• Et øjeblik...

    Har du Bills email adresse?

    Jeg hører, hvad du siger…
    – men jeg tror ikke på det!

    citat: Oraklet

    Jeg kan mange ting. Jeg kan rigtig mange ting. Også ting som ingen andre kan. I hvert fald, når det gælder, hvad jeg kan opleve af underligheder med min computer. Sådan har det altid været. “Mettes testcenter” har de sommetider kaldt det, for kunne det fungere hos mig, kunne det fungere alle steder.

    Jeg tror ikke på, at det (altid) er min skyld at tingene ikke opfører sig efter hensigten… men det kan jeg have temmelig svært ved at overbevise nogen (og særligt de teknikere jeg tilkalder) om.

    Deraf ovenstående citat som jeg hører flere gange om ugen dagen. Nogen gange må Oraklet dog give mig ret… mens jeg andre gange må erkende, at det er mig, der er en skovl.

    Jeg er test pilot på Win7 (hvorfor mon), som meget snart bliver rullet ud til hele firmaet og i dag stillede jeg et par spørgsmålstegn ved brugergrænsefladen… småting jeg synes var uhensigtsmæssigt lavet…

    Skriv dog til Bill Gates og be’ om at få det lavet om!!!

    Da jeg så spurgte om hans mailadresse, blev der bare himlet med de blå 😉

  • Et øjeblik...

    Pakkeløsninger og kuldkastede planer

    Jeg kunne høre det allerede da han ringede i fredags og vi aftalte jeg skulle komme i weekenden. Tonen blev mærkbar anderledes da jeg sagde, at jeg jo var nødt til at tage den rødhårede med… hvad havde han egentlig regnet med… at hun skulle være alene hjemme fra fredag til søndag??? I vores alder må man vel næsten forvente og acceptere, at der følger en pakke med i form af børn – og i mit tilfælde hund!

    Jeg troede ikke, det ville blive noget problem – hun har været med før og når hun er dampet af, er hun forholdvis rolig, ødelægger ikke noget og ligger ikke i møblerne – men jeg tog fejl..!

    Hun var tydeligvis ikke velkommen… og er der noget vi ikke gider, så er det at være til besvær. Poloen blev pakket og vi returnerede til Vodskov allerede lørdag eftermiddag. Og så kan han forresten synes jeg er en sur prut eller en underlig fisk!

    Frankly my dear, I don’t give a damn!

    Men at søndagens barselsbesøg måtte aflyses er jeg bestemt ikke ligeglad med. Poden er hos sin far og var ventet hjemme ved  middagstid i dag, så vi kunne komme på hospitalet i løbet af eftermiddagen. Men hun ringede og lød rigtig sløj. Feber, hovedpine og hoste har præget hendes weekend og det synes jeg ikke lige var noget at bringe med på neonatalafdelingen… så selvom vi har glædet os meget og vi har en lille pakke og et nyopladet kamera klar, så er vi nødt til at udsætte vores besøg til vi ikke længere udgør nogen smitterisiko.

  • Et øjeblik...

    End of story…

    Når der er gået nogen tid, har det med at fortabe sig lidt i glemslen, hvad der egentlig gjorde, at han var genstand for hede drømme, søvnløse nætter, manglende appetit, boblende glæde og in the end… masser af tårer!

    Når jeg ser på ham nu, sker der absolut ingenting. Heldigvis for det! Ellers var jeg ikke kommet et eneste skridt videre.

  • Et øjeblik...

    Ællebælle…

    Jeg skal ikke have en sød fyr, der sidder henne i sofaen og venter på, at jeg kysser ham. Og jeg skal heller ikke have en mand, der fylder op i mit hus sammen med fjernsyn, potteplanter og en stemning af snarlig tosomhed. Hvis jeg skal noget, skal jeg tages med storm. Lejlighedsvis. Lades op… med kærlighed og varme. Jeg skal have mentalt med- og modspil. Jeg skal have frihed og rummelighed til at være mig. Og jeg skal helst ikke have et ben til jorden. SLAM!

    Jeg har mødt sådan en mand… han er alt det, jeg har drømt om. Omtrent. Mand med stort M… meget stort M. Ikke noget blødsøden romantisk pis og to-lys-på-et-bord her… lige på og hårdt, direkte og helt uden forbehold. Men også varm, sød og sjov. Bor 1 times kørsel herfra, så det “lejlighedsvise” gi’r sig selv. Håndværker, rå, velbegavet, styr på livet og noget af en lækkermås… nå ja, og så synes han bløde og frodige kvinder (som mig) er Guds gave til manden… arjmen altså, burde der overhovedet være noget at betænke sig på?

