• Bob D,  Fransk Bulldog

    En travl søndag

    Bob er gået i seng efter en begivenhedsrig søndag med havearbejde, gæster, strandtur, træning, beluring af naboen og hvad han ellers har haft gang i.

    Træningen er gået over al forventning. Lige indtil i dag. Han gad ikke komme når jeg kaldte og han gik i snor som om han ikke havde prøvet det tidligere. Det lover godt for morgendagens hvalpe test. Eller noget.

    På positiv siden er det en fornøjelse at se ham blive mere og mere fortrolig med vandet. Det sted vi passerer på videoen er normalt et sted jeg ville bære ham over, men i dag gik han bare ud i det.

    Hjemme igen blev det nødvendigt med en tur under bruseren for at skylle weekendens sand og saltvand ud af pelsen. Det er så nemt med sådan en lille sag og da den franske Bulldog ingen underuld har, er han næsten tør efter en frottering.

    Det har været en skøn weekend og med en kort uge i sigte er det til at overskue, at det er mandag i morgen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Det er en ommer

    Jeg havde to timers undervisning fra morgenstunden og havde derfor besluttet at starte arbejdsdagen på hjemmekontoret, hvor der er mere ro.

    Først havde jeg tekniske problemer, som det tog lang tid at løse og bagefter sad jeg og ventede på underviseren. Forgæves. Efter lang ventetid, som den eneste på mødet, lukkede jeg ned og kørte på job i stedet.

    Det var ligesom startskuddet på en torsdag, hvor udfordringerne, de utilfredse kunder og opgaverne bare hobede sig op. Jeg var træt da vi nåede fyraften. Meget træt.

    Det var herligt at komme hjem, pakke Bob i bilen og køre på stranden.

    Vi skal til hvalpetest på mandag, så vi træner intenst. Jeg har skiftet de kedelige godbidder ud med pølser og det har helt sikkert gjort noget positivt for Bobs motivation.

    Vi gik der en times tid. Jeg satte mig i sandet med ansigtet vendt mod solen mens Bob styrtede rundt og fandt ådsler han kunne rulle sig i.

    Torsdag endte fint. Trods alt.

  • Bob D

    Jeg har ham

    De er lige gode om at være lidt hårde ved hinanden.

    Jack endte med et par overfladiske skrammer på den ene kind og flere af de billeder jeg tog afslører meget tydeligt synderen.

    Det har været en dejlig storebededag i herligt selskab, med gode nyheder og nu med en hund, der sikkert ikke vågner før i morgen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Legeaftale

    Den bette Bob gik i koma i den gule donut… to en halv times leg med Onkel Jack i går eftermiddag drænede resten af den batteritid, der var tilbage efter lørdagens møde med den lynhurtige wippet Ayla.

    Han var lige ude og tisse inden sengetid og har så sovet hele natten uden at vippe med et knurhår.

    Til morgen stavrede han ud i haven, gjorde sig ren og væltede så tilbage i seng.

    Tænker ikke, at der bliver meget aktivitet at spore på webcamet i dag 🙂

    Jeg skal passe Jack nogle dage sidst i maj og det ser heldigvis ud til, at det kommer til at gå rigtig fint.

    Legen kan se lidt voldsom ud, men er ganske fredelig og altså meget trættende.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Model og fotograf

    Bob og jeg gør os i forskellige reklamer på IG. Mon ikke jeg skulle prøve forhandle en lille model/fotograf kontrakt hjem – om ikke andet ville vi da sætte pris på lidt lækkert hundeudstyr som tak for lån af billederne eller måske rabat på næste køb 🙂

    Øverst er det Styletails og nederst Vackertass Supply Co. Begge hundesenge er i øvrigt købt hos førstnævnte, som er et London baseret firma med lækkert hundeudstyr og super service.

    PS: dette er ikke et sponsoreret indlæg – og de har spurgt om tilladelse til at bruge billederne

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    5 måneder

    I dag er den bette Bob præcis 5 måneder gammel.

    Stadig en lille buttet hvalp, som gnaver i fingrene og endnu ikke kan holde helt tæt når jeg er væk på job.

    Han har endnu ikke ødelagt noget som helst og overvågningen af ham viser, at han ikke er ked af at være alene hjemme – så kan jeg sagtens leve med, at der indimellem ligger en tissetår i brusekabinen jeg skal skylle væk, når jeg kommer hjem og lægge hænder til når gummerne klør.

    Snart er blæren modnet og tandskiftet ovre og så kan vi også lægge den del af hvalpetiden bag os.

    Følger han den normale udvikling skulle vi have nogenlunde ro på de næste par måneder indtil han når den kønsmodne alder, hvor der igen kan komme en udfordrende periode med hormoner, der farer rundt i kroppen.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Gul donut

    Luksusdyret slænger sig nu i sin nye gule donut drøm eller det vil sige på billedet slænger han sig ved siden af den.

    Den har fået plads i stuen og har erstattet pelssengen, der nu har fået plads i soveværelset. Det betød også, at han i nat for første gang sovet ved siden af min seng og ikke i buret. Det gik rigtig fint, så jeg tænker vi prøver, om vi kan gentage successen i nat.

    Hundetræningen var aflyst for 4. gang i træk. For få deltagere. Jeg har desværre en teori om, at det er fordi det er et ‘gratis’ kursus, så føler deltagerne sig ikke forpligtet (over for sig selv) til at møde op.

    Nå, men under alle omstændigheder er hvalpekurset nu afsluttet og træneren har tilbudt at vi kan fortsætte på unghundekurset. Jeg har sagt ja tak… hvis hun vil have os.

    Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har været svært udfordret af kulden. Bob har på ingen måde været motiveret til at deltage i undervisningen og jeg kan kun håbe, at de lune lyse forårsaftener giver mere lyst til at lære.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Et misforstået ansigt

    En af mine kolleger fortalte i går, at han havde købt hundehvalp, en Staffordshire Bull Terrier han. Det fortæller jeg min skrivebordsmakker til morgen.

    – har den også sådan et misforstået ansigt?

    Det måtte han lige uddybe, men det var det ‘sørgmodige’ udtryk, som mine hunde har haft/har han mente 🙂

    Vi er helt enige om på kontoret, at den vordende hundeejer vinder en klar førstepræmie i fantasiløse hundenavne.

    De sidste to han har haft hed Tulle og Basse – og denne her skal hedde Buller eller Bølle!?!

    Det er selvfølgelig hans og familiens eget valg, men vi mobber ham alligevel (kærligt) med den totale mangel på fantasi 🙂

    Som billederne viser er Bob efterhånden ret fortrolig med vandet.

    Jeg er meget spændt på se om han også kan svømme. Til sommer. Jeg har hørt racen ikke kan, men jeg har også set flere eksempler på det modsatte.

    Er det mon som med humlebien… den bør ikke kunne flyve, men det ved den ikke!

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Beach Bob

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Det trak tænder ud

    Da Jack og familie i går eftermiddag forlod Hals skyndte jeg mig at fodre Bob for han lignede en, der var segnefærdig og jeg tænkte, at skulle han have noget at spise skulle det være med det samme.

    Efter maden gik han i koma.

    Han var kort vågen sent på aftenen for lige at vælte ud i haven for at tisse og så bar jeg ham op i kurven ved siden af min seng. Her sov han hele natten og måtte igen vækkes og bæres ned og ud i haven for at gøre morgen toilette.

    Jeg har holdt øje med ham på kamera og han har stort set sovet hele dagen mens jeg har været på job.

    Som I sikkert kunne fornemme af gårsdagens billeder hyggede de sig sammen, men jeg skal sørme også love for at det drænede Bobs batterier fuldstændig.

    Herlig eftermiddag – det kan vi godt gentage snart 🙂

    Til aften har vi gået tur sammen med en nabo og hans 11 mdr. gamle Shar Pei.

    Det synes Bob også var smadder hyggeligt og så kunne vi samtidig gå og blive enige om, hvor irriterende gadens små gøende hunde er.

    Vi har to huse mellem os som tilsammen rummer 4 hunde, der gør så snart de kommer udenfor. Manner det er irriterende, når man gerne vil sidde i fred i sin have… og det var den unge mand helt enig i, så det er ikke kun mig, der er en gammel sur kælling.