Jeg har gaflet denne artikel fra Videnskab.dk – et vigtig indlæg i debatten om den nye hundelov omend den kom en kende for sent.

…

Loven mod muskelhunde bygger bl.a. på en lille politirapport fra Ishøj. Et nyt speciale tegner et unikt billede af politikere, der lovgiver på et løst grundlag udelukkende ud fra mediernes dækning og befolkningens frygt – og uden hensyn til fakta.

»TO MUSKELHUNDE GIK AMOK: De ville dræbe Sille og Ronja!«

»Bidt halvt ihjel!«

»Muskelhund dræbte lille Chico!«

Du har uden tvivl hørt nogle af de vilde historier om lemlæstede og dræbte ofre for muskelhunde, om det er så er børn, voksne eller andre hunde.

Især i 2009 og 2010 boblede mediegryden over med rædselsfulde beretninger, og da det samtidig virkede som om, der bare kom flere og flere muskelhunde til, skred politikerne ind og forbød 13 hunderacer.

Loven kan pilles totalt fra hinanden
På overfladen virker det som en fornuftig beslutning at indføre et forbud. Når farlige kamphunde bider løs i gaderne, giver det jo mening at fjerne dem, så vi alle sammen kan gå i fred.

Men når man kigger nærmere på de argumenter og den viden, som ligger til grund for forbuddet, fordufter logikken så hurtigt som en kåd tæve i løbetid.

Sådan lyder det fra Cecilie Thorslund, der som den første har dykket ned i baggrunden for hundeloven og har beskrevet sine spektakulære opdagelser i et speciale, bedømt til topkarakteren 12.

»Regeringen har brudt med 80 års tradition inden for hundelovgivning ved at droppe dokumentation. Hvis man kigger på de saglige argumenter, kan man pille loven fuldstændigt fra hinanden. Det har været vigtigere at vise handlekraft, end at sørge for, at man traf beslutninger på et ordentligt grundlag,« konkluderer Cecilie Thorslund, der har lavet sit speciale på Socialvidenskab ved Roskilde Universitet (RUC).

Andre lande har droppet hundelov pga. ringe effekt
Cecilie Thorslund hæfter sig ved tre punkter:

1. De 13 racer af muskelhunde – med Pitbull terrier og Amerikansk staffordshire terrier (Amstaff) som de mest kendte – tegner sig kun for 6 procent af de 5.000 hundebid, som årligt bliver registreret i Danmark. Til sammenligning står schæfere, rottweilere og gravhunde for i alt 78 procent.
    
2. I Holland, Skotland og Italien har man haft en tilsvarende lov mod de største og stærkeste hunde. Erfaringerne fra de tre lande viser, at man hverken begrænser antallet af bid, får færre alvorlige ulykker eller for den sags skyld gør befolkningen mere tryg med et forbud.
    
3. De tre lande har endda valgt at ophæve loven igen, fordi den ikke har haft nogen effekt.

»Og ud fra det jeg har set, er der ingen grund til at tro, at forbuddet skulle have en større effekt i Danmark,« bemærker Cecilie Thorslund.

En sporhund går på jagt…
Et af de værste eksempler på sløseri i lovgivningen knytter sig til et særligt tal, som stadig bliver refereret ivrigt i debatten om muskel- og kamphunde.

Ifølge mange medier – og grundlaget for hundeloven fra 2010 – gemmer Danmark på 20.000 af de upopulære hunde.

Men i Danmark er langt fra alle hunde registreret, så hvor stammer tallet fra?

Cecilie Thorslund besluttede sig for at stikke snuden i sporet og via aktindsigt snuse sig vej tilbage til den oprindelige kilde.

Ishøj kommer i fokus
Det viser sig, at tallet stammer fra DR, som har fået det af Dansk Kennel Klub.

Kennelklubben har skelet til den eneste kendte optælling fra Ishøj, hvor det lokale politi over to dage lavede et forsøg med at stoppe mennesker på gaden med en hund, som »så farlig ud« – især hunde af de 13 racer, som nu er forbudt – for at undersøge, om hunden var registreret.

