– løbeskoene. Det tog lidt tid at finde dem, men nu skulle det altså være.

Og luftet blev de… 5 km til stor fornøjelse for den rødhårede, lidt mindre fornøjelse for mig. Endnu! Men det kommer, det ved jeg jo.

Det er såmænd ikke nogen udløber af noget nytårsfortsæt eller lignende – men Nanna og jeg trænger begge til at finde en lidt sundere livsstil frem og aftalte at den altså skulle starte efter jul. Og det blev den! 

Desuden har jeg, af uvist hvilken årsag, sagt ja til at deltage i et indendørs fodbolsstævne, som bliver afholdt i firmaet i slutningen af januar. Og så ville det være rart, at kunne løbe fra den ene ende af banen til den anden uden at blive forpustet 😉

Jeg har absolut intet begreb om at spille fodbold, men reglerne er sådan, at der skal være en pige på banen, så okay… og muntert plejer det at være.

.

Der var godt nok lige ved at sprede sig lidt panikstemning i familien – men efter at have besøgt patienten på Dronninglund Sygehus er bekymringen ikke helt så stor længere. Min mor er i gode hænder og hun ligner ikke en patient, de har tænkt sig at beholde julen over.

Så mon ikke vi er samlet juleaften – det håber jeg.

.

Er lige blevet ringet op af min søster… min mor er blevet indlagt akut på Dronninglund Sygehus.

Hun har længe klaget over smerter i lungespidser og mave, uden hendes læge har gjort noget alvorligt ved det. Senest har hjertet givet anledning til bekymring, og i nat har hun givet fået det så dårligt, at vagtlægen er blevet tilkaldt og hun er blevet indlagt.

Ret meget mere ved jeg ikke lige pt.

Men det er da temmelig bekymrende, når det er en dame på 76 der er tale om!

.

Lige så fin dagen var i går, lige så træls har natten været…

Jeg hoster og hoster og hoster – og har stort set ikke sovet hele natten. Oven i hatten har jeg hostet mig til et “hold” mellem ribbenene i den ene side, så nu gør det squ også ondt at hoste 🙁 meget ondt faktisk!

.

I hvert fald når det gælder at få medicin sendt fra vores lægehus til apoteket.

I 3 uger har jeg forsøgt at få fornyet min recept på Marevan. Jeg har 4-5 gange gået forgæves på apoteket – og efterfølgende igen henvendt mig i lægehuset og blevet lovet at NU var bestillingen i orden.

Men af en eller anden grund har det ikke kunne lykkes – før i dag altså. Og det var også ved at være sidste chance, for onsdag ville jeg være løbet tør!

Mon der på 3 andre apoteker i området ligger medicin og venter på at blive afhentet af mig?

.

Jeg kan ikke sige mig fri for at have en smule meget nervøse sommerfugle i maven ved udsigt til morgendagens hospitals besøg. Her skal det videre forløb af min AK-behandling vurderes, som det så fint hedder i indkaldelsen.

Jeg ved godt, at masser af mennesker før mig har haft blodpropper og må leve med konsekvenserne af det. Jeg var bare så uforberedt og et eller andet sted synes jeg vel, det var uretfærdigt og uforståeligt, at det lige skulle ramme mig! Hvis man kan tillade sig at sige sådan.  

Er jeg parat til at skulle leve med et dagligt medicin indtag og de restriktioner, der følger med resten af mit liv. Nope!

Det er jeg squ for ung til. At I ved det!

Så kryds lige fingrene i morgen for at de siger, at alle farer er drevet over.

.