-
Omtrent 97.000 retmasker senere
130 masker, 124/125 omgange i 6 farver – det giver omtrent 97.000 retmasker +/- nogle stykker.
Det blev noget helt andet end mit restetørklæde, men det er rasende flot sammen med min nye knaldrøde frakke.
Jeg bliver en ren farvebombe til vinter.
De 97.000 retmasker er strikket på rundpind nr. 3. Et nøgle garn = en stribe og efterfølgende syet samen i enderne. Her kan alle være med… måske lige med undtagelse af de utålmodige.
Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive.
Efter min mening har Knitting for Olive det absolut smukkeste farvekort og for hver af de mange farver i merino finder du en mohair der er smukt afstemt. Jeg har valgt nogle rene klare farver, men der er også fine jordfarver og i mange mange nuancer.
Jeg er så heldig, at der er åbnet en KFO forretning i Frederikshavn og er jeg på de kanter lægger jeg gerne vejen forbi Tordenskjoldsgade.
Strikkekurven indeholder et par ufærdige projekter. Det er nu de skal gøre færdig. NU blev der sagt.
-
Corona tørklædet
Det er garn fra Knitting for Olive, Filocana, Sandnes, Isager og Garnudsalg, der udgør mit resteprojekt som er strikket under ‘nedlukningen’ og jeg derfor vil huske som Corona tørklædet.
Det er ikke garn med samme overflade og struktur, og heller ikke helt samme strikkefasthed, men det passer mig ganske glimrende, at det ikke er alt for pænt.
Jeg har været lidt fristet af at købe garn og strikke et i smukke og harmoniske farver, men det ville bare ikke være det samme. Det særlige er netop, at kunne pege på hver enkelt stribe og vide hvilket projekt resten stammer fra.
-
Marius votter
Jeg sagde det jo… når jeg ikke kan finde sommerstrikkeopskrifter jeg har lyst til, må det blive strik til vinteren 20/21.
Til en messe i Nordkraft i vinter købte jeg et par filtede vanter. Netop pga. filtningen er de nærmest vindtætte og enormt varme.
Sådan nogle måtte jeg selv kunne strikke. Og filte.
Det tog ikke mange timer før der lå et par færdige Marius Votter klar til filtning.
Og så skal man bare gøre det, man ellers ikke må med strik: i maskinen med dem, et almindeligt program på 40 grader og med helt almindeligt vaskemiddel.
Vupti så var der et par nye filtede handsker klar til næste vinter. Eller en kold april morgen.
Hvis jeg supplerer med et nøgle Okker er der til et par i modsatte farve og dermed to par vanter for kr. 140. Det er da okay.
Oprikriften fra Sandnes har jeg hentet her og garnet er det originale, som nævnt i opskriften.
-
Sommerstrik
Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.
OG pænt.
Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.
Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.
Hvad pokker skal jeg nu strikke?
Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…
Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).
Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.
-
Autonome striber
Det vokser. Mit reste projekt, som jeg blev stærkt inspireret af Anne og Liselotte til at strikke, selvom jeg som ‘nystrikker’ sikkert ikke har nær den samme variation af rester.
Det er strikket på pind tre og i uldgarn af varieret struktur og kvalitet. Der er merinould, lamme uld, alpakka og forkellige blandinger. Hovedsagen er at få resterne brugt og så gør det ikke noget, at det bliver lidt vildt.
Det er jo vild en verden vi lever i lige nu så på den måde passer det fint.
Det er en verden, der må mange måder bryder sammen, og på andre måder viser en helt ny form for sammenhold. Der er ligesom en fælles tro på at det nok skal blive godt igen.
Det er en tid, hvor man samler på gode ting og gode historier og altså strikker vilde striber.
Måske vil halstørklædet fremover hedde Corona.
-
Okker gokker
Den blev så fin min okkerfarvede sweater.Ribben i halsen ser så skide elegant ud på billedet af modellen, men når man nu ikke har svanehals går det elegante fløjten.
Jeg har derfor lagt den dobbelt og den løsning er jeg ret tilfreds med.
