Sidste mandag

Weekendens tøvejr har gjort verden langt mere fremkommelig, men desværre også fjernet det eventyrlige, der var over det sneklædte landskab.

Nu er der bare vådt og gråt og snavsede hundepoter.

ØV

På plus siden kan nævnes, at det var sidste arbejdsmandag i år… faktisk er der blot 4 arbejdsdage tilbage før jeg kan læne mig tilbage og siger: jeg gider ikke arbejde mere i år.

Næsten.

Jeg tror nemlig nok, at jeg tager på job fredag mellem jul og nytår. Jeg synes min makker også skal have en fridag selvom han hvert år siger, at jeg da bare kan holde fri.

Poden holder fri helt frem til 14. januar, hvor hun starter på HG på Aalborg Handelskole.

Det var derfor nærliggende, at overdrage hende opgaven med de sidste to julegaver. Den ene kom i hus i dag. På vejen hjem havde hun desuden ordre på at aflægge den ‘sure’ dyrehandler et visit – og hun hjembragte både foder og et større arsenal af snacks og ben.

Lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også mærke det er jul

Lænke eller ej… Ninjaen går i hvert fald en forkælet jul i møde ♥

Tak!

0

2 Comments

  • Rikke

    🙂 Jeg havde sidste mandag for en uge siden, 6 arbejdsdage tilbage i år. Det er vist lige til at klare….tror jeg 😉

    Og kan I så have en rigtig god jul deroppe 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *