Der var skruet højt op for informationsmængden denne aften på Løvvangskolen… uddannelsesplaner, ungdomsuddannelser, forældreintra, studieretninger, studieture, fraværsregler… jeg er helt rundt på gulvet og kan garanteret ikke huske det halve i morgen!

Men oplevelsen af 10. klasses centret er positivt og jeg er helt overbevist om, at poden får et godt og udbytterigt skoleår!

Mens mor gør klar til at gå i seng, gør poden sig klar til fest.

Der har været dimission til aften med overrækkelse af eksamensbeviser og hele årgangen samles lige nu til en spontan og velfortjent afslutningsfest.

Nanna ved endnu ikke hvad hun vil, brænder ikke for noget specielt og har derfor valgt at fortsætte i 10. klasse på Løvvangskolen på den linje, der hedder medie og kommunikation. Et ekstra år at tænke sig om i. Nu er ansvaret for fremtiden nemlig pludselig helt hendes egen. Jeg kan råde og vejlede… men bestemme kan jeg ikke. Jeg havde købt en lille eksamensgave til hende og den fik hun med ordene “Alle dine drømme kan gå i opfyldelse, hvis du har modet til at forfølge dem”

“Om lidt bli’r her stille, om lidt er det forbi” sang vi til sidst… og det bli’r der… og det er det!

I første semester af 9. klasse var der en del problemer med en alvorligt syg tysklærer og mildest talt ukvalificerede vikarer på podens årgang. Der var en del røre blandt forældrene, fordi man ikke mente, at eleverne blev ordentlig klædt på til de kommende eksamener med så mangelfuld en tyskundervisning

Enden blev, at den nu raskmeldte tysklærer tilbød ekstra undervisning i forlængelse af den normale undervisning – en undervisning som var frivillige, men som samtlige elever deltog i. Undervisningen skulle løbe over et vis antal timer – de timer de var gået glip af under sygdommen – og selvom jeg ikke kan huske de nærmere omstændigheder studsede jeg for nylig over at poden blev ved med at tale om “ekstra tysk”. Da jeg spurgte, om det ikke forlængst var slut, svarede hun

Jo da… men det er ekstra tysk under Ungdomsskolen mor!
 

Hold da op. Hun må være en helt speciel lærer, siden hun kan få en flok teenagere til, ikke bare at deltage i den ekstra undervisning, men også til at tilmelde sig på et ungdomsskole hold… og så i tysk! Det var aldrig gået i min skoletid, hvor tysk var et af de mest forhadte fag  – ikke mindst pga. lærerinden som var ganske *BIIIP*.

Hun holder aldrig op med at overraske mig… poden altså 🙂

Poden kom hjem i dag med sin danske stil, eller klumme i dette tilfælde, fra sidste måneds terminsprøve. Begge dansk lærere have kommenteret og vurderet hendes klumme til at være den bedste, der var skrevet på hele årgangen.

Desværre indeholdt den også en del små fejl som trak ned, og fra at have villet give et stort 10 tal, måtte hun nøjes med et stort 7 tal.

Uanset karakeren havde hun leveret en meget velskrevet klumme og havde med rette grund til at være stolt…

Udskoling, eksamen, videregående uddannelse, karaktergennemsnit, sidste skoledag… slet ikke ord jeg forbinder med min “lille pige”. Men det var de realiteter, vi måtte se i øjnene i aftes til årets første forældremøde.

Det er i år det sker. I år der skal tænkes alvorligt på karakterer og gennemsnit. Der skal tages stilling til hvad hun vil bagefter. Hvilken vej hun vil gå. Der findes ca. 2000 uddannelser  i Danmark, så der er nok at vælge mellem. Og om hun vil være standup-komiker, hundefrisør eller læge… betyder intet. Bare hun finder noget hun brænder for. Bliver glad for.

Som verden ser ud lige nu hedder det HTX efter 9. klasse. Valget er bifaldet af mor, for det gi’r tre ekstra år, før der skal vælges for alvor. Men karakterene og modenheden skal være i orden. Vi må se og håbe på det bedste.

Indtil videre er hun stadig bare min “lille pige”!

www.ug.dk – undervisningsministeriets Uddannelses guide

Jeg har det nøjagtig som Anita havde det i sidste uge… der er forædremøde i 9.a – om et øjeblik – og jeg har mere end svært ved at finde lysten til at tage af sted.

Det er nu Madam Bech… op på jernhesten og af sted!