• Et øjeblik...

    Så blev det onsdag

    Det er en uge siden Poden lå på operationsbordet. Det er gået bedre end vi havde turdet håbe på.

    Som tidligere nævnt kan resultatet ikke bedømmes før om lang lang tid, så jeg tænker her på selve forløbet… både af operationen og tiden lige efter.

    Hun er lige hoppet på en bus til et møde med en veninde inde i Aalborg. Hun bliver stadig både hurtigt og meget træt, ikke mindst pga. af den smertestillende medicin, som fortsat er nødvendig, men det forhindrer hende heldigvis ikke i at leve og opleve.

    Jeg har været tidligt oppe. Havde en vicevært aftale fra morgenstunden. Lidt små reparationer og et køleskab med en skæv låge. Køleskabet kan ikke laves – faktisk er det blevet værre efter besøget – og et nyt er sat i bestilling. Men vi trækker tiden en anelse, for der er planlagt indkøb af nye og meget bedre modeller. Så jeg venter gerne.

    Vente måtte den rødhårede også. Ude i haven. Viceværten er ikke ret stor fan af Arabella, så trods det temmelig fornærmede ansigt hun kunne stille op, måtte hun pænt  blive ude.

    Populær var hun heller ikke i aftes. Vi mødte eksen (i ført helt rene jeans) og hans handyr nede på marken. Trods mange krumspring – og en hel del børsten på omtalte rene jeans – havde han mudder op i knæhøjde da vi gik hjem. Til stor moro for Poden og jeg. Vi var nemlig i praktisk tøj… og gummistøvler. Nogen synes vores røjsere er latterlige og benytter enhver anledning til at joke med dem… “but frankly my dear, we don’t give a damn”!

     

     

  • Et øjeblik...

    Mature

    Mature betyder iflg. min engelsk/danske ordbog moden.

    I den rødhåredes tilfælde er det vist udelukkende alderen, der berettiger denne betegnelse… i hvert fald er det ikke ellers et ord jeg ville bruge i forbindelse med hende.

    Faktisk bruger jeg stadig undskyldningen; “hun er så ung endnu“, når jeg har brug for at bortforklare hendes til tider pudsige opførsel… øhhh… dårlige opdragelse.

    Men uanset er det fra i dag Royal Canin Mature foder, der er at finde i tønden.

    Hun har i 1½ måned fået tilskud af FlexVital – en slags reparationskit til hundeled – og det har hjulpet meget på hendes lyst/evne til at hoppe ud og ind af bilen. Bilder jeg mig ind.

    Tempoet på vores gåture er dog fortsat dræbende langsomt. Altså medmindre vi kører til fjorden, til stranden eller i skoven, så glemmer hun åbenbart at hun skal forestille at have ondt.! Jeg har hende meget stærkt mistænkt for slet og ret at være doven.

    Pudsigt nok spurgte en anden bordeauxejer mig i dag om jeg troede sådan en bordeaux kan være hypokonder… jeg er ikke utilbøjelig til at svare ja (-:

    Nu bli’r det ikke bedre. Mature foder og FlexVital. Og så gider den her hundeejer i øvrigt ikke mere pyller.

    Jeg skulle gerne kunne være bekendt at tændt for Endomondo når vi går. Nå.!

    Min foderpusher mente han fordoblede Poloens værdi da han smed sækken bag i bilen… flab… men til den pris må man vel finde sig i lidt af hvert (-;

     

  • Et øjeblik...

    Doggie Lounge

    Der skal ikke herske nogen tvivvl om, at Arabella er glad for sin Fatboy. Der bliver fyldt krøyerkugler på flere gang om året og det er fordi den bliver brugt. Meget.

    MEN. For sådan et er der også. Den skal vaskes med forsigtighed, hvilket vil sige ved 30 grader. Og det er altså bare ikke nok til at holde den ren og lugtfri. Brugeren er en hund som uden at blinke med et øje går i seng med snavsede poter og våd pels.

    Tager du chancen og hæver temperaturen til blot 40 grader smuldre den indvendige belægning og stoffet bliver tyndt og er ikke længere vandtæt. Det punkt er vi forlængst forbi og der er stort set ingenting indvendig mere.

    Træls. Og prisen på sådan en fætter taget i betragtning… rigtig træls! Det bør de kunne gøre bedre.

    Jagten på et alternativ er indledt. Jeg har allerede kigget Bia Bed, men hvis du nu har et helt fantastisk forslag hører jeg gerne fra dig. Og hav lige i mente, at hun er vejer ca. 50 kg. så et tæppe henne i hjørnet er altså ikke  fyldestgørende som seng.

     Hun bliver forresten 5 på søndag… så hun fortjener vel også lidt ekstra 🙂

  • Et øjeblik...

    4 stjernet

    De sidste to-tre uger har den rødhårede været temmelig sej at trækkes med, når vi har været ude. Tempoet har været møj sindigt og den meste bevægelse er foregået i gang. Derudover har hun været ked af at skulle hoppe ind i bilen. Den første uges tid slog jeg den hen med at det var pga. varmen… hvem bliver ikke sløv og ugidelig, når solen bager? Jeg gør i hvert fald.