I alt blev 54 hunde undersøgt. Kun hver fjerde hund var registreret hos Dansk Hunderegister.

Vildt regnestykke sætter tal på muskelhunde
Erfaringerne fra den lille tilfældige undersøgelse i Ishøj bruger Dansk Kennel Klub, da klubben over for DR skal anslå antallet af muskelhunde i hele landet.

Tanken er ifølge Cecilie Thorslund, at når kun ¼ af hundene i Ishøj er registreret, så kan man bare tage antallet af registrerede hunde hos Dansk Hunderegister og gange det med fire; så får man antallet af hunde i hele landet.

Så tænkt, så gjort: I 2009 havde Dansk Hunderegister omkring 6.000 muskelhunde i protokollerne. Det tal blev ganget op til 24.000. For dog at sætte tallet lidt konservativt, runder kennelklubben ned til 20.000.

Tallet er siden blevet refereret hyppigt i medierne – men langt værre: Det er blevet brugt som argument i en betænkning, der er grundlaget for loven mod muskel- og kamphunde.

»Den lillebitte politirapport bliver pludselig til et stort og bærende argument for loven, fordi så mange hunde kan skabe mange problemer. Men ingen sætter på noget tidspunkt spørgsmålstegn ved tallet, og der er ingen reference til yderligere undersøgelser i betænkningen,« forklarer Cecilie Thorslund, som bl.a. har analyseret udskrifter af alle de politiske diskussioner og af kommunikationen med organisationer, som var med i beslutningsprocessen.

Politirapport er »absurd« dårlig kilde
Ishøj er på grund af mange indvandrere og socialt dårligt stillede mennesker næppe en repræsentativ kommune for hele landet.

Men selv hvis tallene fra den tilfældigt udførte politirapport virkelig kunne sige noget om resten af landet, ville den ifølge Cecilie Thorslund stadig være usikker at læne sig opad.

»Jeg vil mene, at politirapporten er en næsten absurd kilde på grund af sine racistiske formuleringer og tilfældige oplysninger som f.eks., at hunden er ’potensforlængere’ og ejet af ’personer med anden etnisk baggrund end dansk eller andre personer med ringe selvværd’. Den er med andre ord ikke helt objektiv.«

»Jeg blev faktisk forskrækket over, at der kunne være så dårlig dokumentation for noget så vigtigt som en lov, der berører tusindvis af mennesker og hunde, og det er bare ét eksempel på det manglende vidensgrundlag i hele denne her proces,« siger Cecilie Thorslund.

Politiet i Ishøj bemærkede i øvrigt ved samtlige møder i Ishøjs gader, at ejeren tilsyneladende havde kontrol over sin hund.

Stor modstand mod hundeloven
Cecilie Thorslund understreger, at Dansk Kennel Klub er imod forbuddet mod de 13 hunderacer. Det samme gælder alle de andre organisationer og interessenter, som blev hørt.

Modstanden var massiv, fordi alt tyder på, at ejeren i den modsatte ende af hundesnoren har afgørende indflydelse på hundens temperament. Og det nytter jo ikke noget at forbyde særlige hunderacer, hvis ejerne bare kan købe nogle andre hunde og gøre dem lige så vilde.

Til specialet har Cecilie Thorslund interviewet flere mennesker med en forkærlighed for muskelhunde. Alle er imod loven, og flere af dem fortæller, at de vil omgå den, enten ved illegalt at købe ulovlige hunde, f.eks. i udlandet, eller ved selv at avle hvalpe med racer, de holder af.

De få, men illustrative, interview løfter en flig af sløret for, hvorfor tidligere forbud herhjemme og i udlandet har haft ringe effekt, og sådan nogle input kunne politikerne have brugt, da de traf beslutning om at indføre et forbud.

Eksperterne blev overhørt
Politikerne valgte den modsatte vej og overhørte eksperternes råd om f.eks. at indføre et kørekort – krav – til hundeejere. I stedet lød beskeden til medlemmerne af hundeudvalget, herunder Dansk Kennel Klub, Rigspolitiet og Dyrenes Beskyttelse:

Skaf os en liste med de hunde, vi helst skal forbyde.

