Oktober morgen

Vi er langsomme startere denne oktober morgen.

Hundene snorker i hver deres kurv og ligner ikke nogen, der har til sinds at lette sig foreløbig. Vi drikker kaffe, ser lidt morgentv, skriver en enkelt mail, snakker lidt om livet i almindelighed og mænd i særdeleshed.

Bruger fortsat en masse (unødig) krudt på at greje, hvordan man på så kort tid kan slå så store koldbøtter i livet. Pludselig er vi som fremmede… som om det sidste år og vores venskab/fortrolighed slet ikke har eksisteret. Fandeme mærkeligt.

Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg nok lyttet til mavefornemmelsens: “åhnejdetviljegikkeinvolveresi“!

SOMOM

Gu’ havde jeg ej. Jeg havde kastet mig ud i det og jeg fortryder i øvrigt ikke et sekund. Vi gjorde hinanden boblende glade. Omend det ikke varede så længe.

Jeg skal nok få det lagt bag mig – men indimellem, når jeg er mest sårbar, dukker det op – for jeg kunne godt bruge den ven han var engang.

…

Vi skal ud i dag. Jeg skal ud. Dårligt vejr eller ej.

Men først lige en kop kaffe mere.

God fredag og god weekend ♥

Oktober smukhed i mit fjernsyn fra norske Jonas Alaska