• Lillebror

    Møgkøter

    Nitten minutter stod jeg på Kanalvejen – kaldte og ventede – mens Lillebror var på sporet af et rådyr.

    Normalt kan jeg sagtens stoppe ham, men det sprang af sted lige for næsen af ham og det fristede instinkterne langt over evne.

    Nitten minutter. Det føles altså som lang tid og der når, at gå mange tanker gennem hovedet.

    Belært af erfaring ved jeg, at man skal blive stående. Hunden vil normalt søge tilbage i sit eget spor. Det gjorde han dog ikke denne gang, for rådyret havde åbenbart ført ham tilbage til indkørslen til mosen for pludselig dukkede han op ad det spor vi var kommet.

    Pustende og stønnede.

    Da han nåede mig smed han sig ned og jeg kunne godt se, at forsøg på at genoptage turen var formålsløst.

    Han var færdig.

    Møgkøter!

  • Et øjeblik...

    Mandag blev præcis som ønsket

    Jeg brugte den på at

    • lufte hund
    • vaske sengetøj
    • sylte løg
    • lave lister
    • trave et par timer ved Vesterhavet
    • råbe RØV
    • købe ind
    • bade
    • drikke kaffe
    • pakke den sidste gave ind
    • lave mad

    211215page2

    Det der er tilbage af den, skal bruges i sofaen med en eller to af de rigtig gode julefilm… helt sikkert ikke film for ‘kultureliten‘, men den sidder heldigvis ikke i min sofa!

    Desuden tænker jeg, at The Holiday eller Love Actually er, hvad der skal til for at løfte stemningen og give fornyet håb om, at der fortsat findes varme og kærlighed derude.

    211215page1

  • Lillebror

    Shake your maracas, honey

    Det er noget ud over det sædvanlige, at man den 20. december kan tage til stranden, sætte sig i klitterne og mærke at solen varmer på næsen.

    I skoven og i mosen står de tidligste buske/træer med store bristefærdige knopper og får vi ikke snart noget kulde begynder foråret vist allerede i januar.

    Lillebror er vinterbader og efter et bad skal pelsen åbenbart rulles i sand. Noget rystes af, men resten tager han med hjem og drysser rundt omkring, så jeg senere i dag kan feje en lille bunke sammen 🙂

    shakeCollage

    Nu snorker han højlydt ovre i kurven og så snart håndboldkampen fløjtes af, trækker jeg tæppet over mig og gør ham selskab i en eftermiddags morfar.

    Jeg har ferie… så må man godt.

  • Lillebror

    Fem mod en

    IMG_2818Tre veterinærsygeplejersker til at holde, en dyrlæge til at klippe og så mig til at snakke beroligende… var hvad der skulle til for at på klippet Lillebrors negle.

    Dyrlægen havde inviteret: få klippet dit kæledyrs negle for 100 ,-, beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer!

    Jeg annoncerede ved ankomsten, at det nok ville blive svært, så alle medarbejdere blev tilkaldt og med det antal hænder til at holde gik det forholdsvist nemt. Helt tilfreds var han selvfølgelig ikke, men det var lynhurtigt overstået og som jeg sagde til ham, gik det til et godt formål 🙂

    Bagefter blev han rost med masser af godbidder og gik derfra med en positiv oplevelse.

  • Lillebror

    Vi er dem, de andre ikke må lege med

    Jeg lærer vist aldrig helt at forstå, hvorfor man bevæger sig ind i en hundeskov, hvis man enten selv er bange for hunde eller hvis ens hund ikke kan/må lege. Man må vel ligesom forvente at møde både store og små firbenede… eller er der mig, der er helt galt på den?

    IMG_3227

    I dag lykkedes det os dog, at hilse kort på en ruhåret hønsehund INDEN ejeren kom til syne og skyndte sig at kalde dyret til sig… selvom jeg forsikrede ejeren om, at han er er lige så god, som han er stor så blev det ikke til mere.

    Udover jagthunden mødte vi to kvinder, som trak 3 stk. labrador retrivere og en mindre hund langt ind mellem træerne, så vi kunne passerer og en ældre mand med en meget overvægtig og gøende dansk svensk gårdhund som – med besvær – blev taget op på armen.

    Heldigvis møder vi også indimellem fornuftige mennesker og hunde, som ikke dømmer Lillebror ude blot pga. på størrelse og udseende.

  • Et øjeblik...

    Lidt en øv dag..

    Lørdag blev på ingen måde som ønsket/forventet.

    Først opdager jeg, at den sædvanlige lyd af min lørdag formiddag – Mads & Monopolet – ikke ville blive sendt pga. P3 Guld i aftes. Altså, hvis ham Mads er gammel nok til at gå i byen fredag aften – så er han også gammel nok til at stå op og passe sit job! (:

    Nogle få timer senere tikker der så en aflysning ind af aftenens koncert med The Savage Rose, som jeg sådan havde glædet mig til.

    Pludselig have jeg fået en hel lørdag foræret – men jeg var(er) skuffet over aflysningen og derfor ubeslutsom…

    IMG_3127

    Det blev derfor den nemme løsning… en lang tur ved stranden.

    Den blev en anelse anderledes da vi havnede midt i en større samling heste og ryttere. Det vil sige… vi var der først og så os pludselig omringet. De var bestemt ikke enige om hvordan turen skulle foregå og mens de diskuterede på begge sider af os, sad Lillebror og jeg på stranden og ventede.

    Han tog det pænt… sad dog tæt klinet op af mig, så jeg tænker, at 15-20 islændere SÅ tæt på har været ganske overvældende for ham.

  • Lillebror

    HIP HIP HURRA

    I dag er det Lillebrors 5 års fødselsdag og i dag er denne fine tegning af fødselaren havnet i min indbakke 🙂

    lillebror_sad_890

    Der falder nok et godt ben af i eftermiddag – ellers er det en dag som hvilken som helst anden i hans hundeliv.

    Det betyder ikke, at vi ikke knuselsker ham, for det gør vi… søde bløde Lillebror ♥

  • Lillebror

    Lige om lidt..

    Lige om lidt har Lillebror fødselsdag og lige om lidt har han boet lige så længe i Hals som hos sin første ejer.

    Inden han flyttede ind brugte jeg en del krudt på, at overbevise mig selv om, at jeg ALDRIG skulle have en hanhund… men jeg må æde mine ord i mig igen.

    Lillebror har ubetinget været den nemmeste hund jeg nogensinde har haft. Vist er han stor, men det er 65-70 kg af den mildeste og blideste slags. Man kan have ham med alle steder… uden undtagelse… bare jeg er i nærheden er han glad og tilpas.

    5 år bliver han i næste uge. Jeg tager gerne 5 mere med ham.

  • Et øjeblik...

    Testtryk

    Jeg har længe haft lyst til, at et par af mine billeder skulle laves i stor størrelse og pryde væggene i mit lille hus.

    I går fik jeg et tilbud fra Pixum, jeg ikke kunne sige nej til og nu er billedet af Lillebror herovre sat i produktion… på lærred… som en test af trykkvalitet, der må afgøre om det er værd at smide flere penge efter.