    Nu er det så ikke varmen, der har plaget os de sidste mange dage, så den kan ikke længere få skylden. Det gjorde, at jeg i dag lagde vejen omkring dyrlægen. Desværre var han på ferie og indtil han vender tilbage om en uges tid, er hun nu sat på Glucosamin i håb om, at det kunne gøre hende godt. Jeg vil ikke mene, at hun har decideret ondt – hun spiser, er glad som hun plejer og har i øvrigt heller ingen problemer med hverken at lægge sig ned eller rejse sig op – men jeg har alligevel fornemmelsen af, at et eller andet generere hende og det skal der kigges på. Snarest.

    På vej hjem stak vi næsen indenfor hos Solsiden Dyrehandel. Jeg havde bestemt mig for at prøve den meget omtalte “Furminator” (som skulle vise sig at være særdeles effektiv). Jeg kiggede også ny hundeseng… fatboyen er ved at være tyndslidt og de havde da også en lækker “Fatboy lookalike” i læderlook. Men desværre ikke stor nok. Tror jeg ikke. Indehaveren mente nu, at når den var stor nok til hans Golden Retriver (som ligger pænt rullet sammen på midten) så måtte den også være stor nok til mit udyr… men så kender han ikke den rødhårede… hvornår ligger hun lige rullet pænt sammen nogen som helst steder? Aldrig.!

    Da jeg kom hjem var der oprør i rækkehusene. En flok kvinder var forsamlet omkring en ældre mand (en af kvarterets fulderikker) som stod med en kat i favnen. Det var lidt for langt væk til jeg kunne høre, hvad der foregik. Og det ragede da i øvrigt heller ikke mig. Senere fik jeg dog en snak med genboen, som var en af de implicerede.

    Det viser sig at katten i den grad er vanrøgtet… den vakler rundt og kan knap stå på benene, den er usoigneret, bagpartier er smurt ind i afføring, pelsen er fyldt med utøj og den er så afpillet, at kan kan se hver en knogle i kroppen på den. Kvinderne havde taget affære og konfronterede ejeren. Han påstod, at den havde været hjemme fire gange i går for at spise – men taget i betragtning, hvor meget den spiste og drak af det de her kvinder serverede for den, så er det vist en lodret løgn! Og uanset så burde den ha’ været tilset af en dyrlæge forlængst.

    Kvinderne lod sig ikke nøje med at konfrontere ejeren, de ringede også til Politiet for at høre, hvordan de skulle tackle det her. Jeg tror nok, jeg havde udøvet selvtægt og bragt den kat ud til kattensværn…

    Og vi har en hund, der sover i Marimekko og spiser Ben & Jerry is… der er dæleme forskel på indkvarteringen heromkring.

  • Et øjeblik...

    Nærmest lykkelig

    Mens hovedstaden i aftes (og i nat) blev forvandlet til nordens Venedig, var vi i Nordjylland nødt til at opsøge vandet.

    Lørdag aften var smuk, varm og solfyldt – og det tog ikke mange minutter at beslutte at pakke Poloen og køre til vandet. Vi kørte til Mou og tilbragte et par dejlige timer.

    Der er ingen grænser for, hvor lykkelig sådan en hund kan blive over en stribe strand, lidt vand, en tennisbold og et matte, der gider kaste. Igen. Igen. Igen.

  • Et øjeblik...

    Gule kugler

    Dagens fødselar og min (tidligere) bedste ven havde i dag, udover den obligatoriske fødselsdagskage, medbragt en posefuld aflagte tennisbolde. Til den rødhårede. De faldt i rigtig god jord, særligt hos hendes matte, som nu for en stund slipper for at lede efter pinde at kaste med nede ved fjorden – og sådan en neongul bold er, udover den er nem at kaste, også til at få øje på. Tak dear.

    Det har været en hektisk dag på jobbet. Altså bortset fra, at vi brugte en times tid på at fejre min kollega og hygge os med morgenbrød og kaffe. Men udover dét har det været hektisk. Ind imellem har jeg en anelse svært ved at finde grænsen for, hvad der ligger inden for mit arbejdsområde, hvad jeg skal/må bruge tid på, engagere mig i og hvad jeg ikke skal.

    Jeg tror, jeg skal have ham min chef til, at definere de grænser, så jeg ikke pludselig har sagt ja til noget, som reelt bør ligge i en anden afdeling, blot fordi det er nemmere at gøre det selv, fremfor at slås for at få de rette til det.

    Duften af grill siver ind af mine åbenstående vinduer… jeg tror bare, jeg smække vinduerne i og spiser min koldskål!

    God onsdag 🙂

  • Et øjeblik...

    Lørdagsfornøjelser

    Den rødhårede og jeg har nydt udendørslivet i dag. Både på lange ture ved fjorden, men også i haven. Der er ryddet op efter vinteren. Havemøblerne er fundet frem. Skuret er rent og ryddeligt og der er kørt adskillige sække affald til storskrald.  

    Haven er der ikke meget at gøre ved endnu. Plænen ligner noget der er løgn. Den er stort set uden levende græs, og er hullet og ujævn. Jeg går og drømmer om at komme med i “Han, hun og haven”. Eller et af de andre have programmer. Eller bare at der kom nogen, der kunne hjælpe mig med at etablere en smuk terrasse, gerne i det meste af haven og så bare med lidt grønt rundt omkring. Jeg har desværre hverken evnerne eller kræfterne selv.

    Når jeg har fået vasket dagens snavs og sved af kroppen, venter året første soltørrede sengelinned og i vindueskarmen ligger “Drømmehjerte” af Cecilia Samartin ny og ulæst.

    Og ret meget mere kan man vel ikke forlange af sådan en dejlige lørdag..!