• To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

  • Irma kommer

    Så nåede vi endelig ugen, hvor vi kan køre til Vejle og hente Irma hjem.

    Alt er klar til hun kommer.

    ALT.

    Eller det vil sige, at jeg mangler faktisk at få hende forsikret – men det gør jeg næste mandag når jeg har alle de oplysninger som forsikringsselskabet skal bruge.

    Til Bob valgte jeg Agria Dyreforsikring, som var det forsikringsselskab, der har færrest forbehold for racespecifikke sygdomme.

    Jeg har så endnu ikke haft brug for forsikringen, men den slags gambler jeg ikke med og Irma skal selvfølgelig også forsikres i både hoved og r**.

    Hun bliver iført Bobs første halsbånd og line. Madskåle, hundesenge og tæpper har jeg masser af. Legetøj og tyggeting lige så. Foder til den første tid får jeg med fra kennelen og der er ekstra på vej med posten.

    Jeg er klar.

    Helt klar.

    Om Bob også er klar vil vise sig 🙂