• Læseanbefaling

    Jeg er lige ved at være færdig med Marie Hellebergs Kvinderne fra Thy.

    Helleberg er mest kendt for sine historiske romaner, men her vender hun blikket mod sin egen slægtshistorie og beskriver sin oldemor Mariane og mormor Marie Dusine så levende, at man næsten synes, at man kender de to stærke kvinder.

    Thy er barskt og vindblæst og det samme er kvindernes liv.

    Forlaget skriver:

    Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

    Klar på læselisten ligger efterfølgeren Søstrene fra Thy. 

    Oplæser af begge Helleberg bøgerne er Marie Garde. Jeg kan se på anmeldelserne, at holdningen til oplæsningen er meget forskellig. Hun er neutral og generer mig ikke.

    Læseoplevelsen er meget afhængig af oplæseren. Der er bøger jeg ikke får læst fordi det f.eks. er Torben Sekov, der læser op – og bøger jeg får læst fordi det en særlig lækker stemme, der læser – f.eks. Karsen Pharao, Dan Schlosser eller Bent Otto Hansen.

    Også skuespillere kan det der med oplæsning. Jens Albinus, Ellen Hillingsøe og Lars Brygmann gør det fremragende.

    Nogle oplæsere har en stemme, intonation og en måde at udtale ord på så alting stritter på mig. Jeg læste en bog på et tidspunkt, hvor Julie Bertelsen konsekvent udtalte spøgelser som “spøVelser” og det blev sagt rigtig mange gange. Det kunne ødelægge bogen fuldstændig for mig. Ja, jeg er lidt sart.

    Fornøjelsen ved lydbøgerne er, at jeg kan lave noget mens jeg ‘læser’. Om lidt tager jeg f.eks. de sidste kapitler af Kvinderne fra Thy, mens jeg giver havebordet en tur med rystepudseren.

    8+
  • Lige læst…

    Vi husker den sikkert alle sammen – den spetakulære sag fra Ringkøbing Sygehus, hvor en sygeplejerske stod anklaget for at slå flere patienter ihjel. Sygeplejersken blev i et nævningeting idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg i byretten, en dom, der senere blev omstødt til fire drabsforsøg i landsretten.

    Udover drabsforsøgene er hun også dømt for at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn.

    I den dokumentariske beretning Sygeplejersken – En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager går journalist Kristian Corfixen i detaljer med denne sag. Alle sagens hovedpersoner har medvirket til bogen og det er både spændende og grufuld læsning.

    I bogen mere end antydes det at antallet af ofre er langt langt større end de fire hun er dømt for, men da de døde forlængst er kremeret sammen med beviserne er det ‘kun’ de fire tilfælde hun kan dømems for.

    Journalisten forholder sig neutralt til skyldsspørgsmålet, men bogen levner ikke meget tvivl. Selvom man ikke fandt den  rygende pistol i hånden på gerningsmanden, så sidder jeg alligevel tilbage med en klar fornemmelse af en kvinde som bevist skabte drama med sig selv i centrum og en kvinde som ville gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed.

    Kan man lide genren, er den værd at læse/lytte til.

    7+
  • Hvor flodkrebsene synger

    Året er lige begyndt og alligevel tror jeg, at jeg allerede sidder med årets fineste læseoplevelse.

    Hvor flodkrebsene synger, er den amerikanske forfatter Delia Owens debutroman.

    Den korte anmeldelse: læs den!!!

    Forlagets beskrivelse:
    Hvor flodkrebsene synger er en fantastisk roman skrevet af Delia Owens. I mange år har rygtet om ”marskpigen” hjemsøgt Barkley Cove, en stille by på North Carolinas kyst. Så da den flotte Chase Andrews sidst i 1969 bliver fundet død, mistænker de lokale straks Kya Clark, den såkaldte marskpige. Men Kya er ikke, som man siger. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene i marsken, som hun kalder sit hjem, har fundet venner i mågerne og lektioner i sandet. Da to unge mænd bliver fascineret af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt liv – indtil det utænkelige sker. Hvor flodkrebsene synger er en original, dramatisk og medrivende roman. En hjerteskærende historie om det at blive voksen og en overraskende fortælling om et muligt mord. Bogens forfatter, den amerikanske vildtforsker Delia Owens, minder os om, at vi for altid vil være formet af det barn, vi var engang, og at vi alle er underlagt de smukke og voldsomme hemmeligheder, som naturen gemmer på. Romanen taler lige ind i vor tids voksende bekymring for naturen. Delia Owens er drevet af en dyb anfægtelse over det skæbnesvangre i, at vi mister forståelsen af den natur, vi selv er den del af.

