-
Noget særligt..!
Så blev det da vist forår… og dét i sådan et raseri!
I går var jeg kold og gennemblødt efter en tur ude med den rødhårede. I dag har vi siddet ved fjorden med åbenstående jakker og ansigtet vendt mod solen. Der hænger vasketøj i haven og jeg så årets første brumbasse besøge en af de få krokus jeg har i haven.
I onsdags var Poden til jobsamtale i Kvickly Extra og i dag fik hun jobbet som bagerjomfru. De havde fortalt hende, at da hun havde forladt kontoret, havde de overhovedet ikke været i tvivl om, hvem der skulle have jobbet. Hun ER noget særligt.
Jeg har selvfølgelig vidste det heletiden… men derfor er det rigtig dejligt, at andre også påskønner hendes smilende og imødekommende væsen! Fra 18. april er hun at finde bag disken fra 16.30 og til lukketid – så smil lige hvis du ser hende 🙂
Og så er det jo 1. april og jeg lod mig dumpe lige ned i den første og bedste aprilsnar… selvom jeg var forberedt fra morgenstunden!
Nå ja… og sidst men ikke mindst, så er det fredag og med udsigt til et brag af en weekend – vejrmæssigt – kan fredagshumøret da ikke andet end være i top!
Så ha’ lige en
-
Teenagemor
Det er ikke altid nemt. Hverken at være teenager eller mor til en. Humøret svinger op og ned. Hun kan det hele, vil det hele, vil gerne behandles som en voksen – men er endu ikke klar til at tage det fulde ansvar for sit liv eller tage de svære konsekvenser, hvis noget går galt.
Vi har ikke haft de store problemer. Hun er som regel både sød, omsorgsfuld, ansvarsbevidst og omgængelig, men lige pt. sker der ting, som jeg ikke er glad for og tryg ved og hun har derfor for første gang længe fået et nej! Et klart nej. Det er accepteret uden vrøvl… så godt kender hun mig… jeg er ubøjelig, når jeg har truffet en beslutning!
Men jeg er med garanti både dum, irriterende, gammeldags og pinlig i hendes øjne. Men jeg ved – eller håber i hvert fald – at hun om nogle år vil forstå, at de få grænser der sættes bliver gjort for hendes egen skyld, fordi jeg elsker hende og fordi jeg vil beskytte hende så længe det overhovedet er muligt.
Men det er ikke altid nemt!
-
Med diplomati og finesse
Et kompromis er blevet indgået… ikke til voldsom stor begejstring for poden, men når mor og far er enige og har valgt argumenterne med omhu, er der ikke så meget at stille op. Og hun var lynhurtig til at regne ud, at alternativet var endnu værre. Så kompromiset blev accepteret uden de vilde protester.
Der skal sluges rigtig mange kameler som forældre til sådan en voksen in spe. For vel skal hun have vide rammer og forbud tror jeg ikke ret meget på. Men hun er altså stadig kun 16 år og KAN ikke gå på vandet. Selvom hun tror det. Hun opfører sig fornuftigt. Hendes kammerater opfører sig fornuftigt. Men når de vil tilbringe en hel weekend på Hjallerup marked, så er der i 1000 vis af andre til stede, som (efter indtagelse af adskillige fadøl) måske ikke ved, hvordan man begår sig blandt andre… og det er dem, der bekymrer mig.
Tillid er alfa og omega… og det gælder i øvrigt begge veje. Jeg stoler fuldt og fast på, at de aftaler vi nu har indgået også bliver overholdt. Også dét alternativ er værre!
-
Girltalk og gossip
Der er fnidder i pigegruppen. Det er ikke første gang og sikkert heller ikke sidste.
Girltalk og gossip – eller puddersnak som jeg har en mandlig kollega, der kalder det – klæber vist uhjælpeligt fast til de fleste kvinder… fra de er 5 til de er 95 🙁
-
Keep calm & carry on
Nogen havde stillet mig i udsigt, at det blev mindre konfliktfyldt at være mor til en teenagetøs, jo længere vi kom i forløbet… i sidste uge blev hun 16 og det er ved gud ikke blevet nemmere… endnu… tværtimod. Faktisk tror jeg hun peaker lige nu!
Det er dage, hvor samværet med poden er fyldt med skøre påfund, boblende latter, dybe samtaler eller bare fred og fredsommelighed.
Og der er dage, hvor hun er sur fra hun står op om morgenen til hun går i seng om aftenen. Hvor alt jeg gør eller siger bliver mødt med nedadvendte mundvige. Hvor hun vrisser af mig uanset.
