• Et øjeblik...

    Bia Bed

    Mens Store Tingbakke forsat bærer præg af gårsdagens uheld med en sækkeseng og et par hundrede liter Krøyerkugler aflagde jeg besøg hos vores lokale dyrehandler og bestilte en Bia Bed mere.

    Ikke flere krøyerkugler og ærgelser til den her matte…

  • Et øjeblik...

    Jeg er ikke sur… jeg er skuffet!

    Det er ikke engang et år siden Ninjaen fik ny sækkeseng og nu er den røget til skrot…

    Jeg var ellers så glad da jeg fandt denne “Doggebag Extreme“, men den viste sig ikke at være pengene værd.

    Jeg opdagede ret hurtig, at den røde farve ødelagde mit gulv. Den har simpelthen smittet af og kun en afslibning af gulvet kan fjerne farven :-/

    Vask foregår ved kun 30 grader (og der er altså ikke nok til at fjerne lugt og snavs fra en hund) og selvom jeg har overholdt det, så var plastik coatingen ødelagt efter kun to vaske :-/

    Og for lige at sætte trumf på fiaskoen, så fandt jeg ud af i dag, at inderposens lynlås var defekt og at jeg af den grund har fyldt Store Tingbakke med krøyerkugler :-/

    L Å R T…

    Jagten på en ny og forhåbentlig bedre er indledt.

    Indtil den er fundet er Bia Bed’en flyttet fra bryggerset og ind i stuen. Den vandt jeg i 2007 i en designkonkurrence af et logo til DdB specialklubben. Jeg har ikke set den til salg nogen steder i DK for den var også et godt alternativ og altså noget mere holdbar en de sækkesenge hun hidtil har haft.

     

     

  • Et øjeblik...

    Kunsten at være lykkelig…

    Kunsten at være lykkelig, består i at gøre sine glæder enkle…

    Både Peter Plys og kineserne er krediteret for ovennævnte citat. Ninjaen er græsk katolsk… i hendes tilfælde holder citatet hele vejen. Uanset.

    En tom strand, noget vand, en tennisbold og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre hende lykkelig.

    Vi var helt derude på kanten, hvor mobilen jævnligt advarede om manglende signal. Skagboen, Ninjaen og jeg.

    Vi gik de 6 km mellem Ejstrup og Tranum. Og tilbage. Et par herlige timer i dejligt solskin, hvor vi fik vendt verdenssituationen. Både den store og den lille.

    En skøn lørdag i det dejligeste selskab… og den er ikke slut endnu!

  • Et øjeblik...

    Ondt i knolden…

    En enerverende hovedpine fra morgenstunden (som ikke engang Pinex kunne tage livet af) har ødelagt hele min torsdag. Og ikke bare føler jeg mig som udskidt æblegrød, jeg ser også sådan ud. Og har forresten også opført mig som sådan (kan man det egentlig?).

    Øv.

    I morgen bliver bedre.

    Det skal blive bedre for jeg har en date. Og skal spise ude og hvad har vi.

    Ninjaen er heldigvis ligeglad. Både med hovedpine, dårligt humør og æblegrød.

  • Et øjeblik...

    Exhaaale

    Hjemme igen efter et par dages befriende dårligt selskab, mæt af sol, saltvand og masser af latter.

    Et åndehul fra hverdagens trivialiteter og privatsfærens fnidder… og præcis hvad jeg trængte til.

     

  • Et øjeblik...

    Ninjaen…

    I går var jeg en hund.
    I dag er jeg en hund.
    I morgen vil jeg sandsynligvis stadig være en hund.

    Suk!

    Der er ikke meget håb om fremgang.

  • Et øjeblik...

    Svanens død og weekend planer

    Jeg vil skynde mig at understrege, at hverken Ninjaen eller jeg har noget som helst overhovedet at gøre med alle de der svanefjer… men den har helt sikkert været oppe at slås med nogen eller noget. Vi stødte dog hverken på en såret eller død svane og det var da også mest af alt fjer.

    Poden og jeg mødtes i gadedøren… jeg lige hjemkommet fra job og hun på vej ud… 5 minutter var hvad jeg nåede at se hende denne weekend.

    Men det er helt okay. Ninjaen og jeg kan heldigvis sagtens få weekenden til at gå alligevel.

    I dag bliver det bare hende og jeg, men i morgen tænker jeg, at jeg tager Ramon under armen og inviterer ham med ud at spise hos et par skønne gutter jeg kender, der hjertens gerne laver mad til mig (i hvert fald efter jeg har vredet armen rundt på dem).

    God weekend til dig.