• Take away

    Når det nu er sparsomt med gæstekokkene i mit liv, så er det godt man kan få ‘take away’  – min ønglingskollega har leveret tirsdagens aftensmad bestående af en asiatisk ret med kylling, kokosmælk og chilipasta direkte til mit skrivebord.

    Helt i orden kollega det der (:

    UPDATE: rigtig lækker mad… jeg deler gerne rester (o.a.) med den mand en anden gang.

    0
  • Farvel og tak

    Vi sagde farvel og tak til en god kollega.

    En kageglad kollega… så i stedet for det sædvanlige tragtement, som består af øl, vand, vin og snacks var der linet op med kaffe og det helt store kage orgie.

    I modsætning til mine skrivebordsmakkere (som også hører til de temmelig kageglade) var jeg meget beskeden og alligevel har jeg vist langt overskredet mit kalorie indtag i dag.

    For at bøde en smule for mine synder travede Ninjaen og jeg tur i skoven.

    Og så springer jeg forresten også aftensmaden over.

    0
  • Gule kugler

    Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.

    Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.

    Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.

    Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!

    God onsdag 🙂

    0
  • To er altid godt…

    Det går bare slet ikke uden en Jan… først glemte jeg at gå til frokost og dernæst at gå hjem! (måske skulle jeg få min nye HTC Wildfire S til at sige pip i morgen til frokost og igen ved fyraftenstid (-: )

    Udover at sørge for at puffe til mig, når jeg bliver for optaget at arbejdet, så har han åbenbart også stor underholdningværdi, for kors i himlen jeg har kedet mig i dag, hvor jeg – udover chefen og “the old man with the big beard” – var alene på pinden.

    Også de næste dage er afdelingen stort set affolket. Der rulles Win7 ud i Statsforvaltningerne i hele landet og det optager samtlige teknikere i afdelingen. Først torsdag vender tingene tilbage til deres normale tilstand.

    SÅK…

    Normaltilstand blev det tilgengæld herhjemme. Poden har været hos sin far siden fredag og så var det altså dejligt at komme hjem og igen mærke huset summe af alle de ting, der følger med når man bor sammen med en teenager.

    0
  • Bitch

    – ja mig altså..!

    Selvom humøret var steget adskillige grader og mobilen var stille, så endte jeg alligevel med at bide af min makker. Jeg har mange gode undskyldninger… bare ingen der berettiger, at jeg lader min irritation gå ud over de forkerte. Sorry.

    Nærmest som bestilt ringede M… om jeg ville med til fjorden? Jeg trængte alvorligt til et godt grin og munter snak, så jeg var ikke sen til at sige ja. Poloen blev pakket med hund og kamera. M medbragte madpakker, højt humør og flere hunde og så vi fik ellers et par herlige timer til at gå i de sidste timer inden solen forsvandt.

    Den rødhårede er gået til ro. Jeg går snart samme vej. De sidste dage har været præget af træthed og hovedpine – i dag var ingen undtagelse. Der er ikke flere kræfter at komme efter og jeg tror ikke, jeg når at hilse på Poden, som har annonceret hun kommer hjem med den sidste bus. Vi må vende dagens oplevelser over lørdagmorgenkaffen.

    Fortsat god fredag og god weekend!

    0
  • Sommer eller vinter

    Mine kolleger syd for fjorden havde skrabet is af bilerne inden de mødte til morgen. Helt så koldt var det ikke i Vodskov, men da vi over middag havde udsigt til dalende sne, måtte jeg erkende, at sommeren nok alligevel ikke var kommet for alvor. Jeg ringede hjem til Poden og bad hende sætte sommerblomsterne i læ tæt ved huset… jamen jeg mener… vi er da i maj for pokker, burde det være nødvendigt?

    Jeg tror dog, at mit nysåede græs har godt af væden. Jeg såede for snart 3 uger siden og har spejdet forgæves efter grønne spirer. Græs kan åbenbart gro alle andre stedet end i min have. Jeg fatter ingenting!

    Jeg var alene på pinden i dag…. altså bortset fra Oraklet, som ikke lader sig nedlægge af forkølelser og andre eksotiske sygdomme. Ikke sådan at forstå, at hans selskab er at kimse af. Slet ikke. Eller tværtimod. Men selvom vi næsten sidder lårene af hinanden, så er vores arbejdsopgaver meget forskellige og han er ikke til megen hjælp med mine.

    Jeg havde hovedpine da jeg kørte hjem. Når der knap er tid til at rejse sig fra skærmen og slappe lidt af i øjnene skal det gå galt med hovedet. Men ikke mere end hvad to Pinex og en tur ved fjorden kan klare.

    Poden går til skriftlig eksamen i disse dage – dansk i går, matematik i morgen og engelsk torsdag – samtidig med hun skal passe sit nye job. Hun har travlt, men er glad og optimistisk – ligesom sin mor – og så kommer man langt!

    0
  • :-(

    I går glædede jeg mig over et par verdensklasse kolleger… i dag blev jeg ked af det. Meget. Over en kollegas helt bevidste inkompetence, som endte med at sætte mig i forlegenhed.

    En har et åbenbart et horn i siden på mig – uden jeg i øvrigt ved hvorfor.

    You can’t win em all..!

    0
  • Om lidt blir er stille…

    Om lidt blir her stille
    om lidt er det forbi
    fik du set det du ville
    fik du hørt din melodi

    Forladt og alene
    danser cirkusprinsessen rundt
    går i stå på sin line
    i et sanseløst sekund

    Om lidt, om lidt er vi borte
    vi ses måske igen

    Tårene stod højt i øjnene hos selv den mest hardcore af mine kolleger, da koret i dag sang Kim Larsens smukke melodi og vi sagde et sidste farvel til en god ven og kollega i Vejgaard Kirke.

    Den smukke kirke var fyldt og vi tog en smuk – men desværre alt for tidlig – afsked med et menneske, som vi vil savne at have blandt os..!

    En sagde til mig i går; Ole fik det liv han havde ønsket sig, han fik drukket de bajere og røget de smøger han skulle. Han har ret. Og et eller andet sted tror jeg også, at han fik den død han kunne ha’ ønsket sig – for tidligt ja, men alligevel hurtigt og forholdsvist smertefrit. Lige midt i et aktivt liv. Nøjagtig som cirkusprinsessen, der…

    går i stå på sin line i et sanseløst sekund!

    0
  • Så kom vi så langt…

    I modsætning til vores første møde med Plastik Kirurgisk afdeling for knap 2 år siden, var formiddagens besøg en overvejende positiv oplevelse. Søde interesserede læger som talte med os i stedet for til os og som tog sig god tid til at svare på spørgsmål og fortælle om de forskellige muligheder, de kunne tilbyde.

    At operationen bliver en anden end Poden have håbet på, er så eneste streg i regningen. Men der var gode og tungtvejende argumenter for den løsning lægerne anbefalede og jeg tror, at hun i længden bliver glad for det (uden jeg ønsker at komme nærmere ind på hvad hendes “defekt” består i). Nu er der så blot ventetid tilbage. De ville, så vidt det var muligt, tage hensyn til vores ønske om, at det kan foregå i sommerferien… uden at kunne love noget. For yderligere at forbedre chancen kom hun på en liste over de patienter, der kan indkaldes med dags varsel.

    Efter hospitalbesøget spiste vi en dejlig frokost på “Caféministeriet”, efterfulgt af en strøgtur og lidt shopping i det, der klart mindede om rigtigt forårsvejr.

    På vejen hjem passerede vi firmaet, hvor flaget vejrede på halv… der blev stille og glæden over foråret måtte vige for vemod og vi blev igen mindet om, hvor skrøbeligt livet også kan være.

    0
  • Trist nyt

    Den gode weekend, den gode dag fik en brat ende da der til aften tikkede trist nyt ind på mobilen… en afholdt kollega og ven er stille sovet ind efter ganske kort tids sygdom. Vi var godt klar over, at det var alvorligt men håbede alligevel, at han var i stand til at komme gennem det. Men sådan skulle det altså ikke være..!

    0