• Et øjeblik...

    I Franks fodspor måske…

    Vi så Klovn den anden aften Poden og jeg… og så opstod ideen om at bruge sommerferien i kano på Gudenåen. Nok ikke helt med samme formål som Kasper og Frank. Eller rettere… langt fra med samme formål.

    Men forestil jer lige frøknerne Bech håndtere telt, luftmadrasser, lejrbål, pagajer og hvad har vi… det kunne der faktisk godt komme en film ud af 😉 og vi kunne med garanti få en ustyrlig morsom tur ud af de 170 km mellem Tørring og Fladbro.

    Det overvejer vi lige..!

  • Poden

    Fitnisse

    Poden… nu med fitness kort, fitness taske og fitness tøj… så mangler bare, at hun også får det taget i brug og bliver fitt!

    Flere af hendes kammerater træner efter skoletid hos Fitness World i Friis. Hun ville selvklart gerne være med og i dag stak vi næsen forbi og fik klaret et medlemskab. Da hun er mellem 15 og 17 kostede det kun 129 kr. om måneden med adgang til fri træning og fri spinning… det må da siges, at være en okay pris. Hun investerede selv i tøj på et gavekort hun havde fået i julegave og det røg fluks i tasken som hun fik sammen med medlemskabet.

    Fitnisse..!

  • Et øjeblik...

    I believe I can fly

    Om ikke så længe får Eviga selskab. Lisa holder “Rea” på sine dejlige tegninger og jeg forelskede mig på stedet i elefanten her…

    –  jeg er nemlig også af den overbevisning, at jeg kan “flyve” – og nu kan den hænge der og huske mig på, at man skal holde fast i og tro på sine drømme… også når de synes utopiske! 

    Billedet er “lånt” hos Lisa

  • Et øjeblik...

    Endeløse januar…

    Jeg er gået lidt i stå for en stund. Eller rettere sagt meget. Mit nye job trækker stadig mentale tænder ud! Og når jeg kommer hjem, er jeg så træt, at jeg inden otte allerede sidder og overvejer om det nu også er for tidligt at gå i seng.

    Den rødhårede synes vist det er ok… hun er sjældent vågen efter den tid alligevel!

    Vi vender frygtelig tilbage med forhåbentlig fornyet energi… sammen med lyset!

  • Earcandy

    En sej dame…

    Hvis man er en sucker efter de store historiske dramaer, bør man sætte sig og nyde smukke Cate Blanchett brillere som Jomfrudronningen Elizabeth. Storslået, smukke billeder, blændende skuespil… en  film, der flot viser forvandlingen fra en ung, sorgfri kvinde til en dronning med landets problemer hvilende på sine skuldre.

    Året er 1558. I et svagt og religionssplittet England, undertrykker katolikkerne protestanterne med tortur og terror. Kætterne lænkes sammen på bålet. