• Sure opstød

    Så mand dig dog op… mand!

    Hvorfor er det lige sådan, at mænd kan få en simpel forkølelse til at minde om en nærdødsoplevelse og af samme grund selvfølgelig er nødt til, ikke bare at ligge i sengen, men også belaste det danske sundhedsvæsen med et lægebesøg?

    Det ER ikke Ebolaen, der har ramt Nordjylland – men man skulle tro det!

  • Et øjeblik...

    Ikke min type…

    Han er ikke min type.

    Han er lidt for pæn, lidt for ordentlig, grænsende til det kedelige… men der er alligevel noget over denne Hr. Cedergren, som jeg finder aldeles charmerende.

    Eller måske er jeg i virkeligheden bare træt af den type jeg sædvanligvis falder for og drømmer derfor om en mand uden overraskelser, som er til at stole på og regne med… og sådan en ligner Jacob Cedergren.

    Måske.

    Eller også ville jeg i virkeligheden kede mig ihjel..!

    (jeg bør måske nævne, at jeg netop har set “Den som dræber på TV2)

     

     

  • Et øjeblik...

    Alder er kun et tal

    Sådan står der på en indbydelse, jeg har fået til en 30 års fødselsdag. Og det er et eller andet sted rigtigt – alder betyder ikke andet for den enkelte end blot et tal – og alligevel er alder noget, man hele tiden må forholde sig til. For eksempel når man skal have kørekort, skal på efterløn, planlægger børn, osv…

    Den anden morgen faldt også samtalen omkring skrivebordene på alder eller rettere på aldersforskelle i parforhold. Jeg havde mødt en mand, som jeg kom sammen en overgang da jeg var først i tyverne… han var en del ældre end mig… jeg husker ikke længere hvor meget, men i hvert fald fortalte han mig, at han nu var bedstefar og gået på efterløn..! Efterløn vil sige, at han mindst er 60. Helt ærligt, så har jeg lidt svært ved at forestille mig i dag, at være kæreste med en efterlønnende bedstefar. Come on… jeg har et barn, der stadig går i folkeskole og er “under overvejelse” som papmor til en 10 årig!!! Papbedstemor… nej, det tror jeg virkelig ikke!

    Mændene i mit liv har med ganske ganske få undtagelser altid været yngre end mig. Nogen meget (for meget) – de fleste næsten jævnaldrende. Ubevidst. Tror jeg. Jeg har ikke afvist nogen pga. alder. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg mener…  det er jo ikke lige det første man spørger om… nå, så gammel, ud til højre!!! Heller ikke ovennævnte mand. Det var ikke selve tallet, der gjorde, at det ikke blev til mere. Men alderen spillede alligevel en rolle, for vi var bare ikke samme sted i livet. Det var vi ikke dengang og det er vi ikke nu! Måske kunne vi ha’ været det ind imellem… måske ikke!

    Er det så simpelt som “lige børn leger bedst”? Jeg ved det ikke, men jeg har alligevel en vis erfaring efterhånden og den siger mig,  at samspillet mellem mennesker, både i og uden for parforhold, fungerer bedst, når vi er på nogenlunde samme niveau… alder, intellekt, uddannelse, osv..!

    Hvad siger du?

     

     

  • Et øjeblik...

    Træls torsdag

    Poden er vel ovre de afsluttende skriftlige eksaminer i dansk, matematik og engelsk. Hun er tilfreds med sin indsats og så er det op til censorene at vurdere resultatet. Jeg ved, hun har gjort sit bedste og det er godt nok til mig. Uanset hvilket tal, der komme til at stå nedenunder.

    Knap så tilfreds har jeg været med min torsdag. Et enkelt telefonopkald onsdag aften ødelagde både humør og nattesøvn. Og ikke engang mine kollegers forsøg på at muntre mig op hjalp ret meget. Jeg har været inde på det før… det her med forventningsafstemning… og jeg skal hilse og sige, at det er ikke så skide nemt. Særligt når det viser sig, at forventningerne – når det kommer til stykket – går i hver sin retning.

    – og nu havde vi det lige så rart, hvorfor kunne vi ikke lade det blive ved det..?

    Nå, shit happens… og så over til noget helt andet.

    I sidste uge solgte Netto “Genesis” af Karin Slaughter til 49,95. Ikke en herregård når man tænker på hvad bøger ellers koster og da jeg ikke havde andet på tapetet røg den i indkøbskurven. Det er en hårdtslående amerikansk krimi når den er bedst… det er ikke læsning, der hverken rør eller forandrer verden… men tilgengæld det er ren uforfalsket underholdning. Og det skal der også være plads til. I dag fandt jeg tre mere i samme serie i Kvickly Extra og til samme pris. Underholdningen til den kommende sommer på terrassen er i hus.

    Fredag venter lige om hjørnet. Torsdagens trælshed bliver lagt på hylden, jeg melder mig ud af mobilnettet og ind i weekendens lyksalige langsommelighed. Og med udsigt til 21 grader, skal der måske allerede nu tages hul på sommerlæsningen.

  • Et øjeblik...

    Knud den populære

    Hvad sker der lige for ham Knud Borck… på ganske få timer har ikke mindre end 14 forskellige fundet vej til min side ved at  Google Knud Borck. Hvis du er en af dem, der har googlet Knud og er havnet her, så læg da lige en kommentar om hvorfor han pludselig er så rasende populær. Please!

  • Et øjeblik...

    PS…

    Godt han ikke ser så tæskelækker ud til hverdag… så jeg tror squ nok, at jeg ville have noget kun svært ved at holde på de professionelle omgangsformer (-:

  • Et øjeblik...

    In your dreams…

    – Er der noget galt..? Du er så stille!
    – Næ..!

    Hvad havde h*n egentlig forventet? At jeg krængede min sjæl ud efter h*n sked på mig, da jeg havde allermest brug for en ven?

    Gode kolleger… ja! Venner… nope!

    (ikke at jeg ikke er glad for omsorgen – for det er jeg – fortroligheden er der bare ikke længere)

    Nå, men ellers så blev tirdagen lidt bedre end mandagen. I hvert fald på humørsiden.

    Jeg flyttede ind i min 3. job computer… jow jow på én gang… altså bare midlertidig. Måske. Den nye er en super lækker stationær, som skal stå og brumme 24-7. Den lille bærbare tager jeg med mig hjem og så kan jeg nemlig – via remote desktop – arbejde hjemmefra på den computer, der står og brummer i firmaet uden at behøve døje med den langsommere netforbindelse hjemme. Smart eller hvad? Ikke fordi jeg skal arbejde fra Vodskov sådan i større omfang, men når nu Poden skal opereres og behøver min hjælp, er det rigtig dejligt at kunne arbejde hjemmefra og ikke behøve bruge al ferien som sygeplejerske.

    Det var tirsdagen hvor min ene skrivebordsmakker sendte mig en Youtube video, som gav varme i kinderne… jeg havde set den utallige gange før. Selvfølgelig.

    Det var også tirsdagen, hvor et par afdelinger holdt prikkerunde og vi måtte sige farvel til 29 (tror jeg det var) gode kolleger. Ikke just nogen humørspreder.

    Og tirsdagen hvor Poden skulle låne Poloen (jo du læste rigtigt) fordi hun havde inviteret sin far ud at spise… jeg tror hun lod ham køre. Og betale.

    Og tirsdagen før den onsdag, som er min sidste arbejdsdag før påske. De sidste feriedage skal skydes af, Poden har fødselsdag, jeg har bestilt håndværkere, vi skal til barnedåb, og svendegilde, Poden skal starte job og 117 andre ting.

    Og sidst var det også en tirsdag, hvor ham Morten Ingemann igen var ophavsmand til en herlig  forløsende latter… PJOVERT… jeg elsker det udtryk.

  • Et øjeblik...

    Footloose and fancyfree

    Jeg kæmper lidt med mig selv i øjeblikket… på den ene side synes jeg, det er helt forfærdelig dejligt – lejlighedsvis – at have en varm favn at putte sig ind i, men på den anden side, så skal det heller ikke være mere… så skal jeg have luft og det kan kun gå for langsomt med at få ham sendt nordpå igen.

    Jeg tror, vi skal have gang i noget forventningsafstemning, så jeg ikke pludselig bliver overrumplet af snarlig tosomhed..!