Hurra for Ektorp

Det er overhovedet ikke forår, men trods alt så meget lysere, at man begynder at kunne se nullermændene tydligere. I dag fik jeg øje på, hvorfor det var så hovedrystende ufornuftigt at vælge hvide møbler og tæpper, når nu man har valgt også at være hundeejer.

Den rødhårede opholder sig ikke i møblerne, men lægger sig op af sofaen, hviler hovedet på armlænene og ryster sig så savl og madrester i bedste Hooch stil flyver omkring hende. Og det vil alt det hvide uvægerligt bære præg af.

Heldigvis har vi valgt Ikeas Ektorp sofa, lænestol og puf. Her er betrækket lige til at hive af og vaske ved 60 grader… det skal nok tage skidtet. Og går det helt galt, kan man for et beskedent beløb købe helt nyt betræk. Og oven i købet vælge mellem 11 forskellige mønstre og farver.

Det varer lige en dags tid eller to før betrækket er tørt og klar til at blive lagt på igen, og indtil da bliver sofaen hyldet ind i tæpper – ikke praktisk, men faktisk ret hyggeligt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *