• Er det allerede…

    Vi er gået ind i den sidste sommermåned og i morgen ved 13:30 tiden (og helst før) stempler jeg ud til sommerferie.

    Det bliver tosset godt at slukke pc’en, rydde skrivebordet og gå ud af døren til et par ugers frihed fra klokken, indbakken og opgavebunken.

    Der ligger gode oplevelser forude – både alene og i det dejligste selskab.

    Ofte byder august – rent vejrmæssigt – på rigtigt fint sommervejr. Gør version 2019 ikke, er det også fint med mig. Jeg skal ikke dase i solen på stranden, så bare jeg kan komme ud i tørvejr er jeg fint tilfreds.

    Lige nu ser udsigten for næste uge ret blandet ud, men det ved vi jo godt kan ændre sig fra dag til dag så når vi drager ud bliver det med regnfrakken i bagagerummet. Så skal det nok gå – også hvis der skulle komme vand fra oven.

    0
  • Booket og betalt

    Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske i vores sommerferie, mens Bob og Jack skal gøre livet hedt for D et par dage.

    I år har jeg valgt at bestille overnatning på et hotel lige i centrum og med favorit butikkerne et spytklat væk.

    Økonomien er desværre ikke til de fede rejser, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige præcis lige så anvendelig som Grækenland.

    Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved, hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.

    Og Sverige… det er da også en slags udland!

    0
  • Et strejf af varme og optimisme

    Tirsdagen kom med et lille strejf varme og noget, der nemt kunne minde om dejlig sensommer.

    22 grader sagde iGo, da jeg nåede Hals og med nærmest ingen vind mellem træerne i Trekantskoven var vi ikke til at drive hjem igen.

    965A2408

    Tirsdagen bragte også et lille strejf af optimisme. Vi var meget pludseligt indkaldt til en orientering med ‘mødepligt‘… noget, der kan få alarmklokkerne til at ringe og knuden i maven til at strammes mere end den normalt er.

    Lige i dag fik mødet dog et mindre alvorligt indhold… i hvert fald på den korte bane.

    Vores øverste chef meddelte, at han havde fået nyt job og at hans efterfølger var udnævnt. Som en kærkommen afveksling er det en chef, der får base i Aalborg… meget ulig den kedelige tendens, at alt trækkes i retning af hovedstaden.

    965A2416

    En samtale med en god ven bragte yderligere ro i maven og selvom jeg også er realist og er helt klar over, at roen kun er midlertidig, så vil jeg gerne havde lov at nyde det lige nu og her. Og strejf mig så bare igen.

    0
  • Fetch, Felix!

    Sommerferien lakker mod enden. Tilbage er snart kun en almindelig weekend og sådan en er væk før man har blinket med øjnene… det ved vi jo.

    Af mange årsager fik jeg ikke helt fyldt dét i ferien, som jeg gerne ville, men jeg har holdt fri, ikke skænket jobbet mange tanker og det er vel et eller andet sted det primære.

    965A2272

    Jeg havde inden ferien lidt planer om at bruge nogle dage på at udforske det Sønderjyske, men er ikke kommet længere sydover end Skørping!!!

    Igen i dag kørte vi Peter på job i skoven dernede.

    965A2266

    Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til endnu en tur omkring – og for Lillebrors vedkommende i – Store Økssø.

    Mange svømmeture efter lige så mange pinde… hver gang med lige stor begejstring.

    965A2269

    Jeg er ked at måtte meddele det, men jeg bemærkede, at efterårsfarverne så småt begyndt at vise sig i skoven. September ligger ikke langt væk og før vi får set os om, taler vi om æblehøst og efterårsstorme.

    Sommerferien varer tre dage endnu. Jeg kunne godt nå en tur længere sydpå end Skørping 🙂

    0
  • En lille omvej

    …skal du tilfældigvis til Skørping kl. 14.15 i dag?

    Hmmm… det skulle jeg jo ikke lige akkurat, men regnen stod ned i lårfede stråler og der er immervæk noget af en spadseretur fra stationen i ud i skoven, så onsdagen endte ’tilfældigvis’ med en tur til Skørping (:

    Regnen var ikke mindre heftig i Hals og turen i hundeskoven blev udsat et par timer indtil det var stilnet lidt af.

    Fornøjelsen ved at gå derude er nu ikke afhængig af vejret… jeg har gummistøvler, regnjakke, hund og kamera. Meget andet behøver jeg ikke. På den måde fornægter mine tyske aner sig ikke.

    Regnfrakken er dog ikke gul 🙂

    965A1904

    0
  • Palle alene ved Vesterhavet

    De sorte skyer stod nærmest i kø for at blive lettet for vand henover Nordjylland, så jeg var mere end heldig, at kunne tilbringe et par timer ved Vesterhavet i tørvejr. Særlig heldig fordi jeg halvvejs på vejen derop opdagede, at jeg havde glemt min jakke og derfor kun var iført hættetrøje.

    2014083017

    Der var ikke et øje at se nogen steder. Først på tilbagevejen dukkede et ældre par op på cykel og gav anledning til at hundene måtte i bånd.

    flagpage

    Stranden ved Ejstrup har blåt flag så lidt kriminelle har vi altså været i dag… men arma’r halshug, ingen af hundene lavede noget ‘ulovligt’ mens de badede!

    IMG_5115

    Jeg havde været spændt på om Lillebror turde springe i det store hav… er der vestenvind kan Vesterhavet være en voldsom affære, men det var ikke nogen udfordring i dag. Der var stort set ingen vind og havet var meget stille så han sprang i uden betænkeligheder.

    IMG_5101

    En tom strand, noget vand, en pind og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre de to røde og deres matte lykkelige.

    strandpage

    0
  • Så er den her… ferien!

    16 lange dejlige dage med sol, sommer, Sverige, brune tæer, saltvand, is, afslapning og oplevelser.

    Jeg er så klar!

    IMG_4115

    Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
    Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi…

    0
  • Det lakker mod enden

    Både sommeren og ferien.

    I dag er sidste rigtige feriemorgen. Sommeren kan vi forhåbentlig strække lidt endnu. August og september har tidligere vist sig fra både smukke og lune sider.

    Hos os har både sommer og ferie være en blandet landhandel. Som det ofte er.

    Den startede med en ordentlig dukkert for mit vedkommende og så har jeg brugt resten af sommeren på at komme ovenpå igen. Heldigvis har glæderne/fornøjelserne også været mange og det har kunnet få mig til, at glemme det trælse for en stund.

    August bliver travl med job og skole, familie fødselsdag, Smukfest, firmasommerfest, kursus og bryllup.

    Måske kunne der også snige sig en overraskelse ind.

    Vi har lov at krydse fingre.

    God fredag og god weekend.

    0
  • 1. august og “jobrokade”

    1. august… var det ikke lige riiigelig hurtigt vi nåede dertil, hvor landmændene er begyndt at lufte mejetærskeren? Jeg synes det. Og alligevel så jeg gerne de næste 14 dage flyve afsted med lynets hast. Jeg er nemlig mutters alene på pinden. Og det er fandeme kedeligt.

    Jeg har lavet min helt egen rokade på kontoret… jeg er flyttet over på oraklets plads… mens han har ferie altså. Og med hans velsignelse. Han er nemlig rar, når det stikker ham. Her kan jeg sidde og overvåge resten af afdelingen, som pt. tæller én mand. En tekniker. Han sidder forresten så stille, at jeg satte webcam overvågning på ham… bevægelses aktiveret… bare for at kunne holde øje med at han nu også trak vejret.!

    Han sagde “godmorgen” da han kom, og ellers har der ikke været liv at spore. Heldigvis er “drengene” i kælderen på job og der er dermed lidt liv i kaffe og frokostpausen… ellers var jeg da også blevet skør.

    I morgen er der atter en dag… mindre. Det kan kun gå for langsomt.

     

    0