Når mørket falder på…

Det er mørkt, når jeg møder på job og næsten mørkt når jeg kører hjem.

Det generer mig ikke bortset fra, at at jeg nærmest ikke kan nå hjem inden det er for mørkt til at gå ude i mosen med hundene. Næste weekend skal urene sættes en time tilbage og så bliver det igen en lillebitte smule lysere – i det mindste for en stund.

IMG_6179

Næste uge er der også andet at se frem til. Vi skal nemlig på afdelingstur til vores hovedstadsafdeling og i dag blev det afsløret, at vi skal slutte dagen med middag på Brdr. Prices restaurant i Rosenborggade inden vi flyver retur til Aalborg.

Det glæder jeg mig til. Det er ikke så ofte, at jeg kommer ud og spise – og da slet ikke hos sådan et par berømtheder.

Sidst var i London på en af … øøøh… og her har jeg glemt hvad pokker den ellers så berømte kok hedder!?!

Vi går derfor straks videre til noget andet…

Har jeg fortalt at jeg har fået ny chef? Igen. Eller det vil sige, at det er den gamle jeg nu har fået for tredie gang.  Der er åbenbart ingen, der vil have mig… eller skal jeg vælge at tolke det som A gjorde i dag; at alle vil have mig 😉

Vi har også fået ny øverste chef i vores forretningsområde. Han er pæn… meget pæn faktisk. Jeg håber, at han er lige så ‘fornuftig’, som han ser ud. Måske er han oven i køber inviteret med til Brdr Price (:

10 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *