• Dusty Honey

    Farven er så ny, at man end ikke kan bestille den på Knitting for Olives hjemmeside.

    Jeg havde spottet den på KFO Frederiskhavn’s instagram og da jeg havde et andet ærinde i byen smuttede jeg forbi Tordenskjoldsgade og købte en pose lækkerhed med hjem til endnu en Sunday Mohair Edition. Den tredie. Poden har fået en i gammelrosa og jeg selv har en i gråbrun.

    To tråde mohair er perfekt til en trøje man også kan holde ud at have på indendørs og jeg synes, at præcis den model er så fin med ribbærestykket. Og så er jeg helt solgt til denne støvede honning gule farve.

    Hundene var med nordpå og vi gik den lange tur op i Pikkerbakkerne og blev belønnet med den smukkeste udsigt over havet og Frederikshavn.

    Vi mødte en fransk bulldog han på toppen og med en Irma i løbetid havde ejeren mere end svært ved at få den med videre på deres gå tur.

    Hun er ret påvirket af løbetiden. Det er svært at beskrive, men når man kender hende kan man tydelig mærke den anderledes opførsel.

    Bob… han er kold som jordbæris!

    13+
  • Beret No1

    Beretten bliver årets hue. I hvert fald i min garderobe, men lur mig om ikke de strik designere har set en trend længe før vi andre og at den derfor er på vej tilbage i modebilledet.

    Opskriften er fra https://myfavouritethings-knitwear.com/ og her er brugt Gepard Cashmere Me, men farvekortet består kun af ganske få farver og ingen, der tiltalte mig.

    Min er strikket i 2 tråde Knitting for Olive merino (68 gram på pind 3 og 3,5) og har samme flaskegrønne farve som den ene af striberne i mit halstørklæde.

    Den tog kun et par aftener at strikke og jeg har helt lyst til en i den granatæblerøde også.

    Det er dejligt, at temperaturen nu igen er sådan, at jeg kan sidde med uld i hænderne. Jeg har stort set ikke strikket i sommer, men lige om lidt er det sweatertid igen og den slags kan man ikke få for meget af i skabet.

    Jeg har kig på Lene Holm Samsøs Chunky Dahlia.

    Den er strikket i Sandnes Kos (og mohair) og også her er jeg udfordret på farvekortet. Der er ikke en farve, hvor jeg tænker WAU, dén skal det være, så jeg kigger efter alternativer.

    13+
  • September strik

    Strikketøjet har ligget stille hele sommeren.

    Jeg manglede kun ca. 15 cm på sidste ærme på den artiskok grønne Ballonsweater da den havnede ufærdig i strikkekurven. Om 5-6 cm rib er den færdig.

    Det er snart sweatervejr og det er stærkt motiverende for at få gjort den færdig og lægge nye planer.

    Jeg har kig på både en cardigan og en baskerhue, som helt sikkert skal på pindene de næste måneder.

    Men først ufo’erne fra kurven.

    Ballonsweater og champignonrosa Erantistæppe… og så har jeg også garn til at forsøge mig ud i sokkestrik. PetitKnit har lavet en opskrift, hvor dygtige Kimmi Munkholm har lavet hjælpevideoer til, hvilket helt sikkert bliver nødvendigt.

    Jeg har ikke strikket sokker siden jeg gik i skole, hvor det var obligatorisk i håndarbejde. Så vidt jeg husker nåede jeg kun at strikke den ene. Nu prøver jeg igen.

    14+
  • En anelse vægelsindet

    Først købte jeg mohair for at strikke en Bloom Sweater. Dét var jeg ikke så heldig med.

    Så supplerede jeg med merino for så i stedet at ville strikke en Sweater No. 9. Endnu en Sweater No. 9.

    I dag har jeg slå slået op til en Ballon Sweater!

    I modsætning til Sweater No. 9 er den strikket i to tråde i stedet for to merino og en mohair.

    Jeg havde mere brug for en trøje, som jeg kan bruge inde end endnu en tyk varm sag som jeg efterhånden har en del af i garderoben.

    Støvet artiskok hedder farven og mit billede gengiver på ingen måde hvor smuk den er.

    12+
  • Jeg gav op

    Det sker ikke så ofte, at jeg giver op, men her ligger resten af det, der var starten på en Bloom Sweater.

    Det blev bare ikke pænt. Udtagningerne blev grimme og allerede inden jeg var gennem første nøgle garn kunne jeg se, at det aldrig ville blive en trøje jeg ville bruge.

    Opskriften bliver gemt for designeren angiver garn alternativer – måske prøver jeg igen en anden gang.

    Nu har jeg i stedet bestilt 10 nøgler merino i samme farve som mohairen og så bliver det brugt til endnu en Sweater No. 9 i stedet for. En skøn og velsiddende model med fine raglan detaljer. Eneste modifikation denne gang bliver en knap så høj hals.

    En anden sweater, jeg har givet op overfor, har længe ligget i kurven og pirket til min dårlige samvittighed. Kun et enkelt ærme manglede. Garnet viste sig at være et fejlkøb. Det gør jeg aldrig igen… heller ikke selvom prisen var helt i orden.

    Til morgen gad jeg ikke længere se på den. Pindene blev fjernet og resten røg i skraldespanden.

    Punktum for den og alt det arbejde!

    10+
  • Pinse

    Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.

    Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.

    Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂

    Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.

    Eller også er det en kombi.

    Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.

    Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.

    Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.

    Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.

    Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok

    14+
  • Omtrent 97.000 retmasker senere

    130 masker, 124/125 omgange i 6 farver – det giver omtrent 97.000 retmasker +/- nogle stykker.

    Det blev noget helt andet end mit restetørklæde, men det er rasende flot sammen med min nye knaldrøde frakke.

    Jeg bliver en ren farvebombe til vinter.

    De 97.000 retmasker er strikket på rundpind nr. 3. Et nøgle garn = en stribe og efterfølgende syet samen i enderne. Her kan alle være med… måske lige med undtagelse af de utålmodige.

    Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive.

    Efter min mening har Knitting for Olive det absolut smukkeste farvekort og for hver af de mange farver i merino finder du en mohair der er smukt afstemt. Jeg har valgt nogle rene klare farver, men der er også fine jordfarver og i mange mange nuancer.

    Jeg er så heldig, at der er åbnet en KFO forretning i Frederikshavn og er jeg på de kanter lægger jeg gerne vejen forbi Tordenskjoldsgade.

    Strikkekurven indeholder et par ufærdige projekter. Det er nu de skal gøre færdig. NU blev der sagt.

    19+
  • Corona tørklædet

    Det er garn fra Knitting for Olive, Filocana, Sandnes, Isager og Garnudsalg, der udgør mit resteprojekt som er strikket under ‘nedlukningen’ og jeg derfor vil huske som Corona tørklædet.

    Det er ikke garn med samme overflade og struktur, og heller ikke helt samme strikkefasthed, men det passer mig ganske glimrende, at det ikke er alt for pænt.

    Jeg har været lidt fristet af at købe garn og strikke et i smukke og harmoniske farver, men det ville bare ikke være det samme. Det særlige er netop, at kunne pege på hver enkelt stribe og vide hvilket projekt resten stammer fra.

    18+
  • Marius votter

    Jeg sagde det jo… når jeg ikke kan finde sommerstrikkeopskrifter jeg har lyst til, må det blive strik til vinteren 20/21.

    Til en messe i Nordkraft i vinter købte jeg et par filtede vanter. Netop pga. filtningen er de nærmest vindtætte og enormt varme.

    Sådan nogle måtte jeg selv kunne strikke. Og filte.

    Det tog ikke mange timer før der lå et par færdige Marius Votter klar til filtning.

    Og så skal man bare gøre det, man ellers ikke må med strik: i maskinen med dem, et almindeligt program på 40 grader og med helt almindeligt vaskemiddel.

    Vupti så var der et par nye filtede handsker klar til næste vinter. Eller en kold april morgen.

    Hvis jeg supplerer med et nøgle Okker er der til et par i modsatte farve og dermed to par vanter for kr. 140. Det er da okay.

    Oprikriften fra Sandnes har jeg hentet her og garnet er det originale, som nævnt i opskriften.

    12+
  • Sommerstrik

    Det sidste fed er vundet op og jeg er klar til at lægge sidste hånd på en gennemknappet morfar vest i uld og mohair. Ribkanterne er lukket af på italiensk og selv om jeg synes, at jeg har fanget teknikken er det uendelig langsommeligt.

    OG pænt.

    Herefter er strikkekurven og listen over må-strikke ‘tom’ – lige bortset fra mit resteprojekt, de autonome striber og en Copenhagen Cardigan i noget træls garn, som jeg af den grund ikke gider gøre færdig.

    Den orange jeg strikkede til Poden i original garnet blev skøn. Det er en ting, som jeg har lært, efter jeg har genfundet mit strikke mojo: det kæmpe arbejde, der lægges i et stykke strik fortjener også det bedste garn.

    Hvad pokker skal jeg nu strikke?

    Udsigten til sommer gør, at jeg ikke rigtig har lyst projekter i uld…

    Jeg har googlet ‘sommerstrik’ i dagevis og ikke fundet noget, der faldt i smag. Bevares, der er mange opskrifter på bluser med korte ærmer og i hør/bomuld, men de fleste er også sådan lidt mormoragtige og det er ikke sådan jeg føler mig (siger hende, der er ved at gøre en morfar vest færdig).

    Måske ender det alligevel med strik til kolde dage og så kan jeg gå vinteren 2020/21 i møde med skabet fyldt med hjemmestrikkede sweatre, vanter og sokker.

    14+