• Et øjeblik...

    Hjemmearbejdsdag

    Ninjaen og Lillebror har nydt hjemmearbejdsdagen lige så meget som jeg. Mens jeg har siddet på førstesalen og arbejdet i nattøj og med musikken strømmende fra iPoden, har de to hunde haft fri adgang til haven.

    IMG_3528

    Poloen bliver først færdig i morgen, så jeg lægger også morgendagens arbejdsdag på hjemmekontoret.

    Nogen fordele har det da haft at flytte afdeling og få ny chef.

    Langt de fleste af mine nye kolleger har en hjemmearbejdsdag hver uge. Det er jeg ikke sikker på, at jeg vil benytte mig af, for en stor del af glæden ved at arbejde er jo sparringen med mine kolleger. Men det er sørme dejligt, at have muligheden når omstændighederne gør, at det er nemmere at blive hjemme.

  • Et øjeblik...

    Den sidste i denne omgang

    IMG_3423

    Hundene sover tungt efter en hel dag ude… jeg kunne godt selv bruge en morfar efter en træls nat (isen hjalp kun lidt), men jeg snupper i stedet en kop kaffe og går i krig med de praktiske ting, der hænger lidt. Gulvene har jeg opgivet. Med en terrassedør der står konstant åbent og to hunde, så er der snart lige så meget græs inde, som der er ude.

    Pyt.

    Jeg fejer, når vi når aften. Andet kan ikke svare sig.

    torsdagpage

    Første del af min sommerferie slutter i dag. Jeg tager en tur på job i morgen.

    Ikke fordi jeg ‘skal’ eller er ventet, men fordi min ønglingskollega og bedste ven runder et meget skarpt hjørne. Det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Derudover har jeg en frisørtid først på eftermiddagen og for ikke at skulle køre til og fra Aalborg to gange, så napper jeg en arbejdsdag og gemmer fridagen til en anden dag.

    Poden er her i morgen og holder et vågent øje med dyrene.

    Ikke at jeg tror det er nødvendigt… men better safe than sorry (:

  • Et øjeblik...

    Rævesøvn

    Den gamle sover rævesøvn. I virkeligheden vogter hun over det ben som Lillebror nyder i skyggen under havebordet.

    IMG_3390

    Hun har sit eget, men det er ikke interessant og så snart han forlader skyggen for at drikke vand napper hun byttet.

    Og pladsen.

    Man er vel en Ninja.

    Han er ret ligeglad for hendes ligger ude under æbletræet og så kaster han sig bare over det… og sådan har de leget bytte bytte købmand hele dagen.

    IMG_3377

    Livet rummer mange meget store udfordringer… når man er en hund (:

  • Ninjaen og Lillebror

    Ferieramt

    Jeg blev så glad da jeg i sidste uge fik besked om, at jeg kunne låne firmafotoklubbens GoPro kamera i min ferie. Jeg aftalte med den sidste låner, at jeg ville afhente det på kontoret i dag.

    Til min store ærgelse fandt jeg det ikke på mit skrivebord som forventet. I stedet fandt jeg en mail fra vedkommende… han havde glemt det hjemme… det er bare ikke i orden, når han vidste jeg kørte til Aalborg blot for at hente det. ØV ):

    Han har lovet at aflevere det i morgen og så må jeg se om ikke jeg har et ærinde i byen tirsdag eller onsdag.

    2page

    Dyrene er gået i seng og der bliver snorket højlydt fra begge biabeds. Det er hårdt med al den aktivitet, der følger i kølvandet på en ferieramt matte. Hun støvsuger, slår græs, fejer, luger osv… alt sammen noget de nysgerrige dyr, skal have deres næse i.

    Arabella kan normalt sagtens abstrahere fra mine aktiviteter mens Félix fortsat er så ny i familien, at han åbenbart helst skal følge med i det hele. Han er i det hele taget meget selskabelig og lægger sig helst i min umiddelbare nærhed eller stikker næsen i alt jeg laver (:

    Første feriedag er slut… der venter 4 mere!

