• Jeg glæder mig i denne tid

    Søndag var tør og blæsende og det lykkedes mig, at få slået græsset for allersidste gang.

    Plæneklipperen er nu tanket op og kørt i pit for vinteren.

    IMG_6690

    Mens jeg gik derude blev jeg antastet af et par hjemmehjælpere fra Aalborg Kommune. Jeg havde godt set dem gå omkring over hos genboen. De ville høre om jeg havde observeret ‘liv’ derovre og det kunne jeg kun svare benægtende på. Bortset fra at fjernsynet har kørt 24/7 den sidste uge, har der ingen tegn på liv været. Hun har boet der et par måneder, men der er intet sket i de måneder. Potteplanterne står døde i vindueskarmen og jeg kan se at stuen er fyldt med uåbnede flyttekasser.

    Hjemmehjælperne kunne se der flød med rødvinsflasker derinde og mente, at hun sov branderten ud, så de ville komme senere i håb om at komme i kontakt med hende.

    Hvor er det trist at mennesker kan komme så langt ud. Det er en dame mine forældre er bekendt med. Hun blev smidt ud af sin kæreste og er nu tilsyneladende gået helt i hundene.

    IMG_6692Mens jeg oksede videre rundt med plæneklipperen kom også Lone forbi og hilste på. Lone er lokal og læser med her. Det er så hyggeligt, når folk giver sig til kende (:

    Julelysene er begyndt at sprede sig i byen… som en slags virus… når først én har pyntet haven følger mange snart efter.

    Også jeg.

    Jeg har ingen egnede træer i forhaven og derfor er det døren, som pyntes med lys og granguirlande.

    Julen er et dejligt lyspunkt midt i den mørke vinter og mig gør det intet, at det starter tidligt.

    Udenfor.

    Indenfor pyntes der først op til 1. søndag i advent. Jeg forsøger i det mindste at beherske mig. Eller noget.

    0
  • Lige til Mads & Monopolet

    Et stykke henne af min gade ligger et hus. Et forsømt gammel hus med en have, som tilsyneladende har taget magten fra beboerne… i hvert fald har jeg ikke set nogen derude i den tid jeg har boet i Hals og det vil sige at ukrudt, bregner og lupiner vokser vildt. Meget vildt.

    Der er altid tændt lys og når jeg går forbi i de meget tidlige morgentimer kan jeg se, at også fjernsynet flimre derinde.

    Jeg har en enkelt gang set en ældre kvinde i rosa slåbrok udenfor ellers er der ikke meget tegn på liv. På spisebordet står en pakke Ota Solgryn og den har stået der lige så længe, som haven har ligget brak. En morgen kunne jeg se bevægelse derinde… det var en mager yngre mand med hår og skæg lige så vildt som haven. Han hoppede op og ned i noget, der mindede om en euforisk rus.

    Jeg tænker sådan lidt bekymret, om det er mennesker, der har brug for tilsyn eller hjælp eller noget!

    For nogle år siden boede der en i et telt nede ved fjorden på Kystvejen i Nørresundby. Vi luftede hunde på det sted og gik forbi hver dag gennem længere tid. Vi var på et tidspunkt henne ved teltet og spørge om alt var ok og fik et bekræftende svar, men da vi så gik dernede i snevejr og der fortsat var en beboer bag teltdugen, endte jeg altså med at kontakte politiet. Ikke fordi jeg tror der var noget kriminelt i det, men jeg havde det skidt… jeg mener, det kunne jo være et menneske i nød og jeg tænkte, at politiet var de rette til at henvende sig til manden.

    Jeg har det lidt på samme måde her… har vel set for mange tragiske historier i tv om psykisk syge mennesker, der lever et usselt liv i deres eget skidt og som det offentlige ’tilsyneladende’ ikke kender til.

    Men hvor langt kan man tillade sig at gå?

    Er det utidig indblanding i andre menneskers liv?

    Eller skal man netop blande sig?

    0
  • Den tavse type

    sms Han er en mand af få ord, ham mekanikeren.

    Eller noget.

    Han prøver ihærdigt at få hul igennem til mig derovre fra England.

