• Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Stakkels Bob

    På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.

    Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.

    Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.

    Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.

    Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.

    Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.

    Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.

    Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.

    Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.

    Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.

  • Et øjeblik...

    To døgn senere

    To døgn har jeg ligget underdrejet med feber, hovedpine og en underlig mund, som føles ‘belagt’, men som ikke er det. Jeg var ret sikker på at kunne stå frisk op til morgen, men sådan skulle det ikke gå.

    Det har været som en let influenza og et eller andet sted forventeligt.

    Nu er jeg til gengæld feberfri og klar til at bevæge mig ud i verden – og skal vi så ikke sige, at jeg slipper uden bivirkninger, når jeg skal have stik nr. 2 i juli?

    Gårdhaven har vist sig at være en glimrende legeplads, når det nu ikke har kunnet være anderledes. De franske løber heldigvis ikke på væggene fordi de ikke lige kommer i skoven i to dage. De har hinanden og keder sig ikke.

    Det begynder at ebbe ud med Irmas løbetid. Det blev noget nemmere for hende da jeg fik grønt lys til at give hende en smule smertestillende, men jeg holder alligevel fast i, at det er sidste gang og at hun bliver steriliseret om en måneds tid.

  • Bob D,  Fransk Bulldog,  Irma,  Irma & Bob

    Irma kommer

    Så nåede vi endelig ugen, hvor vi kan køre til Vejle og hente Irma hjem.

    Alt er klar til hun kommer.

    ALT.

    Eller det vil sige, at jeg mangler faktisk at få hende forsikret – men det gør jeg næste mandag når jeg har alle de oplysninger som forsikringsselskabet skal bruge.

    Til Bob valgte jeg Agria Dyreforsikring, som var det forsikringsselskab, der har færrest forbehold for racespecifikke sygdomme.

    Jeg har så endnu ikke haft brug for forsikringen, men den slags gambler jeg ikke med og Irma skal selvfølgelig også forsikres i både hoved og r**.

    Hun bliver iført Bobs første halsbånd og line. Madskåle, hundesenge og tæpper har jeg masser af. Legetøj og tyggeting lige så. Foder til den første tid får jeg med fra kennelen og der er ekstra på vej med posten.

    Jeg er klar.

    Helt klar.

    Om Bob også er klar vil vise sig 🙂