• Kristtjørn Sweateren

    Så blev den færdig – Kristtjørn Sweateren – og skal jeg sige det selv, er den blevet ræddi ræddi pæn.

    Designet er Hanne Rimmens og den er designet som ‘julesweater’, men i knap så julede farver synes jeg sagtens, at den kan bruges i februar også.

    Det er første gang jeg prøver en af hendes opskrifter, men ikke sidste. Det er smukke moderniserede klassiske mønstre og opskriftsbeskrivelsen er nem og enkelt beskrevet.

    Kristtjørn Sweateren er strikket i Léttlopi i farverne golden heather og white. Jeg har ændret en smule ved ribben. Jeg bøvler med at strikke 1r 1v rib pænt og tyr derfor ofte til en workaround, nemlig 2 r 1 v, som jeg synes er rigtig flot.

    Intentionen var at lave rullekant i halsen, men da jeg prøvede den på lige inden halsribben kunne jeg sagtens strikke 4 cm rib uden den kradse uld kom for tæt på halsen. Så sådan blev det.

    I opskriften er der strikket vendepinde i nakken for at gøre den højere, men det er jeg sprunget let og elegant over. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi det ikke var nødvendigt.

    Nu har jeg strikket tre meget varme sweatre inden for kort tid – skal vi ikke sige, at jeg næste gang falder for noget mere indevenligt!?!

    +16
  • 🤬 🤬 🤬

    Italiensk opslag 🤬 Patent 🤬 September Hue 🤬 Masser af eder

    Italiensk opslag efterfulgt af patent… det overgik mine strikke skills og uanset hvor mange gange jeg så opstartsguiden guiden, gik det i ged for mig.

    Jeg skulle kun slå 56 masker op på pind 4,5 – det lignede noget der kunne passe en dukke – så enten et patent enormt elastisk eller også er der en fejl i opskriften.

    Derudover har jeg læst mange steder, hvor svært det er, at samle en tabt maske op eller strikke baglæns i patent og hvis jeg endelig fik begyndt på den s**** hue, så skulle det aldrig undre mig, at jeg ville komme til at skulle starte forfra mere end engang.

    Jeg forudså, at den ville blive færdig i vinteren ’25.

    Løsningen: der blev valgt en anden hue. Originalt strikket i to tråde Sandnes Sunday, men jeg fik samme strikkefasthed med en tråd Sunday og to tråde mohair og er godt i gang.

    Det er herfra ikke tilladt at forelske sig i patentstrik.

    +11
  • Sømandsbobler

    Mens jeg venter på at forsyningen af islandsk garn bliver normaliseret strikker jeg til mormor- /gavekassen. ‘Nogen’ skal være farfar igen og denne gang satser jeg altså på en pige 🙂

    Det er en Gorms Romber fra Knitting for Sif, jeg har på pindene og teknikken med sømandsboblerne er ny for mig.

    Det er hyggeligt at sidde med de små ting, og på pind 3 er det heller ikke projekter, der bare flyver af pindene og slet ikke når hver 5. pind kræver koncentration.

    Jeg ved godt det er hipt med børn i jordfarver, men jeg holder altså af børn i farver, så der er indkøbt både pink og petrol til romber, kjole og og tights.

    Garnet er ‘super wash’ – ikke med min gode vilje – men hos nybagte forældre forestiller jeg mig ikke, at uldvask og liggetørring har høj prioritet og som strikker ville jeg da bliver ked af, at det blev engangs beklædning, som enten ikke blev brugt eller ødelagt i vask.

    +15
  • Årets første færdige projekt

    885 gram Hyrdegarn forvandlet til en Sweater No. 9 på 8 dage 😬

    Den er strikket i den største størrelse og med ekstra længde på både ærmer og krop. Bare fordi jeg ku’ og fordi jeg godt gad en sweater, som jeg kan ‘gemme’ mig i.

    Det er det blevet.

    Hyrdegarnet er tungt og tykt og huset har lugtet af vådt får siden jeg vaskede den i går og lagde den til tørre.

    Jeg økonomiserede med monteringen og sørgede for at hæfte ender undervejs… jeg gider ikke den del af arbejdet og på denne måde havde jeg kun den sidst tråd på ribben, der skulle hæftes da jeg var færdig.

    Næste projekt

    I 2007 løb den danske krimi Forbrydelsen over skærmen i alle danske hjem og der var rigtig mange, der faldt for Sara Lunds stjerne sweater. Også jeg, selvom jeg på det tidspunkt havde mistet min strikke mojo. Jeg købte garn og opskrift, men gav op hen ad vejen. Jeg kan ikke døje strik, der sidder tæt på kroppen og det gjorde den her model. I hvert fald i den opskrift jeg havde købt.

    Jeg har flyttet rundt med de 550 gram råhvid og 150 gram grå pladegarn siden og nu vil jeg prøve at lave noget af det…

    +16
  • Lykken er…

    I går modtog jeg en lille pose lykke… garn fra Hjelholt’s Uldspinderi og der kom gang i pindene igen efter de et par dage har ligget uvirksomme hen.

    Jeg kender ikke garnet, så hvordan det opfører sig efter vask, kan jeg af gode grunde ikke udtale mig om endnu – men det er smukt og rustikt og ikke for de uldsarte – så er det sagt.

    Den kategori tilhører jeg heldigvis ikke og glæder mig til at iføre mig det færdige resultat.

    Sweater No.9 er strikket på pind 7, men på KnitPro Cubics, som er firkantede, føles pind 7 ikke for stor. De er fra P&P på Vejgaard Torv, hvor Poden arbejder – når hun nu ikke længere kan levere skønhedsprodukter, er garnbranchen ikke den værste hun kunne skifte til. Synes hendes mor.