    Foreløbig har jeg talt 27 tomme sms’er. Om ikke andet ved jeg da, at der er liv i ham endnu.

    Jeg har ikke fået så mange sms’er siden (…).

    Jeg kan se på Marine Traffic, at hans skib ligger i havn i Harwich, så det kan ikke være fordi de er til havs, at forbindelsen er dårlig.

    Jeg pakker lige et par flyttekasser, mens fantasien løber løbsk og fylder ord i de tomme talebobler…

    Han må forresten godt snart komme hjem… der er altså grænser for, hvor længe en kvinde kan undvære en handymand (:

    0
  • Nabo hjælp

    Ikke nok med at Bent fikser min bil… nu laver han sørme også mad til mig 🙂

    Kan man nå at fortryde flytningen?

    Eller skulle jeg simpelthen bare tage Bent med?

    0
  • Sendungsverfolgung

    Vinterdækkene er på vej. I dag er de havnet nord for grænsen. Mon ikke de lander i Vodskov i morgen. Måske.

    Bent (handymanden i mit liv) rejser snart på job igen og så skulle jeg… eller rettere Poloen.. gerne være klædt på til vinterens komme.

    Desuden har jeg sat mig for at holde Bent i gang i de uger han ikke er på søen… han skulle nødigt helfalde til dovenskab og inaktivitet. Den slags kommer der nemlig ikke noget godt ud af (:

    0
  • 13,92

    Tretten kroner og tooghalvfems øre… det er ikke i dag, jeg skal have tanket Poloen, det er helt sikkert. Det er da vist det man kan kalde benzinprisernes himmelflugt.

    Poloen kører ikke mere end 11-13 km på literen og hvis de priser er permanente, er det vel spørgsmål om det bedre kan betale sig at købe en af de små nye biler, som kører mindst det dobbelte på en liter. Men hvor ville jeg være ked af, at skille mig af med den.

    Jeg har været heldig men den bette blå. Meget heldig. Den er 22 år gammel og gik i foråret gennem syn uden anmærkninger og uden først at koste så meget som en krone på den. Hvor mange biler kan lige det?

    Jeg har i det hele taget kun brugt ganske få kroner på vedligeholdelse. Det er selvfølgelig takket være min søde og hjælpsomme nabo, som er mekaniker og finder reservedele billigt hos skrothandleren og monterer for 0 kroner. Men alligevel. Der har ikke været det store.

    Dyreste reparation var en udskiftning af en ødelagt tændingslås til 1100 og det var endda på et værksted. Ellers har den fået nyt batteri, ny blæser, nye sommerdæk og nye bremsere – reservedele købt og monteret af naboen til en samlet pris af ca. 1500.

    Men de her benzinpriser kan altså godt få mig til at overveje…

    0
  • Rejekælling…

    – er ordet, der falder mig ind, når jeg lytter til min nye nabo.

    De har to drenge. Tre og fem eller fire og seks. Deromkring. Nu har jeg siddet i haven et par timer og forsøgt at koncentrere mig om min bog, men der er dæleme svært, når der bor en rejekælling inde ved siden af som konstant – og her mener jeg konstant – skælder og smælder på de to drenge.

    “Hold op med det”, “La’ nu vær’ “, “Nu stopper du med det der”, “Kom ud derfra”, “Hold så kæft, jeg gider ikke høre mere på jer”, ” Nu tæller jeg til tre og så er det op på værelset… et, to”, “du kommer fan’me i seng, hvis ikke du holder op”…

    Og det værste er… de er fløjtende ligeglade… de er sikkert og desværre, så vant til, at der bliver talt så grimt til dem og at det absolut ingen konsekvens får, at det blot ryger ind af det ene øre og ud af det andet.

    Jeg har helt lyst til at optage hende og be’ hende lytte til sig selv…

    – men det vil nok ikke gøre noget godt for naboskabet!

    0
  • OMG

    Lige nu føles livet nærmest som en sæbeopera og er du forvirret og træt, så skulle du prøve dags tid i mine sko…  ja altså, min far er da til at holde styr på, for han ligger/sidder jo ganske stille… men min mor… det er fa’me som at holde styr på en 5 årig, der er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde (-:

    Nå okay, så slemt er det måske ikke… men næsten! Og så alt den køren frem og tilbage. Og det bliver ikke mindre fra i morgen, hvor min far overflyttes til Brønderslev Neurorehabiliteringscenter.

    Det bliver en del længere at køre, men jeg håber alligevel, at der kan falde lidt ro over det hele og vi kan finde en rutine, så vi både kan besøge min far og stadig overskue, at have en normal hverdag.

    Vi skal deltage i et indlæggelsesmøde i morgen formiddag kl. 10, så det blev endnu en fridag i utide og endnu en udsat “målaftale” samtale med min chef. Heldigvis blev jeg kun mødt med et smil og et “selvfølgelig“.

    Når det så er overstået og vi kommer hjem, har min søde nabo, Hr. Bjerre, lovet at fikse Poloen. Bremserne hviner og bremselyden er mest af alt metal mod metal. Jeg er dybt afhængig af den bette bil. Særligt nu og den skal bare være i orden. Og det bli’r den. Har han lovet. Og sker der noget uforudset ta’r jeg bare en af hans. Han er simpelthen Guds gave til en kvinde med en 20 år gammel bil 🙂

    0
  • Bedste

    Hey… er du Mikelas mormor?

    lød det overfra trampolinen. Mikela er genboens 4 årige.

    Nej det er jeg ikke

    og jeg var lige ved at tilføje: det er jeg slet ikke gammel nok til endnu. Og det er jeg ikke på den måde, at Mikelas mor ikke er helt ung heller. Men ellers kunne jeg jo sagtens. Jeg har skolekammerater, som forlængst er bedsteforældre, har haft sølvbryllup og er campingfastliggere.

    Jeg er bare lissom ikke kommet dertil. Endnu. Eller rettere… det er uvist om jeg nogensinde kommer det. Mormor skal jeg nok nå, men det andet. Nej.

    Og det er i virkeligheden nok heller ikke noget jeg stræber efter.

    0
  • Noget for noget

    Nu flytter hun min nabo og det er jeg rigtig ked af. Ikke bare har hun, hendes børn og hunde været et rart bekendskab sådan rent nabomæssigt – hun er også et utroligt sødt og betænksomt menneske og vi har haft mange gode timer sammen med snak over hækken eller kaffe på terrassen.

    Og ikke nok med at hun flytter – hun ta’r squ også sin hækkeklipper med. Jeg måtte jo så i Silvan og investere. Og var heldig at finde en Bosch model, som var sat ned fra 600 til 299. Sværdet er knap så langt som på naboens… til gengæld er den langt mere handy for mine muskelløse kvindearme. Værktøjet er indviet og hækken klippet for første gang i år. Det var varmt at arbejde i haven og det sidste læs affald orkede jeg ikke køre op komposten… men så dukkede eksen op og ville låne min plæneklipper… det kostede og jeg fik kørt hækaffaldet op på komposten uden at røre en finger. Noget for noget ikk? (-:

    Inden jeg var helt færdig med oprydningen mødte Poden op… hun er hos sin far i weekenden, men kedede sig kunne jeg se og vi var ikke 5 sekunder om at beslutte, at hoppe i Poloen og køre en tur til Hjallerup Marked. Et gedemarked af den anden verden. Her er absolut intet at komme efter mere og består efterhånden kun af boder med  bras. Så udover sorte tæer hjembragte vi kun lidt hundeguf, bl.a. kalveunderben, som vagte stor begejstring hos den rødhårede.

    En aktiv dag er ved at være til ende. Nu mangler bare at temperaturen igen bliver tålelig for pelsdyret, så vi kan komme ud på aftentur. På varme dage bliver hun luftet tidligt og sent – og resten af dagen spenderes i skyggen i haven. Og er hun rigtig heldig går aftenturen til fjorden, så hun kan bade og få kølet kroppen ned efter en varm dag.

    Nå ja… og så skal jeg selvfølgelig se Mikkel Kesslers comeback kamp inden lørdagen er helt slut!

    0