• Tilbage på sporet

    Den sukker-/stivelsesfri livsstil er blevet taget lidt for afslappet i et stykke tid. Jeg har spist både sukker og kartofler – og straffen for dét er ikke udeblevet.

    Mine hofter og knæ gør igen knuder og de natlige hedeture har igen indfundet sig.

    Jeg skal tilbage på sporet og så snart Poden fødselsdag er slut på tirsdag, er det op på hesten igen.

    0
  • Ät dig frisk med riktig mat

    Forstår du svensk, så er dette et rigtigt interessant indlæg i kostdebatten og (måske) forklaringen/løsningen på verdens store sundhedsproblem: fedme!

    Jeg vil skynde mig at sige at jeg hverken er blevet ‘frelst’ eller fanatisk. Jeg nyder stadig en dessert når jeg er i byen, spiser fødselsdagsboller og -lagkage når der bydes og tager min datter med på pizzeria når vi skal hygge os – men til hverdag (29 ud af 31 dage) spiser jeg ikke stivelse og sukker – og jeg har det skønt.

    Ikke nok med at mit taljemål er for nedadgående… jeg føler mig også meget bedre tilpas. Både fysisk og mentalt. Jeg spiser ‘rigtig mat’ som svensken siger i videoen – mad lavet af gode, enkle råvarer og holder mig langt væk fra industrielt forarbejdede produkter.

    0
  • LCHF

    LCHF står for Low Carp High Fat, hvis det er gået nogens næse forbi.

    Det betyder, ganske kort, en livsstil, hvor man undgår kulhydrater og stivelse, men til gengæld gerne må spise fedt.

    Poden og jeg trængte begge til at smide nogle kilo og ikke mindst komme ud af vores sukkerafhængighed. Vi har tidligere haft succes med ‘South Beach’, som bygger på de samme principper – men nu er det så altså LCHF, der er det nye sort.

    Jeg startede den 5. august. Poden dagen efter.

    Det vil sige, at det er snart er 7 uger siden.

    Jeg har det bedre med mig selv end jeg har haft det meget meget længe. Jeg kan tydeligt mærke at mit blodsukker niveau er stabilt… jeg bliver ikke grebet af panik, når jeg kommer hjem og skal have noget sødt og jeg sidder ikke oppustet og utilpas i sofaen efter at have spist for meget sukker/stivelse. Jeg er i det hele taget rigtig godt tilpas.

    Udover et langt større velbefindende har jeg ‘mistet’ 7 cm i taljen og 6,5 cm om min lille fede vom. Jeg har ikke en badevægt, så jeg ved ikke hvad det er i kg. men jeg kan se forskellen i spejlet og det er nok for mig.

    Poden har en vægt. Der er foreløbig røget 7 kg. og hun stråler af ny selvtillid.

    Og det er vel at mærke uden afsavn og sult af nogen art.

    Jeg havde lidt hovedpine den første uge eller to, men det er hvad man må forvente, når motoren skal vænne sig til noget andet brændstof. Herfra har det kun været godt.

    Vi har selvfølgelig begge den meget hypede bog af Jane Faerber, men mest glæde har jeg faktisk haft af Annes blog HAPS, som indeholder rigtig gode retter uden en masse underlige dyre ingredienser.

    Vi fortsætter ufortrødent – for det er ikke en ‘kur’… det skulle gerne kunne blive en livsstil.

    0
  • Sukker junkie

    Jeg har længe være glad for kage, slik og chokolade. Alt for glad og alt for meget. Og det har de sidste år kunnet ses på vægten.

    Ikke sådan, at jeg er i overhængende fare for at dø af hverken fedme eller dens følgesygdomme, men nok til at jeg ikke har følt mig godt tilpas.

    Jeg ejer ikke en vægt, så jeg ved ikke, hvad jeg vejer og det er i øvrigt også ret ligegyldigt.

    Vægt er, lige som alder, bare et tal. Langt vigtigere er det at kigge sig selv i spejlet og det er dette syn, jeg ikke længere bryder mig om. Okay alderen sætter selvfølgelig også sine spor, men det kan man ligesom ikke gøre så meget ved – men fedtdepoterne omkring på kroppen, dem er jeg sørme selv herre over.

    I mit tilfælde er sukker helt sikkert den store synder og derfor tog jeg for 14 dage siden en kold tyrker.

    Siden har jeg ikke rørt sukker og stivelse overhovedet.

    Ikke den mindste vingummi eller bid brød har fundet vej til min mund.

    Og ved I hvad… jeg har ikke haft det bedre længe.

    Når jeg kom hjem fra job tidligere kunne jeg støvsuge huset for noget sødt. Kunne blive helt desperat, hvis jeg ikke kunne finde noget.

    I dag – bare 14 dage senere – er mit blodsukker langt mere stabilt og jeg føler ingen som helst trang til at kaste mig ud i et sukker orgie.

    Min smukke datter, som desværre det seneste år også er blevet temmelig rund, har også taget skridtet – og selvom vi ikke længere bor sammen, har vi støttet hinanden og erfaringsudveksler dagligt.

    Poden har f.eks. ikke rørt Cola i 14 dage – et MEGET stort skridt for den unge dame i den rigtige retning. Mor er stolt ♥

    jaognej

     

    0