-
Mens vi venter…
Da lyset faldt ind af vinduerne i formiddags kunne jeg se, at den unge pige i huset ikke gør, som hun bliver betalt for. Enten skal hun have mindre i løn eller også må jeg fyre hende 🙂
Jeg droppede min Aalborg tur det fordel for en tur rundt i huset med støvsuger og klud. Det var tiltrængt, men nu kan jeg også gå feriedagene i møde støvfrit og med rene gulve. Deuden kom jeg i tanke om, at jeg skal have de grå børster trimmet på mandag og derfor alligevel skal til byen… og Friis render nok ingen steder.
Derefter var det den rødhårede, der krævede opmærksomhed. Gummistøvlerne blev fundet frem og vi tog turen op til skovsøerne for første gang i år. Vejret er lidt gråt og trist – var lidt gråt og trist for lige nu skinner solen faktisk – så jeg lod kameraet blive hjemme og godt det samme. Der var ikke meget forår at komme efter deroppe endnu. Der var stadig tyk tyk is på søerne og stierne var smattede og mudrede.
Men snart… meget snart ser der sådan ud…
-
Ved du godt…
– at forude ligger 10 dages dejlig ferie. Ubrugt. Uplanlagt. Altså, hvor jeg godt gider 🙂
Men først skal jeg have sidste arbejdsdag i mit gamle job overstået. Temmelig trist, hvis jeg skal være ærlig. Og oven i handlen har jeg måttet konstatere, at der INTET er forberedt til min flytning. Overraskende? Næ! Men når man samtidig er i mentalt underskud, skal der ikke så meget til, før det bliver en uoverskuelig følelse af ikke at føle sig velkommen og værdsat. Og det er netop den følelse jeg sidder med lige nu.
Jeg tror, det er godt, at jeg skal holde lidt fri, inden jeg skal begynde… så er jeg forhåbentlig ovenpå igen.
-
Lidt at glæde sig over…
Vi nåede langt fra op på de lovede 16-17-18 grader i Nordjylland, men mindre kan også gøre det. Og bli’r det overhovedet ret meget mere foråragtigt end udsprungne krokus med besøg af en fed og ihærdig brumbasse…
-
To slags pinde…
17 grader visse steder lover metrologerne på torsdag. Måske skulle man finde have møblerne frem. Eller noget.
Én der er ganske godt tilfreds med naturens nye snefrie tilstande er den rødhårede. Alle hendes pinde har været gemt under alt det hvide og hun opførste sig som en kåd ko, der bliver lukket på græs for første gang, da vi i dag tog turen ned af markvejen og pindende væltede frem 🙂
Dagen er blevet brugt på at pakke og flytte mine ting til min nye pind på jobbet. Jeg har kun 3 dage tilbage ved mit gamle skrivebord. Jeg er ikke jublende glad. Afgjort ikke. Men det er okay. Jeg synes dog stadig, der er mange uafklarede spørgsmål – blandt andet den eksisterende vagtplan, som jeg ikke synes er helt retfærdig – men heldigvis er min nye makker til at tale med og det finder vi nok også ud af. Jeg starter op efter påskeferien den 6. april og så tager vi den derfra.
Foreløbig vil jeg koncentrere mig om de sjove pinde… dem der kan leges med… og så vil jeg glæde mig over foråret og den kommende påskeferie, hvor jeg er fri for at tænke på job, arbejdstid, transportproblemer og en kollega så kold at det mest af alt føles som minus 17 grader 😕
-
Eftertænksomhedspause
Engang imellem skal man unde sig selv at hive stikket ud, træde et skridt tilbage og mærke efter helt ned i maven, hvordan man så’n går og har det.
Weekenden har været tilbragt afsondret og langt uden for rækkevidde af trådløse netværk, telefoner og tv. Bare den rødhårede og jeg… med masser af frisk luft, mudder mellem tæerne og tid og rum til at fundere over tilværelsen. Den rødhårede på sin helt egen sorgløse måde. I hendes verden handler livet mest af alt om at få noget at spise på rette tidspunkt og bagefter gøre sig det behageligt ved mine fødder i håb om, at der bliver rakt en hånd ned for at klø hende på maven. Men også om at jagte en flok måger, rulle sig i en død fisk i vandkanten eller kigge langt efter en lækker hanhund ude i horisonten.
Man skulle ha’ været en hund. En glad sorgløs ubekymret hund. Så var man sluppet for mange af de spekulationer, der kan virke ødelæggende på humøret. Det har nemlig har ikke været godt, energien er helt nede på lavpunktet, smilet er stivnet og jeg har i det hele taget haft svært ved at finde min positivitet frem. Det har mange årsager, som det ikke vil være passende vil komme ind på her …
– og mest af alt trænger jeg vel bare til lys og forår. Som så mange andre.
Og det er skam på vej… foråret! Vintergækkerne titter op blandt sidste års visne blade, her fotograferet i en grøftekant.
Og også pilen står med fine gæslinger som en påmindelse om det, der venter lige om hjørnet.
Hjemme igen er der praktiske opgaver, der skal løses og tøj der skal vaskes. Poden er hos sin far og kommer først hjem i morgen, hvor også en ny arbejdsuge truer. Tirsdag skal jeg en tur til København og der er lidt forberedelse, som skal klares til det. Onsdag skal jeg på kursus og ja… så kan det såmænd hurtigt blive weekend igen!
-
Vel er der forår i luften
Solen er ved at få magt og varmer mærkbart på næsen. Så meget faktisk, at halstørklæde og vanter blev båret i rygsækken da den rødhårede bevægede os ud på vores provianteringstur. Der er næsten ingen vind og jeg er sikker på, at kunne man finde sig en lun krog i solen, kunne man sagtens sidde derude med en kop kaffe.
Om lidt når solen rammer min have, vil jeg gøre forsøget.
Kæresten er på besøg og der var tidligt liv på teenageværelset til morgen. Ikke noget slendrian der – han sover ikke det halve af dagen væk… ligesom visse andre i den alder. Under morgenmaden bemærkede han vores morgenlook med skævt smil og et:
inden man vælger en pige, skal man altid huske først kigge på hendes mor
Hvad pokker han så end mente med det 😉
-
Påske i Paris og andre optimistiske håb
Weekendmorgenlyset vælter ind af vinduet og her to år efter vores indflytning og en millionmilliard stearinlys senere, kan jeg se at mine mine lofter og vægge trænger alvorligt til en klat hvid maling.
Jeg havde allerede reserveret de tre dage inden påske til ferie, fordi jeg troede den rødhårede skulle steriliseres… nu har jeg i stedet et optimistisk håb om, at jeg gider trække i arbejdstøjet.
Hvis da ikke “nogen” finder på at invitere mig med et par dage til Paris eller i sommerhus eller… så kan malingen nemlig sagtens vente… siger hun og vinker vildt (og sikkert også vildt forgæves) med en vognstang 😉
Foreløbig vil jeg dog nyde den smukke martsdag, hvor solen skinner fra en blå og skyfri himmel.
God lørdag til dig.
-
De første forårstegn
I morgen siger kalenderen 1. marts og det er, i følge samme kalender, den første forårsdag.
Det er stadig tonsvis af sne, der skal smelte væk før jeg kan se vintergækkerne i min have, men på min tur rundt i landskabet hørte jeg fuglene fløjte forsigtigt og faldt også over de første udsprungne gæslinger… det lugter da altsammen lidt af forår!
Foran os ligger dog foreløbig en marts måned, som sandsynligvis kommer til at foregå i det rene pløre. Tilgengæld er gevinsten, at skoven bliver tilgængelig igen. Det har endnu ikke været muligt at gå op i bakkerne i år og jeg savner meget mine lange eftermiddage med hund, kaffe og kamera.
Poden vender hjem i aften og i morgen truer hverdagen med skolegang og hverdagspligter, selvom lysten kan ligge på et meget lille sted. Jeg har lige haft vinterferie og weekend, men synes allerede jeg trænger igen… vel endnu et tegn på at arbejdsglæden er på vej væk sammen med sneen.
-
Hurra for Ektorp
Det er overhovedet ikke forår, men trods alt så meget lysere, at man begynder at kunne se nullermændene tydligere. I dag fik jeg øje på, hvorfor det var så hovedrystende ufornuftigt at vælge hvide møbler og tæpper, når nu man har valgt også at være hundeejer.
Den rødhårede opholder sig ikke i møblerne, men lægger sig op af sofaen, hviler hovedet på armlænene og ryster sig så savl og madrester i bedste Hooch stil flyver omkring hende. Og det vil alt det hvide uvægerligt bære præg af.
Heldigvis har vi valgt Ikeas Ektorp sofa, lænestol og puf. Her er betrækket lige til at hive af og vaske ved 60 grader… det skal nok tage skidtet. Og går det helt galt, kan man for et beskedent beløb købe helt nyt betræk. Og oven i købet vælge mellem 11 forskellige mønstre og farver.
Det varer lige en dags tid eller to før betrækket er tørt og klar til at blive lagt på igen, og indtil da bliver sofaen hyldet ind i tæpper – ikke praktisk, men faktisk ret hyggeligt.
-
Lys forude
Dagen er tiltaget med 1 time og 3 kvarter. Og det kan faktisk mærkes.
Kong Vinter gider bare ikke høre mere brok om global opvarmning og hvad har vi. Så han holder skansen lidt endnu.
Men foråret og lyset lurer lige derude… dernede…
– jo det gør..!
