-
En af de dage…
Det har været en af de dage, hvor jeg ikke har kunnet stikke en pind i en l*** uden at ødelægge begge dele.
Værst var, at jeg tabte et glas på gulvet og at en af skårene af uvist hvilken grund havnede i min fod. Heldigvis var Nanna hjemme og mens jeg sad på køkkengulvet og forsøgte at presse køkkenrulle hårdt mod flængen for at få blodet til at stoppe, så gjorde hun rent omkring mig i hvad der nærmest lignede et slagtehus.
Det er ikke uden grund, at der på den blodfortyndende medicin advares mod at gi’ sig i kast med aktiviteter, hvor man kan komme galt afsted. Det er helt vildt som man bløder, når der går hul. Det tog det meste af et kvarter før blødningen var stoppet så meget, at jeg kunne sætte et plaster på…
Nu sætter jeg mig på hænderne resten af dagen OG jeg tænder ikke op i grillen i aften, selvom det ellers var planen – det ender sq bare med, at jeg brænder hele hytten af 😕
-
God weekend
ØV – jeg har or’nlig ondt i ryggen… konsekvensen af at sidde alt for længe med den bærbare i sofa’en.
Jeg ved det jo godt – det er ikke her, jeg skal sidde med større projekter og i længere tid, men lige nu er min stationære sendt til “genoplivning” og derfor bli’r det nødvendigvis den bærbare, der bli’r brugt tid ved.
Jeg tror, jeg gør klogt i at holde weekend fra dyret her – så det vil jeg gøre nu.
Vi ses (måske) først igen på mandag – så ha’ lige en god weekend ikk’?
-
Positivt :-)
Dagens hjerteundersøgelser viste et fuldstændigt sundt og raskt hjerte…
– så jeg er glad, og der er grund til det at finde det store smil frem i dag 😀
-
Status en mandag i maj
I morgen tidlig skal jeg møde på kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, til en sikkert lang dag fyldt med venten.
Jeg skal gennem en masse undersøgelser og den forhåbentlig sidste hjertescanning. Efter-følgende venter en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg, (afhængig af dagens undersøgelser) 4 uger uden Marevan og derefter en helt række undersøgelser igen – på en medicinfri krop! Inden man så eeeeeendelig kan afgøre, om jeg har yderligere risiko for blodpropper. Eller yderligere øget risiko!
Jeg har lidt sommerfugle i maven, for på en eller anden måde er udfaldet meget afgørende for… resten af mit liv. Cirka.
Den 19. juni, altså om en månedstid, er det et år siden jeg blev indlagt i akut livsfare med blodpropper i begge lunger og i det ene ben – og siden har jeg været i forbindelse med det danske sundhedsvæsen ugentligt – og ofte flere gange ugentlig: blodprøver, undersøgelser, scanninger, samtaler… hvis jeg skal være helt ærlig, så hænger det mig laaaangt ud af halsen. Og jeg glæder mig til forhåbentlig meget snart at kunne lægge hele den oplevelse bag mig. Hvis det altså er en “frifindelse”, der venter mig. Og det er det selvfølgelig! Men kryds lige fingre for en sikkerheds skyld alligevel!
Fysisk har jeg ikke de store men – ikke nogen jeg mærker ret meget til i det daglige i hvert fald. Tilbage står hele den mentale bearbejdning, som jeg efter lang tids venten også får professionel hjælp til. Det er en side af sådan et forløb, som åbenbart meget nemt bliver overset og undervurderet. Men som jeg har erfaret fylder rigtigt meget i det daglige.
Hele den erkendelse, det er at opdage, at man ikke er udødelig, at livet er utroligt skrøbeligt, at det kan være forbi på et splitsekund – er en ganske svær kamel at sluge og man bli’r rystet helt ind i grundvolden! Når man tillader sig at mærke efter. Og det gør man på et tidspunkt.
Men jeg kommer hel ud på den anden side igen… selvfølgelig gør jeg det!
-
100 km løb
Leif Carlsen satte sig for at løbe 100 km – i øvrigt efter at have nået et af sine andre store mål, nemlig at tabe en forfærdelig masse kilo.
Gyseren, 100 km løbet, er blevet afviklet i dag, og de sidste timer har jeg fulgt Leif tæt via facebook. For ud over at gennemføre de 100 km, har manden da også lige har haft tid/overskud til at opdatere live via sin mobil… han hører uden tvivl til blandt de aller sejeste!
Det er fandeme godt gået Leif!
-
HPV (Human Papilloma Virus)
Poden er blevet vaccineret mod livmoderhalskræft for 3. og sidste gang i dag.
Hun startede allerede i går aftes med at piske en stemning op… godt hjulpet på vej af en veninde!
Og hvad skete der..? – sygeplejersken i lægehuset spurgte ind til den matematik terminsprøve hun var til i dag, og før hun fik set sig om var hun vaccineret og klar til at gå igen.
Utroligt så meget palaver for så lidt!
Tøser..!
-
Bech Vs. Patientforsikringen
Der sker rent faktisk noget hos Patientforsikringen…
Den undersøgelse jeg var til hos min læge i onsdags rykker de for i et brev i dag. De sidder altså faktisk og venter på de papirer. Hold da op!
Jeg forstår ikke alle de her ekstra papirer, der skal udfyldes. Min egen læge og hospitalets kardiologer (skulle man ikke mene de var eksperter på området?) anmelder mine blodpropper som værende en lægemiddelskade, vedlægger alle relevante journaler og prøveresultater. Man skulle synes det ville være nok for Patientsforsikringens læger og jurister at vurdere sagen ud fra, men nej..! Et “underbensskema“… fuldstændigt irrelevant iflg. min læge – men det blev selvfølgelig udfyldt og så må vi se hvad de så finder på. Næste gang.
Vi talte lidt om det og blev enige om, at mange sikkert opgiver på halvvejen, orker ikke kæmpe med det offentlige bureaukrati – og så konstaterer hun tørt, min læge: det er sikkert også formålet!
-
Spild af tid…
Patientforsikringen er åbenbart endnu ikke færdig med at indhente oplysninger om mig til behandling af min sag.
I morgen formiddag skal jeg til en større lægeundersøgelse – og samtidig skal der udfyldes en Patientskadeserklæring og et Underbensskema !!!
Jeg har forberedt mig lidt, og det bli’r lidt komisk, når vi kommer til “invaliditetsattesten underben”. Her er et par eksempler på spørgsmål der skal besvares
– Er benet forkortet, og da hvor meget (cm)
– Øh nej, de er begge lige korte/lange afhængig af hvordan man ser på det!– Er der muskelsvind? af læg? af lår?
– Øh nej, ingen tynde ben her!– Hvordan er gangen (haltende, besværet, stok inde, stok ude)
– 😕Og her gik jeg og troede, at det var blodpropperne i lungerne, der var den farlige side af min sygdom…
-
Et øjeblik
Hvor sjovt tror I lige det er, at stå ved kassen i Brugsen, klar til at betale og så går der hul på næsen, så alt omkring mig i løbet af et split sekund ligner det Stokholmske blodbad?
Opmærksomhedsskabende? Ja. Meget endda. Men sjovt? Nej!
ØV… møg afslutning på en ellers dejlig mandag 😕
-
Det var dengang…
Det er i allerhøjeste grad nostalgien, der har præget den sidste uges tid.
På Facebook er der dukket gamle skolekammerater op, Saturday Night Fever på tv og i aften spiller de sørme høvdingebold på DR1.
Jeg har et ar i panden som stammer fra netop høvdingebold. Fra en kamp spillet i 2. klasse på Vejgaard Østre Skole. Ikke i den store gymnastik sal, men i en lille kældersal med hvælvet loft i bygningen ud mod Christian Koldsvej… så vidt jeg husker.
Jeg løb hovedet sammen med min skolekammerat Susan. Og fordi jeg aldrig har været blandt de højeste, resulterede sammenstøddet i, at hendes to sprit nye fortænder sad brækkede i min pande. Jeg slap med et pænt hul i hovedet, en tur på skadestuen og 5-6 sting – mens hun vel den dag i dag skal døje med kunstige fortænder…
Det var første, men ikke sidste, gang jeg røg på skadestue/hospital efter en gymnastiktime.
Men det er en helt anden historie!
