Palle alene i verden

Det var mørkt på kontoret da jeg mødte til morgen. Intet usædvanligt i det. Jeg er ofte den første på pinden.

Klokken blev 7:30 og jeg begyndte at undre mig over fortsat at være alene.

7:45 tjekkede jeg kalenderen. Var det helligdag? Eller lørsdag? Nope. Men ikke et øje var mødt.

Klokken 8 gik jeg over og tjekkede om der overhovedet holdt biler på firmaets parkeringsplads. Det gjorde der.

Først 8:05 dukkede de første op.

Nogen havde sovet over. En var punkteret. En anden havde siddet i kø.

Underligt at alle på den måde kom ‘sent’ på samme fredag. Vi sidder trods alt omkring 40 mennesker på kontoret.

…

Nu er det gå hjem tid. Det er fredag. Og weekend.

Fik jeg sagt, at det gider jeg godt?