    Hvorfor hulan i himlen sidder jeg så med tvivlen gnavende i maven… skal/skal ikke kaste mig ud i det 😕

    PS: Jeg har sikret mig han er single… så jeg ikke igen risikerer, at blive ringet op af en sur kone/kæreste!

  • Et øjeblik...

    Host host

    I dag er jeg feberfri – tilgengæld har jeg holdt mig selv vågen ved at hoste hele natten 🙁

    Den rødhårede er heldigvis ligeglad… når blot hun kommer ud i sneen, er hun græsk katolsk om hendes “matte” ligner noget katten har slæbt ind. I morgen er jeg heldig at have fået et afbud hos Frisør Hanne og håbet er, at det kan pynte lidt på elendigheden. Formiddagen er nemlig brugt på en varm *host* korrespondance med skagboen og lækkermåsen Mr. D… en hot date venter lige forude og så vil jeg gerne se bare lidt frisk ud 🙂

  • Sure opstød

    For satan…

    Jeg havde godt nok lovet mig selv ikke at ryge op i det røde felt… men når man først (for 117. gang i år) aflyser et weekendsamvær fordi man er “vigtigere optaget” – og jeg derfor af samme grund ændrer mine planer – og så kommer 5 minutter i lukketid… “jeg skal ikke noget alligevel” så…

    I don’t need anger management
    I need people to stop pissing me off..!

  • Et øjeblik...

    Vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!

    Nogle mennesker er bare så nemme at gennemskue, at man kan blive i tvivl om, hvem pokker de tror de kan narre… andre end dem selv måske… og det er vel i grunden det værste.

    Jeg er holdt helt op med at regne med noget. Trækker blot på skuldrene. Selvom mit indre temperamentsbarometer faretruende nærmer sig det røde felt. Jeg har for længst besluttet, at det ikke er det værd. Han er gennemskuet og en eller anden dag får hans svigt konsekvenser – og han kommer til at betale dyrt for alle de mange skuffelser han har været skyld i.   

    Vi rykker lidt tættere sammen mens vi hygger os… selvfølgelig gør vi det!

  • Et øjeblik...

    Man bliver aldrig for gammel til at lære

    Dagen er fløjet afsted og pludselig var det gå-hjem-tid. Min mentor var tilbage på sin plads og i dag gik vi et skridt videre i min oplæring. Det går helt forrygende, når jeg selv skal sige det og jeg tror på, at jeg er selvkørende, når hun tjekker ud af firmaet for sidste gang den 16. december. Der er mange mange nye ting, der skal læres og hovedet summer når jeg vender Poloen nordpå og kører hjem. Det er derfor en ren lise at tage den rødhårede med på eftermiddags tur og få blæst POBopgaver, Implement Change og andre mærkværdigheder ud af hovedet.

    I dag blev der også løst en lille smule op for den “gordiske knude”… dagens højdepunkt faktisk! Han duftede så dejligt sådan helt tæt på og det busede selvfølgelig ud af mig… ja, det var lige før det var svært at holde den professionelle distance og ikke rulle om på ryggen og miave (-;

    Jeg modstod dog fristelsen, men fik ham alligevel bragt så meget fra koncepterne, at han miste tråden… med et tak og en latter. Sådan! Det er da også noget.

    Jeg har også lært en anden vigtig lektie i dag; at signaler meget nemt kan både sendes og tolkes forkert! For hvorfor skulle man dog flirte med en tilfældig receptionsdame, når man har en sød kæreste derhjemme. Nej vel! Og jeg skal være den første til at undskylde misforståelsen!

    Hvad jeg aldrig får lært er, at køre hjem i ordentlig tid… så jeg ikke behøver holde her:

    Fortsat god mandag til dig!

  • Et øjeblik...

    Mennesker mødes

    Husker du ham her…“onsdagsflirten”? Der begynder at vise sig en tendens… vi mødes helt tilfældigt rundt omkring, senest til sidste fredags Tina Dickow koncert. I dag dukkede han så også op i min computer… gad vide hvad det kan føre til… om noget overhovedet 😕