• Et øjeblik...

    Arbejder hjemme…

    hjemmeEn hjemmearbejdsdag kan varmt anbefales, hvis man har muligheden.

    Den startede som vanligt kl. 7 – men det  var iført nattøj og morgenhår, at jeg kastede mig over POB køen (:

    Ikke at der var meget kø, så det føles nærmest som en fridag.

    Jeg har selvfølgelig skullet stå til rådighed og tage de få opgaver der kom ind – men jeg erkender blankt, at jeg bestemt ikke er blevet overbebyrdet.

    Indimellem var der rigelig tid til at lave kaffe, smøre morgenbrød, tage mod pakkeposten og klappe Ninjaen inden jeg kl. 13 kappede forbindelsen og erklærede weekenden for begyndt (:

  • Et øjeblik...

    En ganske særlig dag

    Det er kvindernes internationale kampdag.

    Det er Lenes fødselsdag (tillykke til hende).

    Min Pode var igen i dag alene om at fremlægge, hvad der burde have været et gruppearbejde og gruppefremlæggelse… og fik 10… også igen!

    Jeg får besøg af en ganske særlig en.

    Solen skinner… både indeni og udenpå.

    Det er fredag

    Og weekend.

    Det bliver vist ikke ret meget bedre

    Skal vi ikke lige tage en af dem man bliver glad i låget af… det kan jo være vi skal danse (:

  • Et øjeblik...

    Farvel februar… velkommen forår!

    woodstokDen første dag i den første forårs måned… det er fredag, lønningsdag og også min søsters fødselsdag… jeg har et garn, der skal trimmes og bagefter skal jeg gå strøgtur med min Pode…

    – og med sol fra en skyfri himmel og plusgrader kan det kun blive en fremragende dag.

    Jeg ønsker, at din bliver det samme.

  • Et øjeblik...

    Christmas night

    Christmas Night i Aalborg.

    Butikkerne bugnede med fine tilbud og jeg slæbte mange poser hjem – mest til mig selv, men en enkelt julegave blev det dog til.

    Juletræet kom også i hus. Ikke det pink herunder – som jo altså stadig ikke er til salg (: –  men et helt au naturel.

    Med klump.

    Jeg satser på, at det kan holde til en måned indendørs og gro videre i min nye have til foråret.

    På forunderlig vis slap vi dermed også for alt det pangel med at få stammen til at passe ned i den skide juletræsfod.

    Vi har nemlig stadig ikke fået købt en af Jens’ geniale 1-2-tree juletræsfødder.

    Måske næste år… når vi har plads til et lidt større træ.

     

  • Et øjeblik...

    Sne på min rude

    Sne på min rude
    månen lyser bleg
    på verden derude
    hvor vi går hver  sin vej
    men jeg holder øje med dig

    En af de sange der rør noget i mig og bringer minder om en helt særlig tid i en kvistlejlighed i det indre Aalborg.

    Og det syn der mødte mig til morgen… sne på min rude.

    Det indre ur går aldrig forkert… jeg glemte vist bare at fortælle mit, at jeg holder fri i dag.

    Klokken var de sædvanlige 5:15 da jeg slog øjnene op og jeg kunne høre Ninjaen rumstere i sin kurv nedenunder. Også hun ved, hvornår huset plejer at vågne.

    Det gjorde nu ingenting. Vi nød den friske travetur i den smukke og kolde morgen.

    Inden dagen for alvor skydes i gang med et besøg hos Frisør Hanne, lidt shopping og fødselsdagsforberedelse er der god tid til morgenkaffen med tændte stearinlys og morgentv.

    Og sne på min rude…

     

  • Et øjeblik...

    Palle alene i verden

    Det var mørkt på kontoret da jeg mødte til morgen. Intet usædvanligt i det. Jeg er ofte den første på pinden.

    Klokken blev 7:30 og jeg begyndte at undre mig over fortsat at være alene.

    7:45 tjekkede jeg kalenderen. Var det helligdag? Eller lørsdag? Nope. Men ikke et øje var mødt.

    Klokken 8 gik jeg over og tjekkede om der overhovedet holdt biler på firmaets parkeringsplads. Det gjorde der.

    Først 8:05 dukkede de første op.

    Nogen havde sovet over. En var punkteret. En anden havde siddet i kø.

    Underligt at alle på den måde kom ‘sent’ på samme fredag. Vi sidder trods alt omkring 40 mennesker på kontoret.

    Nu er det gå hjem tid. Det er fredag. Og weekend.

    Fik jeg sagt, at det gider jeg godt?

  • Et øjeblik...

    Find hunden

    Nå okay… så svært er det vist heller ikke på den afstand (:

    Men hun er da ret godt camoufleret midt efterårsløvet.

    Det har været en smuk dag.

    Is på bilen og kig til en stjerneklar morgenhimmel og derefter sol hele dagen fra en næsten skyfri himmel.

    Den søde Rasmus og den skønne skagbo har begge fødselsdag i dag (tillykke til dem) og de kan passende deles om æren for det smukke vejr.

    Og så er det fredag.

    Bliver det overhovedet ret meget bedre? (:

  • Et øjeblik...

    Oktober morgen

    Vi er langsomme startere denne oktober morgen.

    Hundene snorker i hver deres kurv og ligner ikke nogen, der har til sinds at lette sig foreløbig. Vi drikker kaffe, ser lidt morgentv, skriver en enkelt mail, snakker lidt om livet i almindelighed og mænd i særdeleshed.

    Bruger fortsat en masse (unødig) krudt på at greje, hvordan man på kort tid kan slå store koldbøtter i livet. Pludselig er vi som fremmede… som om det sidste år og vores venskab/fortrolighed slet ikke har eksisteret. Fandeme mærkeligt.

    Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg nok lyttet til mavefornemmelsens: “åhnejdetviljegikkeinvolveresi“!

    SOMOM

    Gu’ havde jeg ej. Jeg havde kastet mig ud i det og jeg fortryder i øvrigt ikke et sekund. Vi gjorde hinanden boblende glade. Omend det ikke varede så længe.

    Jeg skal nok få det lagt bag mig – men indimellem, når jeg er mest sårbar, dukker det op – for jeg kunne godt bruge den ven han var engang.

    Vi skal ud i dag. Jeg skal ud. Dårligt vejr eller ej.

    Men først lige en kop kaffe mere.

    God fredag og god weekend ♥

    Oktober smukhed i mit fjernsyn fra norske Jonas Alaska

  • Et øjeblik...

    En af dem

    Det har været en af de der nætter, hvor tankemyldret efter et par timers søvn vækkede mig og holdt mig vågen i hvad der føltes som en uendelighed, men som vist højst varede et par timer.

    Det har været en af de der nætter, hvor der er lagt tusindevis af planer, hvor lange brevet er skrevet i tankerne og hvor samtaler er ført som var de replikker i en film med mig i alle roller…

    Jeg glæder mig til den lørdag, der venter lige rundt om hjørnet og hvor vækkeuret ikke ringer kl 05.15…