-
Fuldt hus..
Alle spor efter dagens familiejulefrokost er fjernet, opvaskemaskinen kører med sidste hold service, Poden er kørt hjem, Lillebror er luftet og jeg har kastet mig tungt ned i sofaen efter den dejligste jul med herligt selskab og alt alt for meget mad.
Poden fik en stor madpakke med hjem og alligevel bugner køleskabet med rester, som sikkert rækker til resten af året, hvis ikke jeg bliver træt af julemad inden.
– lånt på politiken.dk Jeg har en enkelt aftale i morgen ellers skal jeg intet på den absolut sidste juleferiedag. Måske ‘pynter jeg ned’ (som Poden kalder det) og pakker julen i kasser.
Måske.
Hvis jeg gider.
-
Dagen efter dagen
Første juledag er tilbragt i bløde bukser og med præcis den langsommelighed, som hører sig til en på fridag.
Alligevel har jeg klaret en del forberedelse til i morgen, hvor hele familien tropper op til julefrokost, jeg har kørt P på job i Skørping, travet en lang tur i Rold Skov med Lillebror og vasket adskillige maskinefulde af Podens tøj.
I aften skal vi lave (næsten) ingenting med benene oppe og en god film på flimmeren.
God fredag aften til dig!
-
Jeg har lavet verdens bedste sovs..
Julemiddagen var intet mindre end perfekt. Lækker saftig and med sprødt skind, flæskesteg af hjemmedyrket gris, hvide og brunede kartofler, rødkål og altså verdens bedste sovs.
Line, som også havde lavet sovsen, fortalte historien om de brunede kartofler og hvordan de blev introduceret på julebordet som ‘fattigmands kastanjer’. Det gav mening i forhold til det underlige i at karamellisere kartofler.
Det var i det hele taget den fineste juleaften med dejlig mad og selskab, dans om træet og gaver. Det eneste vi manglede for at gøre det helt perfekt, var at at se julesneen dale ned foran vinduerne.
Der var en millionmilliard gaver under træet og det blev sent før den sidste var pakket op. Dejlige gaver, brugbare gaver, underholdende gaver, hjemmelavede gaver, spiselige gaver… og så fik alle selvfølgelig også en ‘Matas gave’ (:
I dag er der ingenting vi skal nå. Poden skal ud og ride – når hun altså engang dukker frem fra dynerne – og imens kigger jeg på lidt 2.juledags-julefrokost-forberedelse. Og julegaverne.
Glædelig bagjul.
-
Så er det nu..
-
Jeg overgår virkelig mig selv i år..
Arjmen ikke bare har jeg syltet løg, jeg har sørme også begået en hjemmelavet leverpostej efter min oldemors opskrift… jeg håber, at den smager som når min mor lavede den.
I ægte madblogger stil skal I da også lige have opskriften:
Bebe’s leverpostej
600 g svinelever
300 g fersk spæk
1-2 løg
3-4 ansjoser
50 g margarine
4 dl. mælk
2-4 æg
3-4 tsk. salt
½ tsk. peber
1 tsk. allehåndeLever, spæk, løg og ansjoser hakkes 3-4 gange gennem kødmaskinen. Af mel og mælk laves en afbagt eller jævnet sovs, der afkøles før levermassen røres i. Sidst tilsættes æggene under kraftig piskning.
Levermassen tilsmages med krydderier og hældes i smurte forme. Ovenpå leverpostejen kan lægges tynde skiver spæk eller bacon. Bages i ovnen ved 170-180 gr. i ¾ – 1 time. Om nødvendigt efterbrunes et par min. ved 200 gr.
-
Breakin’ jul..
-
Mandag blev præcis som ønsket
Jeg brugte den på at
- lufte hund
- vaske sengetøj
- sylte løg
- lave lister
- trave et par timer ved Vesterhavet
- råbe RØV
- købe ind
- bade
- drikke kaffe
- pakke den sidste gave ind
- lave mad
Det der er tilbage af den, skal bruges i sofaen med en eller to af de rigtig gode julefilm… helt sikkert ikke film for ‘kultureliten‘, men den sidder heldigvis ikke i min sofa!
Desuden tænker jeg, at The Holiday eller Love Actually er, hvad der skal til for at løfte stemningen og give fornyet håb om, at der fortsat findes varme og kærlighed derude.
-
Syltede løg og årets korteste dag
Så vender det. Det er solhverv i morgen, hvorefter vi dag for dag får længere dage. Jeg husker, at det faktisk går ret hurtigt og snart behøver jeg ikke haste hjem fra job for at nå ud med Lillebror inden mørket sænker sig.
I dag skinner solen i Nordjylland. Indimellem i hvert fald. Og selv om den ikke når ret langt over horisonten, så stiger humøret alligevel betragteligt med udsigten til lys. Jeg er optimist og har hængt det nyvaskede sengetøj i haven og lige om lidt pakker jeg hund og fotogrej i iGoen og kører vest på. Jeg trænger til at se Vesterhavet. Jeg trænger til at råbe RØV… og det er mandagen perfekt til.
Forberedelserne til julefrokosten er så småt gået i gang. Jeg har bl.a. syltet løg, som er sat på køl. Opskriften har jeg fundet hos Anne og hun lover, at de er perfekt tilbehør til både silden og rullepølsen. Fra samme side har jeg opskriften på karrysalaten, der skal følge Jacob’s sild.
Jeg skriver lister og krydser af i takt med at tingen bliver ordnet… jeg når det igen i år!
-
Lad julefreden sænke sig
Ikke for noget… men jeg er altså lige nødt til at forsøge at piske en (jule)stemning op… så I får lige en af mine julefavoritter… med OneRepublic.
Jeg fik ikke den start på juleferien, jeg havde håbet på – men jeg har passeret start flere gange det sidste år (uden at indkasserer 100 kroner), så hvad fanden havde jeg egentlig forventet!?!
Nu vil jeg bare gerne føle både julestemningen og julefreden, tak!
Måske skulle jeg trykke repeat på OneRepublic…
-
Hvad mobilen gemte af billeder..
Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en anelse utilpasse.
Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂
Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.
Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…
Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.
Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂
Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.