    Jeg har valgt at forkorte halsribben, for det er altså kun smukt med 14 cm rib når man har svanehals… den kategori tilhører jeg heller ikke og må konstatere at ‘åben’ halsudskæring klæder kategorien ‘kort hals, flankeret af basunkinder’ meget bedre.

    (IKKE sponsoreret)

    +9
  • Mens jeg venter

    Jeg havde stor lyst til at strikke en af Hanne Rimmens smukke sweatre i Lett Lopi.

    Jeg fandt et sted, hvor det så ud til at de havde garnet på lager, men blev kort tid efter bestillingen ringet op – de farver jeg have valgt var udsolgt (måske udgået) – og det sammen var alle de alternativer jeg kunne finde på.

    Min bestilling er sat på hold og så må vi se om det kan lykkes, at få de rigtige farver hjem.

    Det bliver simpelthen for mærkeligt at strikke flere vanter, så mens jeg venter vil jeg strikke endnu en Sweater no. 9.

    Jeg har allerede en i Okker, strikket i originalgarnet. Denne gang har jeg bestilt uldgarn fra Hjelholts Uldspinderi på Fyn i den der grå farve, der matcher håret så smukt og som jeg aldrig går fejl af 🙂

    +9
  • Det var en kold og stormfuld morgen

    Jeg sad og fik en smule blanke øjne til morgen da bilerne med covid-19 vacciner blev klappet ind i plejecentrenes indkørsler.

    Jeg fornemmede også, at den garvede jounalist, Rasmus Tantholdt blev en smule berørt.

    Det er en stor dag. Et vendepunkt.

    Det er også en dag, som hovedsagelig skal bruges indendørs.

    Allerede da vi var på morgenluftetur ruskede vinden og gaderne flød med løse genstande Det skulle kun blive værre, så jeg forestiller mig det bliver dagen hvor julepynten skal pakkes væk og jeg tager hul på det første af de puslespil jeg fik i julegave.

    Bursfjell genseren til Poden ér færdig, vasket og klar til levering og puslespillet er en god beskæftigelse, mens jeg overvejer mit næste strikkeprojekt.

    Jeg vil gerne strikket noget i Istex Lettlopi, men er lidt i tvivl om farvevalg så indtil videre ligger pindene stille…

    +14
  • Dagen derpå

    Vi var alle nytestede og tog alle forholdsregler, men derudover fik coronaen ikke lov at ødelægge vores juleaften.

    Humøret var højt, maden god og gaverne mange.

    Jeg fik bla. to puslespil og en 3D fransk bulldog, der skal samles – men jeg har lovet mig selv, at det først bliver når Bursfjell Genseren til Poden er strikket færdig – ellers er jeg bange for, at den havner ufærdig i strikkekurven.

    Den bliver ret fed og anderledes i de farver hun har valgt.

    Jeg har taget hul på bærestykket og har rigtig mange masker på pindene, så det tager tid at komme rundt, men med 4 fridage forude uden nogen som helst planer er jeg snart i mål.

    Det bliver ikke den sidste sweater i mønsterstrik jeg strikker. Jeg har via Instagram stiftet bekendtskab med Hanne Rimmen, som jeg synes laver nogle meget smukke designs og jeg kunne sagtens forestille mig at kaste mig ud i en af dem.

    +15
  • Chunky Dahlia klar til brug

    Strikket færdig i går, vasket og i dag er den tør og klar til brug.

    Jeg er rigtig tilpas med resultatet. Kombinationen af Sandnes Kos og Silk Mohair gør, at den er let og super blød.

    Den skulle have haft dobbelt halskant, men ofte synes jeg, at det bliver lidt for klodset, så her er valgt bare en enkelt rib.

    Tilgengæld har jeg flottet mig og lukket ribben på kroppen af på den italienske måde. Jeg har tidligere kun gjort det med ærme og hals rib for jeg var bange for at den meget lange tråd man kommer til at sidde med, ville filtre for mig.

    Det gjorde den så også et par gange, men ikke noget der ikke kunne reddes.

    Opskriften er fra Le Knit og både garn og farvevalg er det, der også fremgår af opskriften.

    Jeg havde forestillet mig, at det skulle være mit juleferieprojekt, men på pind 6-7 går det tjept og garnet holdt kun 8 dage.

    Nu bliver det i stedet endnu en Burfjell Genser, der skal underholde mig i juleferien. Poden har valgt rosa, orange og hvid til sin. Fed kombination, der bliver smuk som ‘overtøj’ i foråret.

    +9
  • Ikke så meget speed

    Jeg mindes et eller om, at jeg på et tidspunkt nævnte, at jeg ‘speedstrikkede’ på det sidste ærme på min honningegule mohairsweater.

    Det med speed er der så ikke blevet så meget af.

    Der har været så meget andet, der trak mig væk fra sofaen, så jeg mangler fortsat at gøre sidste ærme færdig.

    Jeg når det og har herefter ikke andre projekter i kikkerten end at få ryddet lidt op de de småting, der ligger ufærdige i strikke kurven. Bla. en makker til både den grå og den rosa sok, et babytæppe, som jeg kæmper lidt med og et par vanter, som skal matche min røde vinterfrakke, det stribede halstørklæde og baskerhuen.

    Det sidste halvår af 2020 har ikke været noget produktivt strikke år for mig. Det gik i stå herover sommeren, hvor det simpelthen var for varmt at sidde med uld mellem hænderne og så havde jeg en flytning, der fyldte hver en ledig time.

    Jeg håber, at jeg kan genfinde min strikkemojo, nu hvor der er ro på tilværelsen igen.

    +13