    3+
  • Bare et kapitel mere

    Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel. Jeg var der. Carl var der også, men ham opdagede de aldrig. Alt var anderledes dengang. Det var før, min fars ting var begyndt at fylde så meget, at vi ikke længere kunne komme ind i stuen. Og før min mor var blevet så stor, at hun ikke længere kunne komme ud af soveværelset. Men det var efter, at de havde meldt mig død, så slap jeg for at komme i skole.?

    Pigen Liv vokser op på en lille isoleret ø med sine forældre. Hun sætter ingen spørgsmålstegn ved det liv, familien lever. Selvom faderen holder hende skjult i en gammel container, er hun aldrig i tvivl om, at han elsker hende.

    Det var rent tilfældigt, at jeg faldt over Ane Riels roman Harpiks. Henrik Kofoed læser (på fremragende vis) historien om pigen Liv, der vokser op på en lille ø sammen med en mor, der er for stor til at forlade soveværelset, og en far, der fylder hjemmet med skrammel, melder den levende Liv død og kvæler sin egen mor.

    Liv stjæler føden til sig selv, sin mor og far. Hun stjæler alt muligt fra beboerne på sydsiden af øen og tror, det er en leg, hun leger, for det har hendes far fortalt hende.

    Den er en fængslende, finurlig og grusom bog … jeg tager lige et kapitel mere.

    0
  • Sommerlæsning

    Jeg faldt tilfældigt over Eleanor Oliphant har det helt fint på en liste i Femina hos frisøren i sidste uge og næsten færdig med en Christian Frost krimi, var der plads på læselisten.

    Eleanor Oliphant er en socialt kejtet kvinde, der lever et liv i ensomhed. På hverdagene passer hun sit kontorjob, og weekenderne består af dybfrost-pizza og vodka. Men hun har det helt ’fint’, og ingen har nogensinde fortalt hende, at livet kan være mere end det.

    Alting forandrer sig dog, da Eleanor møder Raymond, den kluntede, usoignerede IT-fyr fra kontoret. Da hun og Raymond sammen hjælper Sammy, en ældre herre, der er faldet på fortovet, spirer et venskab gradvist frem mellem dem. Raymond lader sig ikke afskrække af Eleanors ligefremme og til tider uhøflige facon, og det er takket være ham, at Eleanor i sidste ende tør åbne sit eget forrevne hjerte og begynde at læge fortidens dybe sår.

    Eleanor Oliphant er en på én gang rørende, humoristisk og skæv fortælling om den livsvigtige kontakt mellem mennesker og vejen ud af ensomhed.

    En roman som jeg har læst på ganske få dage og har haft svært ved at lægge fra mig. Eleanor Oliphant har det helt fint er en skøn roman om både svigt, ensomhed, venskab og kærlighed. 

    Næst på læselisten er Call me by your name, skrevet af André Aciman, som jeg iflg. anmeldelserne kan glæde mig til.

    0
  • Gensyn med gift

    Jeg er ret sikker på, at Tove Ditlevsen var en del af pensum i danskundervisningen på min folkeskole og jeg er også ret sikker på, at det var med en vis modvilje, at jeg kæmpede mig gennem hendes bøger og digte.

    Det var dengang.

    Nu læser jeg Tove Ditlevsens erindringer med største fornøjelse. Det tidlige forår om hendes barndom og ungdom og nu Gift. Det er en rå fortælling om den usikre unge forfatter, om fire ægteskaber og afhængighed af stoffer.

    Gift er hamrende godt skrevet. Jeg blev grebet fra allerførste side, og der er – for at bruge Toves første mands udtryk – ikke et komma at rette.

    Måske skulle jeg genlæse folkeskolen ‘pligt litteratur’ – tænker, at der vil være mange bøger, som jeg vil nyde at læse… langt end jeg gjorde som teenager.

    0
  • Godt underholdt

    Jeg har nu læst (hørt) alle seks bøger om om Sebastian Bergman og rejseholdet, skrevet af Hjorth og Rosenfeldt.