Jeg har hørt det går over… så jeg lukker øjnene, sluger nogle kameler og venter!
-
Fredags udsigter
På min vej hjem fra job strøg jeg inden omkring Bog & Idé og nappede en gratis læseprøve på Lars Kepler’s “Hypnotisøren”
Da ekspedienten hørte, at jeg have forudbestilt bogen fortalte hun, at jeg havde noget at glæde mig til. Hun og de andre ekspedienter have fået bogen af forlaget som julegave og hun sagde, at den helt sikkert levede op til alle roserne den har fået – og de få siders læseprøve, som underholdt mig på busturen hjem, bekræftede da også netop dét.
Og så er det forresten weekend, med udsigt til ganske alvorlig kulde og desværre også blæst. Ellers er det, som ganske ofte nævnt, mit yndlingsvejr – men blæsten kan gøre det lidt svært at nyde solen, sneen og frosten. Lad os nu se… måske er det muligt at gå på skovstierne og der er i hvert fald læ.
Ovenpå er et par fjantede-højenergiske-små nervøse tøser ved at gøre klar til potentiel kæreste besøg i Ulsted… jeg har spurgt, om det overhovedet er alle anstrengelserne værd… når jeg tænker Ulsted drenge er det noget med overalls og med møg på støvlerne… og hvad forstand har de lige på fladet hår, makeup og lækkert tøj. Men sådan er der så meget mødre ikke forstår 😉
Onkel Jimmy var lige forbi med en løftet pegefinger, der skulle sendes videre til de omtalte knægte: “Hils dem og sig, at dét de gør ved jer, kommer jeg og gør ved dem“… og med den trussel hængende over hovedet, bli’r der vist ikke ballade med den smule knegtrøve 🙂
Jeg kan heldigvis tage det afslappet… jeg skal hverken se godt ud eller passes på. Jeg kan hoppe i det bekvemme nattøj, poppe en omgang popcorn og sætte mig og se en god film. Jeg har fået anbefalet “Taken” med Liam Neeson på det varmeste, og den anbefaling vil jeg tage mod i aften.
God fredag og god weekend!
-
Bling bling
Når jeg ser mig selv i spejlet her til morgen kan jeg tydeligt se, at der har været teenagetøser i min makeup nytårsaften. Mine pensler har været brugt til glimmer… men pyt sådan en mørk mandag i januar kan jo også være en fest. Eller noget.
God mandag – med eller uden bling-bling 🙂
-
Den er ikke langt væk… latteren
Jeg skulle ikke vente længe. De første latterkramper meldte sig allerede under aftenens middag. Jeg meddelte poden, at jeg havde planer om at hente vores juletræ på cykel… og så fik jeg ellers blikket, formaninger og udpenslet en række mere eller mindre fantasifulde måder (heraf latteren) jeg kunne komme galt af sted på. Og som hun sluttede af med kraftigt at pointere: Du har lige være på skadestuen mor..!
Hmmm, jeg var selvfølgelig helt sikker på, at det skulle jeg nok kunne klare – men hun har jo ret – kan det gå galt, så går det galt 🙂
Under opvasken fortalte jeg hende om en mand jeg har truffet. Han har et lidt specielt udseende med langt helt helt gråt hår i hestehale… han er endda ikke ret gammel, siger jeg så
– Hvor gammel er ikke ret gammel? … halvtreds?
– Ork nej… han er nok på alder med mig
– Altså omkring halvtreds!
Nå ja… og så grinede vi igen.
Hun er en skøn unge, og selvom hun også har sit at slås med, er hun altid god for en rap replik og en god latter.
-
Skolehjemsamtale
Jeg vil skyde på, at vi har været til to skolehjemsamtaler om året, i de ni år poden har gået på Vodskov Skole. De kunne akkurat lige så godt ha’ optaget første samtale på video og så afspillet det til samtlige andre samtaler, for det er stort set det samme, vi har fået at vide i alle ni år.
Hun er super vellidt og en rigtig god kammerat. Altid glad og altid smilende. Evnerne fejler ikke noget. Hun arbejder godt og har altid orden i sine ting men… hun er for stille og de vil gerne “se” hende noget mere i timerne.
Så snakker vi lidt om det og hun nikker og ved det godt selv. Men det er jo for pokker hendes natur og den er hulens svær at ændre på.
Hun MÅ afgjort ha’ arvet den der “bly viol” fra sin mor.
Jow hun har 😉
-
To tøsepigebørn…
– et lånt kamera og arme der ikke er helt lange nok…
