• Et øjeblik...

    Har du tid et øjeblik..?

    Det har jeg måske nok, men jeg vil helst selv bestemme, hvad jeg skal bruge det øjeblik på…

    – måske har jeg lyst til at slentre afslappet ned af gågaden, småsnakkende med min datter, måske har jeg lyst gå og glo på vinduer eller sidde på en bænk og tjekke sukkermusene ud. Måske har jeg lyst til at melde mig ind Amnesty International, Rødekors eller Folkekirkens Nødhjælp. Måske.

    Men så skal jeg fanme nok selv henvende mig.

    Irritationen over at skulle løbe spidsrod mellem diverse velgørende organisationer, der vil sælge deres budskab, har efterhånden overskredet min venlighedsgrænse, og jeg har mere end svært ved at smile og svare høfligt. Lidt synd for den unge sælger det nu går ud over, men når man på en strøgtur har sagt: “Nej tak” 35 gange, så bliver det altså lidt anstrengt efterhånden.

    Nej tak, siger jeg for 36. gang… går tre skridt og køber “Hus forbi”. Fordi jeg har lyst og fordi sælgeren gi’r mig lov selv at vælge mit øjeblik.

  • Et øjeblik...

    Potentielle dates

    Hvor er det dog skide ærgerligt, at man er nødt til at betale for at få stillet sin nysgerrighed 😕

    BOB BOB BOB… prinsen kunne jo sådan set være blandt… eller også kunne han ikke… ælle bælle…

    Jeg kan modstå alt, bortset fra fristelser 😉

  • Et øjeblik...

    Er der ikke noget med…

    – at hund og ejer kommer til at ligne hinanden?

    Jeg kunne i hvert fald godt have en uimodståelig trang til at udtrykke mig sådan… og jeg vil heller ikke udelukke, at jeg er kommet til det… sån lidt i det skjulte 😉

  • Et øjeblik...

    Dating.dk

    Jeg blev taget lidt med bukserne nede, da jeg i weekenden for sjov oprettede en profil på dating.dk.

    Allerede i aftes inden jeg gik i seng havde flere henvendt sig på min profil – og da jeg lukker min private mail op i dag, ligger der 14 beskeder og venter… fra mænd i alderen fra 25 (jow den er sgu god nok) og til 54… det tror jeg nok ikke liiiiige, jeg havde regnet med!

    Jeg havde så heller ikke lige planer om, at jeg skulle til at netdate – jeg foretrækker at møde mennesker IRL – men da der absolut er et par interessante kandidater i blandt, vil jeg da ikke afvise tanken.

    – nu må vi se om jeg tør, eller om jeg får kolde fødder 🙂

  • Et øjeblik...

    Kan det svare sig..?

    Uanset hvad jeg putter i munden smager det af det samme… nemlig ingenting 😕

    Forkølelsen har vist lammet både smags- og lugtesans for da jeg for lidt siden kaldte poden ned til nystegte fiskefileter udbrød hun

    uhhmmm, her dufter af pandekager
     

    Efter sådan en udtalelse og med min egen smagssans in mente, overvejer jeg om det overhovedet kan svare sig lave mad igen før vi er tilbage til normale helbredstilstande!

  • Mette

    Eftertænksomhedspause

    Engang imellem skal man unde sig selv at hive stikket ud, træde et skridt tilbage og mærke efter helt ned i maven, hvordan man så’n går og har det.

    Weekenden har været tilbragt afsondret og langt uden for rækkevidde af trådløse netværk, telefoner og tv. Bare den rødhårede og jeg… med masser af frisk luft, mudder mellem tæerne og tid og rum til at fundere over tilværelsen. Den rødhårede på sin helt egen sorgløse måde. I hendes verden handler livet mest af alt om at få noget at spise på rette tidspunkt og bagefter gøre sig det behageligt ved mine fødder i håb om, at der bliver rakt en hånd ned for at klø hende på maven. Men også om at jagte en flok måger, rulle sig i en død fisk i vandkanten eller kigge langt efter en lækker hanhund ude i horisonten. 

    Man skulle ha’ været en hund. En glad sorgløs ubekymret hund. Så var man sluppet for mange af de spekulationer, der kan virke ødelæggende på humøret. Det har nemlig har ikke været godt, energien er helt nede på lavpunktet, smilet er stivnet og jeg  har i det hele taget haft svært ved at finde min positivitet frem. Det har mange årsager, som det ikke vil være passende vil komme ind på her …

    – og mest af alt trænger jeg vel bare til lys og forår. Som så mange andre.

    Og det er skam på vej… foråret! Vintergækkerne titter op blandt sidste års visne blade, her fotograferet i en grøftekant.

    Og også pilen står med fine gæslinger som en påmindelse om det, der venter lige om hjørnet.

    Hjemme igen er der praktiske opgaver, der skal løses og tøj der skal vaskes. Poden er hos sin far og kommer først hjem i morgen, hvor også en ny arbejdsuge truer. Tirsdag skal jeg en tur til København og der er lidt forberedelse, som skal klares til det. Onsdag skal jeg på kursus og ja… så kan det såmænd hurtigt blive weekend igen!

  • Et øjeblik...

    En af de nætter…

    En ubehagelig samtale sent i aftes resulterede i endeløse spekulationer, der vandrede ud og ind hele natten. Søvnen have mere end svært ved at indfinde sig. Da jeg endelig faldt i søvn, synes jeg kun der gik 5 minutter og så lød vækkeurets insisterende biib biib biib…

    Godt det er fredag og weekend…