    Jeg må sige, at jeg har været rasende godt underholdt. Alle seks romaner er bygget omkring et spændende og intenst plot. Personerne er gennemgående og er både komplekse og uperfekte. Realistiske…? – måske ikke, men jeg synes alligevel, at forfatterne mestrer nogle gode personbeskrivelser.

    Bog nr. 6 endte med en cliffhanger, så der MÅ komme en syvende 🙂


    Jeg har kastet mig over en krimidebut. Vinterland hedder den.

    Forlaget skriver:

    “Vinterland” er krimidebuten fra de to kendte journalister, Janni Pedersen og Kim Faber, og er en gribende fortælling om ensomhed, terror og nynazisme i et iskoldt Danmark.

    Martin Juncker er politikommissær i København, da han bliver tvunget til byen Sandsted, hvor han sammen med to urutinerede politifolk skal løse problemerne omkring et asylcenter. Imens må han på den personlige front bearbejde sit dårlige forhold til sin demente far. Under sit ophold rammes et københavnsk julemarked af et bombeattentat, som hans forhenværende kollega, Signe Kristiansen, skal efterforske. En efterforskning, som udvikler sig med voldsomme fund. Da Martin får til opgave at opklare et brutalt drab med forbindelser til et nynazistisk miljø, opstår pludseligt en skræmmende sammenhæng mellem forbrydelserne.

    Janni Pedersen og Kim Faber har med ”Vinterland” skrevet en fængslende krimi, som binder Danmarks sociale og kriminelle problemstillinger sammen i et nervepirrende plot.  

    0
  • Et lille liv af Hanya Yanagihara

    Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.

    Det har ikke været ét sekund for længe.

    Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.

    Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.

    Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.

    Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.

    Det er barsk læsning. Så er du advaret.


    Forlagets beskrivelse:

    Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.

    Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.

    Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

    0
  • Læst siden sidst

    De sidste par uges læsning har omfattet:

    • Kastanjemanden af Søren Sveistrup
    • Pigen uden navn af Christina Baker Kline
    • Som jeg husker det af Mikael Persbrandt
    • Havets børn af Anna Ekberg

    Jeg afsluttede Havets Børn i går og der var så plads til at lade sig inspirere af min nieces 15 årige datter og jeg læser derfor Hvor taler du flot dansk af Abdel Aziz Mahmoud.

    Den er et vigtig, relevant, varmt og også humoristisk indspark i den til tider meget unuancerede debat om indvandere og integration.

    Titlen henviser til, at Bertel Haarder på et tidspunkt sagde ”Hvor taler du flot dansk”. Abdel svarer ”Tak i lige måde”.

    0
  • Jeg lytter til…

    Jeg er blevet rigtig glad for mit Mofibo abonnement. Det er flere år siden, at jeg har fået læst så mange bøger, som jeg gør nu.

    Eller læse gør jeg ikke… jeg lytter. Når jeg kører bil, mens jeg arbejder, når jeg gør rent, luger i haven, går lange ture. Lyttebøfferne på og så går køreturen/arbejdet som en leg.

    Min bogsmag er lige så alsidig som min musiksmag. På læselisten er f.eks.

    • Jussi Adler Olsen
    • Elena Ferrante
    • Joël Dicker
    • Morten Pape
    • Knud Romer
    • Albert Camus
    • Johannes V. Jensen

    Jeg har lige læst Leonora Christina Skovs roman “Den, der lever stille”. Den er nu blevet afløst af Delphine de Vigans “Alt må vige for natten”. Ligesom i “Den, der lever stille” vælter familieskeletterne også her ud af skabet.

    Forlagets beskrivelse
    Den autobiografiske “Alt må vige for natten” er forfatterens portræt af sin mor og en kompromisløs søgen efter sandheden om sin familie. En søgen som generøst tager læseren med hele vejen. Derind hvor det gør mest ondt, men hvor man kommer styrket tilbage. Det er en modig og til tider brutal beretning om en kvinde, der, skadet af en på overfladen idyllisk barndom, bliver knust i mødet med voksenlivet. Samtidig er det historien om en kvinde, der alligevel formår at kæmpe sig tilbage til livet og være noget for andre.

    Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige skildring og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende.

    Alt må vige for natten blev tildelt Prix Roman Fnac 2011 og Prix Renaudot des Lycéens 2011 og var desuden nomineret til Prix Goncourt.

    Ellen Hillingsø læser højt, hvilket er en kvalitet i sig selv.

    0