• Live – Love – Bark

    Det sidste gør vi ikke så meget i… kun hvis der er fremmede, der nærmer sig matriklen eller Beaglen i baghaven formaster sig til at gø af dem.

    Gøen er der til gengæld masser af i nabohaverne. Særligt genboens (den anden genbo) Beagle er slem. Den, jeg har boende i baghaven har ansvarlige ejere, der tager hensyn, mens dem på modsatte siden af gaden lader deres stå og gø i timevis. I sidste weekend i 5-6 timer, mens de i øvrigt selv var væk. Flot!

    Det er bare ikke i orden – hverken overfor hund eller omgivelser – hvilket jeg også har gjort dem opmærksom på og siden har jeg ikke set skyggen af hunden.

    Jeg er sikkert ikke populær derovre… men det er jeg sådan set ligeglad med, hovedsagen er, at vi har fået ro (:

    IMG_4008

    Måske har jeg sagt det før men jeg gentager det gerne: det er min forbandede pligt som hundeejer at sørge for, at mine hunde ikke genere andre.

    Det er mit valg af have hund, ikke naboens!

    IMG_3989
    Hmmm… de ser mig noget småfede ud i den her positur, men det er de altså ikke (:
    0
  • Den gamle krage

    IMG_2179lys740

    Hun befinder sig yderst sjældent foran kameraet men ‘nogen’ havde bedt om fotos af kragen, så Poden måtte gribe kameraet.

    mbpage

    Teknisk kunne de med garanti gøres langt bedre… men modellen står ikke til at forbedre. Desværre (:

    0
  • Tour de Nordjylland

    Jeg truede godt nok med at tage en mandagsslapper, men det holdt ikke. Selvfølgelig gjorde det ikke det.

    Vi tog på tur: Hals – Gerå – Dronninglund – Hjallerup – Vodskov – Hals.

    IMG_0867

    Strandtur i Gerå. Besøg hos ‘Jens’ i Dronninglund. Indkøb i Hjallerup Maskinforretning og Netto i Vodskov inden turen igen gik hjem.

    page1

    Hjemme var der dømt fri leg i haven, mens deres matte plantede roser i nyindkøbte krukker.

    page1

    Nu gider jeg så heller ikke mere.

    Mandag aften skal tilbringes i sofaen med kaffe i kruset og en skøn serie på fjernsynet. Anden sæson af Call the Midwife er annonceret frigivet på Netflix. Den har lige været vist på tv, men jeg nåede kun brudstykker… nu kan jeg få set alle afsnittene i deres helhed.

     

    0
  • Juleboksning og søndagssysler

    Formiddagen er gået med at dimse fotos fra lørdag aftens juleboksestævne.

    Jeg tog en million milliard fotos, som endte med at blive et par og tres færdige billeder. De er nu sendt videre til AK Jyden.

    IMG_8672

    Hundene ligger i haven med hver deres ben. På tørresnoren hænger nyvasket sengetøj og i vaskemaskinen snurrer mere tøj.

    Søndag er lys og tør, så udover de praktiske gøremål skal den bruges til  en lang tur på Skallerevlerne med hundene og et besøg hos de ‘gamle’.

    God søndag til dig.

    0
  • Søndagsbilleder

    IMG_8163
    Små godbidder til meget store munde…
    IMG_8206
    Upsidedown
    IMG_8222
    Closeup
    IMG_8236
    Der mangler hvidt drys på det her foto
    IMG_8250
    Der Alte… 7½ år og stadig med på den værste
    0
  • Når en æbleskivebager, bager æbleskive kager

    Når man når min alder er der så mange år at fejre, at det er nødvendigt at sprede det over et par dage (:

    I går var det blot Poden og jeg – og i dag var det familien, som var inviteret på gløgg, hjemmelavede æbleskiver og juleknas.

    IMG_8150-2

    Jeg har fået “Forget shit and move on” plakat, dåse til dimser, Rice stjernestrimler, Instagram iPhone cover, Kähler urtepotter, mandolinjern, blomster, plæneklipper, nøglehængere og ‘frø’. For et par år siden forærede jeg Rikke en hoptimist i form af en frøprins… og så mødte hun Kurt! Nu håber jeg så, at der er samme gevinst ved det grønne dyr jeg har fået (:

    IMG_8152

    Jeg har også fået noget, som er knap så velkomment, nemlig en temmelig generende og insisterende hovedpine. Den betyder, at lørdag bliver forkortet og slutter langt før tid oppe under dynen med lukkede øjne.

    Jeg tænker, at en langsom søndag iført nattøj og i eget selskab er lige hvad jeg trænger til inden jeg kaster mig ud i årets sidste arbejdsdage.

    0
  • Man må ikke stjæle

    – heller ikke fotos på nettet.

    Liselotte henviser i dag på FaceBook til et blog indlæg hvor man kan læse om den ‘bøde’ man kan idømmes for at overtræde reglerne:

    Regningen for dette er jf. Journalistforbundets vejledende takster 850 kroner pr. foto plus 100 procent oveni som godtgørelse for overtrædelsen, 100 procent oveni hvis kilden ikke er blevet krediteret.

    Jeg tænker, at jeg udskriver en regning til de 19 herunder for brug af nedenstående foto. Det er nemlig mit.

    ko-udklip

    Bare i denne version findes det på 19 forskellige websider x 850 + 100% + 100% = så-store-tal-kan-jeg -slet-regne-med.

    Kun sproget.dk – som ikke er blandt ovenstående – har fået lov at bruge det.

    Men som Liselotte også konstatere: mon ikke jeg engang har forbrudt mig også …

    Jeg ved jeg har!

    0
  • Søndagsbilleder

    IMG_7516

    Efterårets farver er vildt smukke og samtidig enormt svære at fotografere.

    IMG_7512

    Naturen overgår langt, hvad jeg formår at få med hjem i kameraet… så jeg kan kun opfordre til, at spænde traveskoene på og komme derud.

    IMG_7547

    Hundene matcher smukt det visne løv i skovbunden.

    De er ved at være vildt dygtige til sit-stay øvelsen… også uden det koster en lomme fyldt med godbidder… men ligesom med alle andre øvelser mener de, at en kommando kun gælder i ganske kort tid.

    Jeg har set hunde være dækket af i rigtig lang til uden de overhovedet rørte på sig. Efter ca. 30 sekunder mister mine to tålmodigheden og begynder at se sig om efter mere interessante ting.

    Nåmen ting tager tid og nogen ting tager lang tid.

    IMG_7555

    IMG_7561

    0