    Det gider jeg godt (:

  • Ninjaen og Lillebror

    Mandagslykke

    Alle mandag morgener burde starte sådan… med en time ved stranden efterfulgt af et par af bagerens Havstykker og en god kop kaffe.

    IMG_3259

    En øde ø…

    IMG_3265

    Frooooolic please…

    IMG_3256

    Alternativt og svært at samle op…

    IMG_3277

    Lillebror er ret pjattet med det der vand…

    IMG_3298

     Ninjaen ser blot overbærende til…

    PS: jeg har lavet en mappe under ‘fotoalbum’, som hedder ‘Ninjaen og Lillebror‘. Her samler jeg fotos af dyrene til de, der måtte have særlig interesse i at følge hundelivet i Hals (:

  • Et øjeblik...

    Overvåget samkvem

    IMG_3221

    Jeg serverede kalveunderben som eftermiddags snack.

    IMG_3238

    Indtagelsen blev overvåget nøje for det ville for alvor være noget, der kunne skabe gnidninger i flokken og den slags gider vi ikke.

    IMG_3247

    Félix har stor respekt for den ældre dame. Ret fornuftigt hvis du spø’r mig. Han fik et drag over nakken i går og nu behøver hun blot vende hovedet hurtigt, så er han den, der er smuttet (:

    Han fortrak at ligge på terrassen bag min stol med sit ben og da det begyndte at øsregne snuppede han snutnok pladsen i den gamle Biabed under havebordet (:

    Jeg fik klippet/savet en væltet hyld op i så små stykker, at den kunne proppes i sække som kan køres på genbrugspladsen i morgen. Udover havearbejde har den stået på hunde soignering og rengøring…

    Det har været en meget lang dag. Vi var på skallerevlerne kl. 06.15 og siden har jeg været ‘igang’, så jeg er lykkelig for restegæstemaden i køleskabet.

    Bagefter vil vi kigge efter et bål… hvis vi orker… ellers tænder vi bare grillen og synger en sang.

    Glædelig Sankt Hans (siger man overhovedet det?)

  • Et øjeblik...

    Early birds

    IMG_3210Første nat er forløbet som første dag – helt uden problemer.

    Ninjaen sov i sin sædvanlige Biabed og Lillebror i ‘dobbeltsengen’, hvori jeg have lagt hans egen pude og der har være ro hele natten.

    Kl. 6 var vi oppe og på vej på skallerevlerne. Ikke på den skønne sommermorgen jeg kunne have ønsket mig – men på en dunkel og regntung en af slagsen.

    Det forhindrede ikke at vi nød turen.

    Lillebror viste sig at være et rigtigt badedyr. Han er ikke, som Ninjaen, interesseret i at løbe efter en bold, men tilgengæld fik han lang tid til at gå med at fange bølgerne!?!

    Han er ikke så gammel… han skal nok blive klogere 😉

    IMG_3174

  • Et øjeblik...

    Og så var vi tre

    Basses først dag som halsbo er forløbet helt uden problemer.

    Der har selvfølgelig været lidt uro, men det er vel helt forventeligt, når man bringer en hund ud af dens vante omgivelser. Arabella har lige sat ham på plads en enkelt gang, hvor han var lidt for smart i en fart og ellers har der intet været.

    Heller ikke da vi proppede 110 kg tætsiddende hund ind bag i Poloen var der problemer.

    IMG_3142

    I mosen var der flagallé langs hele Kanalvejen for at byde Lillebror velkommen… eller også var det fordi der var fest i jagthytten (:

    IMG_3143

    Han er ikke helt så flink til at komme når man kalder som Ninjaen – men så længe han bare holder sig i nærheden går det nok. Jeg fandt ud af, at han også er til fals for de bløde godbidder, jeg altid har i lommen så træningen er begyndt (:

    Nu er der faldet ro over tropperne. Ninjaen ligger og troner i Biabeden, mens handyret flader ud midt på gulvet…

    Fortsættelse følger… (: