• Et øjeblik...

    Kært barn har mange navne :-)

    Jeg er blevet kaldt mange morsomme, søde, grimme, ondskabsfulde og mærkelige ting i mit liv. Og har haft lige så mange spøjse, men heldigvis overvejende kærlige kæle-/øgenavne.

    “Maren” er der en kollega, der insistere  på at bruge… og har gjort det de sidste 29 år. Aner ikke hvad det kom af. Hvad han ikke ved er, at min mormor faktisk hed netop Maren Bech. I dag fik jeg oven i købet brev hilsen med det navn på – og med et meget velkomment indhold. Tusind tusind tak 🙂

    “Flower”… ligger mange mange år tilbage og kan stadig fremkalde et smil.

    “Musling” var det en, der kaldte mig i mange år?

    “Mettemus”… mon ikke det er min ringe højde/størrelse i forhold til ham, der brugte det, der har frembragt musen. Jeg tror det næsten.

    I følge Wikipedia er et kælenavn et ekstra navn man giver til en person, man holder af.

    Det tror jeg på 🙂

  • Et øjeblik...

    Overvejelser

    Nordjyllands Trafik selskab lokker med gratis buskørsel alle søndage i december og det lod jeg mig friste af, for at kunne få købt et par julegaver.

    Jeg fik hvad jeg kom efter, men var også lige ved at lade mig friste af en skøøøøn mønstet kjole fra Signal… jeg kunne snildt se mig selv i den med et par lækre lange snørrestøvler og tykke strømper… men i december står der ikke luxus til mig selv på budgettet.  Og dog. Næste søndag er det min fødselsdag… skulle man overveje at gi’ sig selv en gave. Måske 😉

    Klokken er ikke mere end kvart i tre, men mørket er allerede begyndt at sænke sig over søndagen. Den rødhårede trænger til at få strukket ud nede på marken, så jeg må hellere trække i det varme tøj og gummistøvlerne. Hellere må jeg det!

    God søndag!

  • Et øjeblik...

    Farven lilla

    Jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg bryder mig ikke om lilla… jeg ser decideret syg ud i lilla… intet mindre! Og det gi’r visse problemer denne vinter.

    Alt det tøj jeg kigger på fås i lilla… og lilla 😕

    Samme problem har jeg med brillemoden. Her er det dog ikke farven der er uklædelig men formen… årets brillemode dikterer “stort og markeret” og det får mig altså til at ligne en kvindelig udgave af Harry Potter.

    Jeg tror bare, jeg går i hi denne vinter og håber på mere klædelige tider til foråret.

  • Et øjeblik...

    Kvantespring

    Somom der ikke er sket så rigeligt i mit liv de sidste 1½-2 år..!

    Alligevel sidder jeg her og sysler med flere store forandringer. I tankerne i første omgang. Jeg har jo erfaret, at jeg både tør og kan!

    Livet handler ikke om at finde noget man kan leve med, men at finde noget man ikke kan leve uden.

  • Et øjeblik...

    Næserynken

    Mens jeg var i kassen med gamle fotos fandt jeg disse af… ja, undertegnede 🙂

    Der er altså noget med den lille næse…

  • Et øjeblik...

    Jeg har lært noget i dag…

    Man skal ikke hænge håndklæder ud i haven når tordenvejret truer. Og man skal ikke – som i slet ikke – gå hjemme fra for at lufte hund under samme vejr-omstændigheder kun iført en tynd hvid overdel… medmindre selvfølgelig at man ønsker at ligne en deltager i en Miss Wet T-shirt konkurrence 😕

    – så blev jeg så klog!