Jeg har lovet Nanna en Copenhagen Cardigan og ville gerne strikke den i originalgarnet.
I dag var jeg derfor i Design Værkstedet på Boulevarden i Aalborg. Der var 25% på ALT garn torsdag, fredag og lørdag.
De havde ikke den farve Nanna ønskede sig, men jeg bestilte og betalte og fik dermed også de 25%. Fin service synes jeg.
Indtil det lander har jeg kastet mig over restestrik.
Hos både Anne og Liselotte har jeg se de fedeste stribede halstørklæder og sådan et har jeg slået op til. Jeg forestiller mig, at de to garvede strikker har en restebunke en del mere omfattende end min, men har jeg ikke rester nok, så kan det blive et resteprojekt, der kan vokse over længere tid.
-
Endnu en ting jeg ikke forstår
Strikkeriet har været sat på standby siden den lille nissehue blev færdig.
Jeg har længe ønsket mig at strikke en særlig trøje i originalgarnet og en helt bestemt farve. Desværre kan det udelukkende købes i en webshop, som åbner med meget sjældne intervaller og sidder man ikke lige klar kan man være sikker på, at der er udsolgt på nul komma fem.
Det skete også denne gang.
Jeg nåede det ikke.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår den måde at drive forretning på. Det fremgår ikke om fårene først skal klippes og garnet farves inden det når shoppen, men jeg begynder at tro, at det er sådan det foregår.
ELLER er det måske en måde at skabe hype omkring en vare, så man netop bare hiver den ned fra hylden uagtet, at det måske ikke lige var den farve man ønskede sig. Jeg ved det ikke, men faktum er, at der lynhurtigt meldes udsolgt.
Jeg er med på, at man kan løbe tør for en farve en kort periode, men her er det alt i hele shoppen. Selv er jeg meget utålmodig og gider ikke vente ret længe på at et garn/en farve bliver tilgængelig – så handler jeg et andet sted.
Det betyder, at jeg nu har købt opskriften og bestilt et alternativt garn hos Garnudsalg. Det bliver Reborn Tweed og Blackhill Superfine Alpaca i forhåbentlig skønt samspil. 🙂
-
Knitting for Eik
Nå okay en billig overskrift.. det er Knitting for Sif, der har lavet opskriften på nissehuen, som har 4 smalle (og super nemme) snoninger i hele huens længde. De skjuler samtidig på fineste vis indtagningerne.
Huen findes i 4 størrelser fra str. dukke til voksen. Denne her skulle gerne kunne passe 8 måneder gamle Eik, som er en vens første barnebarn.
Den er strikket i Filcolana Pernilla, farve 804 og der er brugt 50g.
Det er lige om lidt, det er december!
-
Restestrik og vask
For længe længe siden købte jeg noget Blackhill Højlands uld til en trøje til mig selv. Det var før jeg genfandt min strikkemojo og den endte ufærdig i en pose.
Garnet er ikke gået til spilde. En del af den endte i ‘Ribe‘ og nu er 141 gram af de sidste 162 gram omsat til en lille Bamsesweater strikket i to tråde. Desværre er den krøbet en størrelse i vask og bliver derfor ikke den julegave, som jeg havde tænkt mig. I stedet ryger den i mormorkassen og det er også fint.
Jeg mangler noget erfaring i forhold til uldvask.
Min vaskemaskine har et fint uldprogram (wool handwash safe) og det står bare og vugger blidt i maskinen. Jeg bruger Eucalan uldvaskemiddel og vasker på den temperatur, der er angivet på banderolen.
Alligevel oplever jeg, at de ting jeg har strikket i Merino nærmest vokser til dobbelt størrelse og nu denne her i lammeuld, som bliver mindre.
Jeg forstår det ikke helt…
-
Islænder
Susie Haumann har lavet opskriften og Isager leveret garnet til den lille islænder, som jeg har på pindene.
Indtil videre skrider det frem uden større problemer – jeg er mere spændt på at skal i gang med ærmerne.
Flerfarvet strik på strømpepinde med kun 44 masker… det kunne blive en udfordring.
