Lige til Mads & Monopolet

Et stykke henne af min gade ligger et hus. Et forsømt gammel hus med en have, som tilsyneladende har taget magten fra beboerne… i hvert fald har jeg ikke set nogen derude i den tid jeg har boet i Hals og det vil sige at ukrudt, bregner og lupiner vokser vildt. Meget vildt.

Der er altid tændt lys og når jeg går forbi i de meget tidlige morgentimer kan jeg se, at også fjernsynet flimre derinde.

Jeg har en enkelt gang set en ældre kvinde i rosa slåbrok udenfor ellers er der ikke meget tegn på liv. På spisebordet står en pakke Ota Solgryn og den har stået der lige så længe, som haven har ligget brak. En morgen kunne jeg se bevægelse derinde… det var en mager yngre mand med hår og skæg lige så vildt som haven. Han hoppede op og ned i noget, der mindede om en euforisk rus.

Jeg tænker sådan lidt bekymret, om det er mennesker, der har brug for tilsyn eller hjælp eller noget!

For nogle år siden boede der en i et telt nede ved fjorden på Kystvejen i Nørresundby. Vi luftede hunde på det sted og gik forbi hver dag gennem længere tid. Vi var på et tidspunkt henne ved teltet og spørge om alt var ok og fik et bekræftende svar, men da vi så gik dernede i snevejr og der fortsat var en beboer bag teltdugen, endte jeg altså med at kontakte politiet. Ikke fordi jeg tror der var noget kriminelt i det, men jeg havde det skidt… jeg mener, det kunne jo være et menneske i nød og jeg tænkte, at politiet var de rette til at henvende sig til manden.

Jeg har det lidt på samme måde her… har vel set for mange tragiske historier i tv om psykisk syge mennesker, der lever et usselt liv i deres eget skidt og som det offentlige ’tilsyneladende’ ikke kender til.

Men hvor langt kan man tillade sig at gå?

Er det utidig indblanding i andre menneskers liv?

Eller skal man netop blande sig?

9 Comments

  • Anja Holt

    Omsorg er aldrig at blande sig. Det kan være kommunen har et team der kan aflægge et besøg og høre om der er noget de kan være behjælpelige med? Jeg har tidligere arbejdet i sådan en funktion og de fleste henvendelser viste sig at være berettigede – der var mennesker der havde brug for en hjælpende hånd og omsorg!

    • Mette

      Jeg har forsøgt at Google mig til det på Kommunens hjemmeside – men deres akutnumre vedrører udelukkende børn og unge i problemer.

  • MissMuffin

    Nu er jeg jo lige om lidt socialrådgiver og jeg mener, at vi alle har pligt til at blande os, hvis vi ser et andet menneske, der kan have behov for hjælp. Ung som gammel.
    Jeg ville ringe til Aalborg Kommune og bede om at snakke med Socialcenteret. De har pligt til at følge op på, om den unge mand har brug for hjælp ifølge Servicelovens bestemmelser.
    Du har ret til at være anonym- men det forudsætter, at du husker ikke at fortælle på noget tidspunkt hvad dit navn er, for så er det pligt til at notere det og så kan personen ved aktindsigt få dit navn at se.

    Så længe du kontakter kommunen med gode hensigter, som du jo gør, så kan det umuligt gøre skade. Måske den unge mand virkeligt har brug for hjælp, men ikke er i stand til selv at søge den?
    Jeg tøver hvertfald ikke og har anmeldt alt fra mistrivsel hos børn til en gammel dame der så ud til at have brig for hjælp til en due der sad fast i det lokale vandtårn og ikke kunne komme ud 🙂

    • Mette

      Som jeg svarer Anita herunder, så prøver jeg i første omgang lige at høre naboerne. Det er ældre mennesker som måske ser om der kommer og går nogen i huset… det kan jo være at kommunen faktisk allerede er opmærksom på deres eksistens.

  • Anita Jensen

    Jeg vil kun sige, at jeg har aldrig fortrudt, når jeg har “blandet” mig. Nogen gange har jeg måske gjort mig selv til grin/ været pinlig, men under alle omstændigheder har man jo fred i sig selv, når man ikke har vendt ryggen til. Men jeg kender udmærket overvindelsen man skal over.

    • Mette

      Jeg synes sådan noget er så svært, men du har ret… jeg ville jo aldrig tilgive mig selv, hvis det er mennesker i nød og jeg ikke havde reageret.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.