-
Så kom vi så langt…
I modsætning til vores første møde med Plastik Kirurgisk afdeling for knap 2 år siden, var formiddagens besøg en overvejende positiv oplevelse. Søde interesserede læger som talte med os i stedet for til os og som tog sig god tid til at svare på spørgsmål og fortælle om de forskellige muligheder, de kunne tilbyde.
At operationen bliver en anden end Poden have håbet på, er så eneste streg i regningen. Men der var gode og tungtvejende argumenter for den løsning lægerne anbefalede og jeg tror, at hun i længden bliver glad for det (uden jeg ønsker at komme nærmere ind på hvad hendes “defekt” består i). Nu er der så blot ventetid tilbage. De ville, så vidt det var muligt, tage hensyn til vores ønske om, at det kan foregå i sommerferien… uden at kunne love noget. For yderligere at forbedre chancen kom hun på en liste over de patienter, der kan indkaldes med dags varsel.
Efter hospitalbesøget spiste vi en dejlig frokost på “Caféministeriet”, efterfulgt af en strøgtur og lidt shopping i det, der klart mindede om rigtigt forårsvejr.
På vejen hjem passerede vi firmaet, hvor flaget vejrede på halv… der blev stille og glæden over foråret måtte vige for vemod og vi blev igen mindet om, hvor skrøbeligt livet også kan være.
-
Hvad øjet ser
– moooor, gider du ikke støvsuge… Mikkel kommer i morgen?
– jamen det har jeg da lige gjort
– nå, der ser ikke særligt støvsuget ud!Hmmm, det kan jeg jo ikke have hængende på mig, så da jeg kom hjem og fandt at den rødhårede allerede var luftet og Poden i øvrigt på vej mod skolen for at hente den lysebrune Ninja… ja, så kunne jeg jo lige så godt gå i krig. Det udviklede sig til den helt store rengøring incl. vinduespudsning. og nu kan jeg sidde her med god samvittighed og et håb om, at hun nu synes her ser “støvsuget” ud 🙂
Jeg ved ikke, hvor jeg hentede energien. Jeg har bare været så forbasket træt hele dagen og med et humør på lavpunktet, men måske var det vejret… alting bliver ligesom lettere at bære, når solen skinner og man kan smage foråret…
-
År 3 efter…
3 år som boss i mit eget liv… ikke den ringeste dag at fejre.
Det har jeg/vi klaret til UG. Hvis jeg skal sige det selv. Det er en tung og meget meget svær beslutning at tage, at skulle opløse et ægteskab, specielt når det også involverer børn. Jeg tror faktisk den største hurdel består i at turde træffe beslutningen og er i sig selv langt sværere end at føre den ud i livet. Heldigvis kom der nogle gladere mennesker ud på den anden side og det bekræfter at beslutningen også var rigtig.
Og da jeg så også spottede de første vintergækker titte op i grøftekanten, så var der ekstra grund til at finde det store smil frem. Billedet herunder er dog fra sidste år – helt så langt var de ikke fremme… men de var der!
-
Attende maj… uden filter!
-
Men oven over alting stråler moder sol
Udenfor ligner det “stilhed før storm”. Der er gråt, vådt og stille. Som om dagen er pakket ind i vat og venter på noget, der kan slå hul og gi’ dagen karakter. Peter Tanev forklarede, at det er fordi vi ligger lige der mellem højtryk og lavtryk. Godt så..!
Jeg har pæoner i vaser, men ikke engang det kan gi’ bare den mindste forårsfornemmelse på sådan en dag.
Poden og jeg skal til 50 års fødselsdag… lige om lidt – og i godt selskab betyder vejret heldigvis mindre!
Hav en god Kristi Himmelfartsdag 🙂
-
Så snart…
Så snart morgenmaden er indtaget, kaffen drukket og det nyvaskede sengetøj hængt i haven, kører Poloen, den rødhårede og jeg nordpå mod Vesterhavet.
Vi har en aftale med en mand og hans hunde… med indbygget garanti for en herlig dag for både to- og firbenede.
-
Mens jeg venter…
Der er en million tanker, der roder rundt inde i mit hoved, ting der skal tages stilling til, spørgsmål jeg skal finde svar på, fremtidsdrømme der rumsterer. Der lægges planer som skal føres ud i livet. Jeg har et nyt job, der kræver opmærksomhed…
– når jeg kommer hjem og lægger benene op i sofaen, kommer jeg ikke videre den dag. Jeg fuldstændig drænet for energi og kunne såmænd rejse mig fra aftensmaden og gå direkte i seng, hvis ikke det var fordi jeg synes, det ville være en smule sølle. Så jeg holder ud til (…).
Altsammen er dog af en slags, der giver stor tilfredshed, glæde, smil på læben og grund til optimisme. Men hvor ville jeg dog gerne, at alle brikkerne snart faldt på deres rette plads, så der også kunne blive overskud til at nyde det positive.
Jeg tror, det bliver når foråret for alvor bider sig fast. Snart. Eller deromkring!
-
Vulkanaske og gylle
Sikke dog noget roderi de islændinge har lavet med deres vulkanudbrud.
Jeg bor, så jeg kan kan se og navnligt høre de fleste fly, der lander i Aalborg lufthavn. Det er ikke noget, jeg normalt lægger mærke til – men nu hvor al lufttrafik er standset er her pludselig så stille… og dét lægger jeg mærke til.
Det var sådanne dage haven kunne nydes i fred og ro, men det er der også sat en stopper for… dog ikke af islændingene… de får skyld for meget lige nu, men den heftige gyllelugt heromkring skal de dog ikke bebrejdes. Med mindre selvfølgelig at vulkansake lugter af grisemøg..!
Jeg stak lige næsen udenfor og kunne konstatere, at det er heller ikke i dag, jeg skal have vasketøj i haven 😕
-
Det er i dag et vejr…
Jeg har været udendørs stort set hele dagen. Så meget at jeg faktisk synes, at jeg kan mærke fregnerne ligge på lur lige under huden.
Jeg har plantet bellis i krukker og fundet havemøblerne frem. Fejet og ryddet op. Jeg har sludret hyggeligt over hækken med naboen… om børn og eksmænd, om kærlighed og venskab. Hundene har ligget på lur og studeret hinanden under hegnet. Det har været en dejlig dag med sol og varme, der giver associationer om den sommer, der venter lige om hjørnet.
Det er i dag et vejr et solskinsvejr
oh søde vår, så er du atter nær
nu vil jeg glemme rent, at det var vinter
nu vil jeg gå og købe hyacinther
og bringe dem til en som jeg har kær -
Utroligt men sandt!
Arjmen altså… kaffe på terrassen… med bare arme og næsen vendt mod solen.
Bli’r det overhovedet meget bedre 🙂
