• 0.C

    Lene hed hun, Nannas børnehaveklasselærer.  På billedet står hun derude til venstre.

    Året før havde hun været pædagog i DUS’en (sådan hedder SFO’en i Nordjylland) og 0.C var hendes første hold børnehaveklassebørn.

    Lene er en pædagog af den slags man ser karikeret… flagrende gevanter, velourbukser, store tørklæder og smykker… du kender sikkert typen. Et meget meget sødt menneske, men også et menneske meget ulig mig, ikke blot i fremtoning men også i indstilling.

    Hendes undervisning var også meget anderledes end vi lige havde forventet i den danske folkeskole. Børnene havde stilletid, de lå på gulvet, lyttede til wave musik, klasselokalet var oplyst af stearinlys og så gav de hinanden gensidig skuldermassage. Til at starte med kiggede vi blot på hinanden og rullede lidt med øjnene. Men når Nanna fortalte kunne man tydeligt mærke, at hun var utroligt glad for at gå i klassen og overhovedet ikke fandt det ‘underligt’.

    oc-Edit

    Lene formåede på sin helt egen måde, at skabe en samhørighed og et enestående kammeratskab blandt de børn på bare det ene år. Et kammeratskab som dannede et solidt fundament gennem hele deres skolegang. Kammeratskaber som for manges vedkommende fortsat består.

    Jeg kom til at tænke på det, da jeg så et reklamespot om Silas Holst og om hans triste skolebekendtskab. Mobning var ikke et issue i Nannas klasse. Og det var ellers en blandet flok, hvor der var nok oplagte ofre; den rødhårede, den sorte, brilleaben, nørden, den tykke, den med det mærkelig navn, en der knap talte dansk. Men der var ingen forældremøder, hvor det var nødvendigt at snakke om kammeratskab eller mangel på samme.

    Der var en enkelt elev, der flyttede skole på et tidspunkt. Moderen var oppe i klassen – og direkte anklage børnene for at fryse datteren ud. Jeg ved godt, at det er skide farligt at sige men sandheden var den, at ungen var utålelig – for alle – både børn og voksne. En efternøler med et så overdrevet og misforstået fokus hjemmefra, at hun var blevet af den overbevisning, at det alene var hende, der skulle ses og høres… hvilket igen resulterende i, at ingen gad være sammen med hende efter skoletid. Det handlede ikke om mobning på den måde, at nogen drillede hende… de gad hende bare ikke. De eneste der ikke kunne se det var forældrene. Jeg er ked af at ingen, heller ikke jeg, turde sige sandheden til forældrene, for jeg er desværre bange for, at det gik lige så galt på den nye skole. Rigtigt synd for pigen.

    0
  • Translokation

    Talerne er holdt og eksamensbeviserne overrakt.

    Der blev krammet og sagt farvel til lærere og kammerater. De spredes for alle vinde nu, men jeg tror, at hver og en af dem vil mindes dette 10. skole år, som rigtig godt. Og ikke, som mange forsøgte at tude vores ører fulde af, et spildt år. Mange har forbedret deres karakterer væsentligt, andre er vokset som mennesker og nogen sikkert begge dele. Og alle som en har de knyttet nye venskaber – også på tværs af de 4 klasser.

    Herunder er det Poden og hendes “gutter”… Mike, Jacob, Mads og Tim. En flok super gode kammerater, som har været utroligt søde til at passe på deres fælles veninde.

    De skal på gymnasiet, til militæret, på teknisk skole, i lære, rejse – alle har de en drøm om den fremtid, der ligger og venter.

    Skoleinspektøren sluttede med at citere Benny Andersen

    Sæt jer store mål.
    Sæt jer tydelige spor.
    Det skal kunne ses at I har været her.

    Vi skød med slangebøsse engang.
    De store drenge skød efter tomme flasker.
    Hvor er de flaskeskår i dag?

    Jeg skød til måls efter månen.
    Mærkerne ses tydeligt den dag i dag.

    Jeg håber, de når deres..!

    0
  • Slut prut finale

    Poden sluttede i dag folkeskolelivet af med en overraskende (ikke mindst for hende selv) god karakter i mundtlig engelsk.

    Jeg er lidt spændt på, at se eksamensbeviset på torsdag til dimissionen. Det ser ud nemlig ud til, at hun har løftet alle sine karakterer og det er noget af en præstation taget i betragtning, hvor træt hun har været af skolen. Ikke fordi… hun har været utrolig glad for, at hun valgte at tage 10. klasse med. Det har været et godt år på alle måder og ikke bare har hun løftet sine karakterer, hun er også vokset som menneske. Meget.

    Selvom skolen er definitivt slut, er der ikke meget tid til sommerferie. Der skal tjenes penge… og gerne mange penge. De unge mennesker har mange og lange vagter de næste 1½ måned. Poden skal arbejde 30 timer om uge det meste af juli. Og hun ta’r det med et smil.

    Hun ser forresten da også ganske sød ud der bag disken i Kvicklys fastfood/bager 🙂

    0
  • Eksamenstid

    Poden indledte sine mundtlige eksaminer ved at løfte sin dansk karakter adskillige trin.

    I 9. klasse gik alt galt… i dag gik alt godt 🙂

    0
  • Sidste skoledag

    Absolut sidste dag i folkeskolen ligger forude… herefter venter de mundtlige eksaminer og så er det uigenkaldeligt slut.

    De unge mennesker skal spise morgenmad på skolen sammen med lærerne og derefter går turen i lejet bus til Fårup Sommerland. Meget sommer er det dog ikke i dag og desværre ser det oveni købet ud til regn… ikke at det plejer at slå de unge mennesker ud af kurs men alli’veller… det havde det været sjovere i 22 grader og sol.

    Jeg har lovet at køre Zombi sygeplejersken i skole sammen med et par Hansier i lederhosen… jeg kan såmænd set godt forstå, at de ikke har så meget lyst til at tage bybussen 😉

    0
  • Øvelse gør mester

    Det bedste råd, jeg kan give er, at du ikke ligger under for din egen forfængelighed
    eller andre menneskers ideer om, hvad der er rigtigt, men følger dit hjerte.

    Og det er jeg overbevist om at Poden har gjort… fulgt sit hjerte!

    En spændende informationsaften og et særdeles positivt møde med Agri College Aalborg er slut. Her er plads til alle – og der står en meget engageret lærerstab klar til at hjælpe de svage og udfordre de stærke.

    Vi fik vendt probelmatikken omkring Nannas operation og efterfølgende sygdomsperiode med hendes kontaktlærer. Og selvom om hun skal være længe væk var han positiv og klar med et “det finder vi sagtens ud af“. Det bli’r så godt, det er jeg sikker på!

    Og så fik vi også lige lejlighed til at klappe en ko og klø en kalv bag øret (-:

     

    0
  • Det ka’ ikke passe…

    En af mine skolekammerater var så ubetænksom via FaceBook, at gøre mig opmærksom på, at det i dag er 35 år siden 7c (og dermed undertegnede) blev konfirmeret i Vejgaard Kirke. Jeg synes, det er meget uheldigt, at man på den måde ligefrem behøver jokke rundt i det… og så i al offentlighed… men nu vi er ved de kedelige afsløringerne, kan I jo så lige så godt få lov at se, hvordan vi så ud dengang for 35 år siden 😕

     

    0
  • Noget med dyr…

    Min makker meldte sig syg i dag og efterlod mig uden rygstøtte… altså ud over den som jeg selvfølgelig kan hente fra oraklet, der sidder overfor.

    Der er stadig mange mange ting, jeg bli’r i tvivl om og når jeg så ikke lige har en ved hånden, jeg kan spørge, bliver det let lidt famlende. Jeg er ikke sikker på, at jeg har kørt helt efter bogen i dag, men så må jeg jo tage de tæsk der kommer.

    Om lidt skal Poden og jeg til dét, der sikkert bliver den sidste skolehjem samtale nogensinde. Der skal tales med en studievejleder og så går der ikke mange måneder, før vi vinker farvel til folkeskolen for sidste gang.

    Poden har valgt – med hjertet og maven – at forfølge drømmen om at komme til at arbejde med dyr. På den ene eller den anden måde. Hun starter derfor på AGRI College efter sommerferien. Muligvis på karrierelinien, som er af lidt længere varighed, men hvor man så også har fag på højere niveau og hvor innovation og iværksætteri vægtes højt.

    Hundefrisør har stået højt på listen. Dyrepasser ligeledes. Det er sikkert ikke nemt, at blive nogen af delene men…

    It’s better to have dared and lost
    – than to never have dared at all!

    0
  • Nu er jeg tømrersvend, jeg har det godt…

    Poden har tilbragt ugen i Brobygning på “Bygge og anlæg” på Construction College Aalborg. Projekt “legehus” blev næsten færdig gjort i dag og der var rejsegilde med pølser og sodavand. Hun har sunget håndværkersange og meddelte mig, at hun også kan åbne en bajer med en bajer 😉

    Da jeg var lille så var det min drøm
    at save i træ og banke søm.
    Nu er jeg tømrersvend, jeg har det godt
    jeg sover hver nat, for jeg arbejder hårdt.

    Her er det Nannas sjak, der er fotograferet på det færdige byggeri, hvor de har prøvet både tømre, murer, maler og vvs håndværket.

    Det har været en fantastisk uge, men også en uge, der har tæret på kræfterne. Jeg tror, hun har sovet før hovedet har nået dynen.

    Næste uge står den på Style & Wellness College Aalborg hvor de bl.a. uddanner kosmetologer.

    Fremtidsønskerne spænder vidt 🙂

    0
  • Vedholdenhed

    Jeg havde helt opgivet tanken om mere sensommer. Men tirsdagens september sol og blå himmel levner alligevel en smule håb om at sommeren er mere vedholdende end som så.

    Heller ikke jeg gi’r så nemt op. Da Poden begyndte på Løvvangskolen søgte vi buskort til hende. Det bevilges, når eleven har mere end 9 km til skole… på cykel!

    Jeg havde selv målt ruten til 9,4 km, men vi fik afslag. 8,2 km beregnede skolen og altså ikke nok til at udløse et gratis buskort.

    Det accepterede vi og indtil videre har hun jo så også brugt sin knallert. Vejret begynder bare at blive for træls til den tohjulede transport. De kolde, våde og mørke morgener bliver flere og flere og derfor er bussen igen blevet aktuel.

    Poden fortalte så, at en af hendes klassekammerater havde fået sammen afslag, men at moderen have protesteret og fået medhold. Krak, som skolen bruger til opmåling, sender nemlig eleverne tværs hen over markerne på vej mod skolen!!!

    Jeg ringede til kontoret i dag. Den søde sekretær bed på mine argumenter, lovede mig at granske ruten nærmere og så ringe tilbage. Og svaret blev positivt. Også i Nannas tilfælde skyldtes afslaget Kraks tur ud over markerne! Hun undskyldte og ville fluks gøre et buskort tilgængeligt for Nanna… dejligt indimellem at få lidt ud af sin vedholdenhed!

    0