»Det er en trist misforståelse hos mange, at hundeudvalget selv har ønsket et forbud, for det var faktisk noget, det blev tvunget til. I betænkningen lægger medlemmerne stor vægt på, at de synes, det er en dårlig idé, men når politikerne vil have alternativer, så ridser de selvfølgelig sådan nogle op.«

»Regeringens melding til udvalget viser, at den allerede havde besluttet, hvad der skulle ske, før udvalget havde gjort sit arbejde, og det er endnu en årsag til, at jeg tolker denne her sag som ren signalpolitik fra regeringens side. Det gælder om at vise, at man handler. Men man handler altså ud fra frygt og ikke ud fra fakta,« understreger Cecilie Thorslund.

Christian 7. lod sig påvirke af erektion
Politikerne kan om ikke andet glæde sig over at være i samme båd som store regenter i dansk historie.

Den hårdtarbejdende Cecilie Thorslund har oven i alt det andet papirarbejde været i Rigsarkivet for at finde ud af, hvordan vi historisk set har betragtet hunde og lovgivet imod dem.

Hun nævner et eksempel fra 1769, hvor kong Christian 7. med en forordning krævede, at alle hunde ville blive aflivet, hvis de ikke blev holdt i snor.

En enkelt hændelse hos en anerkendt læge havde nemlig fået det gode borgerskab op af stolene. En ung patient med hundegalskab var troppet op med store lidelser, kun iført et lagen. Og under lagnet: et ordentligt, erigeret lem, der forargede alle andre respektable patienter i venteværelset.

Man vidste allerede dengang, at hundegalskab primært kom fra flagermus og rotter, men fordi den unge patient fik så meget opmærksomhed for den amoralske rejsning i offentligt rum, måtte kongen tydeligt skride til handling.

»Christian 7. afskrev al viden og dokumentation om hundegalskab og indførte et forbud for at tækkes offentligheden, og politikerne gør fuldstændigt det samme i dag. Denne her sag handler om muskelhunde, men det formentlig kunne lige så godt handle om burkaer, fængselsstraffe eller alt muligt andet,« bemærker Cecilie Thorslund.

Dobbelt så mange racer under observation
Hundeloven skal evalueres efter tre år. Det ligger allerede i luften, at den skal omfatte endnu flere hunderacer. 12 racer er allerede sat under særlig observation og kan blive omfattet af en senere lov:

• Anatolsk hyrdehund
• Bullmastiff
• Cane corso italiano
• Cao fila de sao Miguel
• Dogo canario
• Iberisk dogge
• Maremma
• Mastin espanol
• Mastino napoletano
• Polski owczarek podhalanski
• Rottweiler
• Staffordshire bull terrier

Listen kan ifølge Justitsministeriet senere blive udvidet til flere racer.

Fakta
Allerede i 1991 blev 2 af de 13 hunderacer – Tosa og Pitbull Terrier – forbudt i Danmark efter en lignende debat i offentligheden. Forbuddet har tilsyneladende ikke haft nogen effekt på antallet af bid eller frygten for muskelhunde.

Den nye hundelov trådte i kraft 1. juli 2010 med tre måneders tilbagevirkende kraft.

Den forbyder avl og ejerskab af 13 hunderacer:

1.) Pitbull terrier
2.) Tosa inu
3.) Amerikansk staffordshire terrier
4.) Fila brasileiro
5.) Dogo argentino
6.) Amerikansk bulldog
7.) Boerboel
8.) Kangal
9.) Centralasiatisk ovtcharka
10.) Kaukasisk ovtcharka
11.) Sydrussisk ovtcharka
12.) Tornjak
13.) Sarplaninac

Schæferhunden var faktisk en central del af den politiske debat, fordi den populære hund tegner sig for 1/3 af alle bid fra registrerede hunderacer herhjemme. Det svarer procentvis til en større andel end f.eks. Pitbull. Ifølge Cecilie Thorslund reddede schæferen sig fri af hundeloven, fordi politiet benytter den som tjenestehund.