Jeg krydser fingre…

Jeg kan ikke sige mig fri for at have en smule meget nervøse sommerfugle i maven ved udsigt til morgendagens hospitals besøg. Her skal det videre forløb af min AK-behandling vurderes, som det så fint hedder i indkaldelsen.

Jeg ved godt, at masser af mennesker før mig har haft blodpropper og må leve med konsekvenserne af det. Jeg var bare så uforberedt og et eller andet sted synes jeg vel, det var uretfærdigt og uforståeligt, at det lige skulle ramme mig! Hvis man kan tillade sig at sige sådan.  

Er jeg parat til at skulle leve med et dagligt medicin indtag og de restriktioner, der følger med resten af mit liv. Nope!

Det er jeg squ for ung til. At I ved det!

Så kryds lige fingrene i morgen for at de siger, at alle farer er drevet over.

.

0

8 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *