• Søndagsbilleder og nedtælling

    Jeg føler mig handicappet uden Canon over skulderen… for mig er det nærmest, som at mangle en legemsdel.

    Det er et sølle alternativ, at hive iPhonen op af lommen – men hvis alt går vel og jeg ikke bliver ramt af dyre og uventede regninger, så kan jeg lægge Tamron i indkøbskurven om 50 dage og atter iføre mig mit tredie øje.

    Nedtællingen er begyndt.

    strandpage
    iPhone fotos

    Canon eller ej… til stranden kom vi.

    Der var lavvandet og hvis ikke jeg havde haft et uheld med noget vand og nogle bukser kunne vi ha’ nået helt ud til tvillingefyret. Men våde bukser og bidende kulde er ikke nogen god kombi. Mine knæ var nærmest blå da vi endelig nåede tilbage til bilen.

    Resten af søndagen blev spenderet hos mine forældre og et lille visit hos min søster for at hilse på hendes lille nye hundehvalp, Esther.

    0
  • Kun måske

    Man kunne måske forledes til at tro, at Ninjaen og jeg er rejst til Grønland… men det er vi altså ikke. Billedet er taget i dag ved Kattegat kysten.

    IMG_2012-Edit

    Vi gik længe, nød stilheden og den friske luft. Jeg havde et par ting, der skulle vendes – og ingen steder er bedre til den slags end derude ved a’hav.

    Bla. har jeg fået et endnu et tilbud om et samarbejde med et firma, som skulle overvejes. Jeg ved ikke, hvad der er sket eller hvordan min mail adresse er dukket op… men to tilbud inden for en uge… lyder det ikke mere end blot tilfældigt?

    Det mail jeg fik i dag lyder rigtigt interessant og jeg har foreløbig udbedt mig lidt mere information.

    Udover ‘job’tilbuddet, ligger der også en overvejelse om en rejse og ulmer. Jeg har mest af alt lyst til at sige ja til oplevelsen, men mavefornemmelsen er ikke enig med mig… er vel lidt bange for at rode mig ud i noget, jeg ikke er parat til at gå ind i 100%.

    Jeg kender nemlig mig selv godt nok til at vide, hvor nemt jeg har ved blive begejstret og sige ja – og hvor svært mit introverte jeg så har det, når aktiviteterne skal løbe af stablen…

    Der er ikke ingenting jeg behøver at beslutte i dag, så indtil videre fastholder jeg mit: måske.

    0
  • Ninjaen og julestjernen

    Dén er hun glad for…

    Ikke siden hun troligt bar rundt på sin lille pandabjørn, har Ninjaen været glad for noget legetøj, som hun er for den plysjulestjerne der var i godteposen fra dyrehandleren.

    Havde det været en af vores ‘gamle’ hunde, havde den ikke overlevet i 5 minutter. Arabella er helt anderledes forsigtig, så jeg antager, at jeg skal leve med det pivedyr meget længe (:

    0
  • Sidste mandag

    Weekendens tøvejr har gjort verden langt mere fremkommelig, men desværre også fjernet det eventyrlige, der var over det sneklædte landskab.

    Nu er der bare vådt og gråt og snavsede hundepoter.

    ØV

    På plus siden kan nævnes, at det var sidste arbejdsmandag i år… faktisk er der blot 4 arbejdsdage tilbage før jeg kan læne mig tilbage og siger: jeg gider ikke arbejde mere i år.

    Næsten.

    Jeg tror nemlig nok, at jeg tager på job fredag mellem jul og nytår. Jeg synes min makker også skal have en fridag selvom han hvert år siger, at jeg da bare kan holde fri.

    Poden holder fri helt frem til 14. januar, hvor hun starter på HG på Aalborg Handelskole.

    Det var derfor nærliggende, at overdrage hende opgaven med de sidste to julegaver. Den ene kom i hus i dag. På vejen hjem havde hun desuden ordre på at aflægge den ‘sure’ dyrehandler et visit – og hun hjembragte både foder og et større arsenal af snacks og ben.

    Lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også mærke det er jul

    Lænke eller ej… Ninjaen går i hvert fald en forkælet jul i møde ♥

    Tak!

    0