• Et øjeblik...

    Honeyyy Hoooneyyyyy

    Honey er en temmelig gammel og temmelig overvægtig Corgi. Ejet af en lige så temmelig gammel og temmelig overvægtig dame.

    De færdes normalt i et adstadigt tempo. Begge to. Honey uden snor. Uden det giver anledning til problemer… alderen og overvægten sætter en naturlig begrænsning.

    Men en dårende dejlig Ninja, som i øjeblikket dufter uimodståeligt kan fyre op under selv den fedeste gamling.

    I hvertfald ignorerede Honey sin ejers desparate kalden og satte kurs mod den uimodståelige.

    Hvad han havde tænkt sig at stille op med med hende, sine korte ben og enorme korpus melder historien intet om (:

    Det er ikke en væltet Corgi… det minder bare om det.

     

  • Et øjeblik...

    Den franske patient

    Arme hund… bundet til skyggen i haven med en skade… jagtskade vel at mærke… på det ene forben.

    Der er ordineret smertestillende, ro og korte lufteture i bånd.

    Stakkels Arabella.

  • Et øjeblik...

    Cobber House´s Arabella hedder hun sådan helt officielt. Hun er født hos Bageren i Mou og er én ud af ti hvalpe i et kuld. Alle tæver i øvrigt. Hun vejede ved fødslen 435 g. Den er øget betragteligt siden. Vægten altså.

    Hun er af meget fin familie. Hendes farfar hed Nirvana Kwan og var Fransk- og international Champion, Fransk Klubvinder og Verdensvinder i 2001. Hendes farmor var næsten lige så fornem.

    Jeg tænker, hun er kold som jordbæris. Både med fødselsdag og afstamning.

    Hvis bare hun får noget at æde og nogen gider nusse hende bag ørene, så er hun godt tilfreds med livet… og med os.

    I går var jeg en hund.
    I dag er jeg en hund.
    I morgen vil jeg sandsynligvis stadig være en hund.
    Suk!
    Der er ikke meget håb om fremgang.
    ~ Nuser ~

     

  • Et øjeblik...

    Dovne køter

    Vækkeuret ringer stadig 04:45 selvom tunnellen igen er farbar. Jeg elsker simpelthen, at kunne gå hjem kl. 14:00… og jeg fik jo sådan set carte blanche fra chefen inden han gik på ferie til i 3 uger at ændre min mødetid, sååååå…

    Ninjaen synes ikke, det er nær så fornøjeligt. Hun er møj svær at få ud af fjerene og så snart hun har gjort sig ren, er hun ikke til at trække en meter mere.

    Jeg tror end ikke tæpperne når at blive kolde, før hun er tilbage i drømmeland.

    Hun giver ny mening til udtrykket: dovne køter!

  • Et øjeblik...

    Kryster

    Det muligt, at han på papiret ligner en stor farlig hanhund… men udseendet dækker over en rigtig kryster. Også havet skræmte den store Armani. Selvom Arabella lokkede fik han ikke så meget som våde fødder (:

    Nu er han taget hjem og der er kun rengøringen efter ham tilbage. Lige så stor, sød og godmodig han er… lige så stort et svinehoved er han. OMG sådan et handyr savler. Tom Hanks siger meget beskrivende til Hooch i filmen: “It looks like you swallowed a tennis shoe and you got  the laces hanging out”.

    Mind mig lige om det, hvis jeg begynder ævle om hanhund engang… sådan en skal jeg  I K K E  ha’!!!

    Men trods svineriet har det været hyggeligt… synes både Ninjaen og jeg.

     

  • Et øjeblik...

    Weekend gæster

    Ejstrup strand lagde legeplads til de her to røde kæmper.

    Jeg har fået weekend gæster og for at de to ikke skulle vælte hele huset blev de smidt i Poloen og kørt til stranden, så kunne de løbe energien af sig her og ikke i min lille stue.

    Det virkede. Og nu er Rolf og Leth akkompagneret af højlydt snorken (:

  • Et øjeblik...

    Forfløjen…

    Arbejdspladsen er for en stund flyttet til vores hovedstadsafdeling, så mine dage er lange… meget lange.

    Klokken er kun 4.30, når vækkeuret ringer på Tingbakken og så er jeg ellers “” indtil flyet atter lander i Aalborg kl. 17.30.

    På det tidspunkt er energilavpunktet nået og det eneste jeg overkommer er, at tage et bad, lidt at spise og så rulle mig sammen på sofaen.

    Jeg havde gerne overnattet, men havde en udfordring med at få passet Ninjaen.

    Jeg fik i stedet grønt lys til at rejse frem og tilbage og havde håbet på lidt hjælp til at lufte hende midt på dagen… men som tidligere nævnt så var det ikke noget, jeg havde held med at få arrangeret.

    Tolv timer er længe at være alene hjemme, min samvittighed ville være sort som jorden, men nogle gange har man ikke noget valg og et par enkelte dage af den slags ville hun såmænd nok også overleve.

    Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

    Hjælpen kom fra hel uventet kant. Ninjaen er simpelthen taget på ferie… for ikke bare gad han lufte hende… han ville gerne have hende på ferie i de dage.

    Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst inden flybilletterne blev bestilt… så kunne jeg ha’ sovet længe, nydt eftermiddagen og aftenerne i hovedstaden og måske oven i købet ha’ mødtes med nogle af alle de søde mennesker, som siden her har bragt med sig. Næste gang…

    I morgen flyver jeg minsandten igen!

  • Et øjeblik...

    Who let the dogues out?

    Mine hunde har aldrig opholdt sig i møblerne… ikke de store i hvert fald. Jeg husker ikke om mine cockere fik lov at ligge i sofaen, men det er der sikkert andre, der kan huske for mig, tænker jeg (:

    Men de sidste par dage er jeg kommet hjem til sofapuder på gulvet og rod i tæpperne.

    Det kan da ikke være Ninjaen, der tager sig den slags friheder?

    Vel?