smide benene op på.
    • Efter en arbejdsuge fyldt med møder og snak, og (4 ud af 5 dage) efterfulgt af flere timers telefonsamtale, hvor jeg har været med både i Salling og på møntvaskeri, trænger ørene til en pause. Mon ikke jeg skulle tilbringe en del af weekenden derude, hvor hverken net eller mobil kan nå mig.
  • Et øjeblik...

    En fredag i hovedstaden

    Lyntoget fra Aalborg holdt køreplanen og vi ankom helt som planlagt på Københavns Hovedbanegård kl. 12.05.

    Vi travede de få hundrede meter ned til hotellet, som ligger lige overfor politigården og var heldige at værelset var klar så vi kunne komme af med bagagen inden vi kastede os ud i hovedstadens shopping mekka.

    På Rådhuspladsen kunne vi konstatere, at der denne fredag eftermiddag befandt sig flere mennesker end der bor i Hals.

    Rådhusklokkerne bimlede og Nanna var pænt imponeret over at have hørt dem i virkeligheden og ikke kun nytårsaften på tv (:

    Vi gik af Strøget, men belært af tidligere besøg slog vi sving ned af de små sidegader for det er her, man finder perlerne og de sjove forretninger.

    Ved rundetårn drejede vi ned af Krystalgade og passerede den jødiske synagoge, hvor der i februar 2015 fandt et skuddrama sted, som dræbte en jødisk dørmand og sårede flere betjente. Der er fortsat afspærringer og politiet er synligt tilstede – det er trist, at det er nødvendigt. Ved indgangen til synagogen er der på traditionel jødisk vis lagt småsten og ikke blomster for at mindes Dan Uzan.

    Fredag aften var der bestilt bord til to på et totalt booket Bdr. Price i Tivoli. Eller det tror jeg i hvert fald. Vores reservation er bare ikke at finde i deres system, men der blev ikke sat spørgsmålstegn fra deres side ved, om vi faktisk havde booket og der blev fluks fundet et fire mands bord, som kunne deles i to og vi fik plads.

    Servicen var i top og der gik imponerede kort tid fra vi bestilte til maden blev serveret. Og hvilken mad.  Kød, fritter, bearnaisesauce og en lille smule salat.

    Munden var glad… ja, nærmest lykkelig.

    Tivoli ventede, men efter en lang rejsedag, mange mange skridt i fødderne og en mave proppet med dejlig mad var det som om lysten ikke rigtig var til andet end en mindre tur rundt i den smukt pyntede have.

    Vi havde Tivoli billetter til to dage, så det gjorde ikke noget, at fredagens besøg blev af kortere varighed.

    Vi listede hjem på hotellet og de trætte ben fik tiltrængt hvile.

     

     

  • Mavefornøjelser

    Lang fredag

    Fredag var en af dem, der trak store veksler på min energikonto.

    Jeg forlod min seng kl. 5 og var derefter ‘‘ til kl 22.

    Det er bestemt ikke noget, der huer min temmelig dominerende introverte side – men det var en hyggelig dag alligevel, hvor vi var samlet hele banden på vores hovedstadslokation til afdelingsmøde og socialt samvær.

    Vi fik hilst på vores nye chef, som er en umådelig nydelig (!!!) og meget sympatisk yngre mand. Vi fik hørt om hans visioner for fremtiden i vores afdeling og vi fik luftet vores frustrationer og fik givet input til, hvor vi synes vi skal hen.

    Efter den faglige del var ovre kørte vi ind til København. Jeg var kommet på bagsædet hos en af de lokale teknikere og han var bestemt ikke kommet til byen for at kigge på kulørte lamper eller lade sig stoppe af højresvingsforbud og hvad har vi. Det var lige så nervepirrende som at køre taxa i sydeuropa. Men frem til Rosenborggade kom vi. Uden skrammer.

    pricefoto

    Der var bestilt bord til os hos Brdr. Price.

    Det var et utroligt hyggeligt sted, superbetjening og lækker lækker mad.

    Kan varmt anbefales.

     

  • Et øjeblik...

    Vinterbarn

    Der er ikke mange lyse minutter at tage af når jeg skal lufte hundene om eftermiddagen. Det er direkte hjem, i hundetøjet og så afsted – ellers når vi kun en halv time og så er der mørkt.

    I dag nåede vi at trave godt en time, men så var solen også gået ned da vi nåede Poloen.

    Jeg kan godt li’ både mørket og vinteren og sneen og kulden – faktisk trives jeg allerbedst ved lavere temperaturer og jeg tænker, at jeg nok burde bo i Nordnorge eller Alaska.

    IMG_6273

    Solen har skinnet både tirsdag og onsdag over det nordjyske. Ikke hele dagen men nok til, at jeg tænker på dem som solskinsdage.

    I morgen er sidste arbejdsdag i denne uge. På fredag drager vi til hovedstaden hele banden til vores årlige komsammen. Vi skal som tidligere nævnt spise hos Brdr. Price og det er vi flere fra det mørke Jylland, der ser rigtig meget frem til.

    Frokosten i morgen er også imødeset med glæde. Vi har nemlig fornøjelsen af at være kolleger til to ‘Gastromænd‘ og de vil indtage vores kantine i morgen og præsentere en af retterne fra deres nys udgivne kogebog ‘Gastromand‘.

    Utroligt så fornøjet man kan blive, når bare maden er god 🙂

  • Et øjeblik...

    Når mørket falder på…

    Det er mørkt, når jeg møder på job og næsten mørkt når jeg kører hjem.

    Det generer mig ikke bortset fra, at at jeg nærmest ikke kan nå hjem inden det er for mørkt til at gå ude i mosen med hundene. Næste weekend skal urene sættes en time tilbage og så bliver det igen en lillebitte smule lysere – i det mindste for en stund.

    IMG_6179

    Næste uge er der også andet at se frem til. Vi skal nemlig på afdelingstur til vores hovedstadsafdeling og i dag blev det afsløret, at vi skal slutte dagen med middag på Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade inden vi flyver retur til Aalborg.

    Det glæder jeg mig til. Det er ikke så ofte, at jeg kommer ud og spise – og da slet ikke hos sådan et par berømtheder.

    Sidst var i London på en af … øøøh… og her har jeg glemt hvad pokker den ellers så berømte kok hedder!?!

    Vi går derfor straks videre til noget andet…

    Har jeg fortalt at jeg har fået ny chef? Igen. Eller det vil sige, at det er den gamle jeg nu har fået for tredie gang.  Der er åbenbart ingen, der vil have mig… eller skal jeg vælge at tolke det som A gjorde i dag; at alle vil have mig 😉

    Vi har også fået ny øverste chef i vores forretningsområde. Han er pæn… meget pæn faktisk. Jeg håber, at han er lige så ‘fornuftig’, som han ser ud. Måske er han oven i køber inviteret med til Brdr Price (: