Den rødhårede og jeg er vist de eneste beboere, der er hjemme på “Wisteria Lane” og vi har tilbragt den dejligste og fredeligeste eftermiddag i solen… med afstikkere til fjorden, til Vestbjerg, i Netto og til bilvaskepladsen.

Camilla Läckbergs “Fyrmesteren” er læst liggende på den nyindkøbte drømmeseng… gad vide om ikke den bliver sommerens bedste køb. Drømmesengene altså. Ja, ikke fordi… bogen er skam også god!

Poden har været i Mou og køre gokart. Sammen med kæresten og dennes bror. Jeg er for en gangs skyld en kende bekymret. Det er ingen hemmelighed, at hun har arvet sin mors fanden-i-voldske-overmod og tingene har det med at gå en lille bitte smule galt, når vi kaster os ud i discipliner, som vi ikke rigtig har den store erfaring i (men som vi tror, vi er Verdensmestre i)… heriblandt, for Podens vedkommende, at føre et lavtflyvende motoriseret køretøj.

Nåmen jeg har ikke hørt noget, så mon ikke det er gået uden uheld – intet nyt er godt nyt – er det ikke sådan man siger?

På vores fjordtur lykkedes det mig for første gang at komme på skudhold af et rådyr. Den rødhårede holdt vejret. Jeg holdt vejret og det stod stille præcis så længe, som det tager at fyre tre hurtige skud af og så var det smuttet igen. Humlebien ovenover var langt mere medgørlig og lod sig ikke forstyrre af hverken hund eller kamera.

I morgen ser ud til at blive nøjagtig lige så dejlig – sol, 20 grader og næsten ingen vind. Kan man så forlange mere? Jeg tror det næppe!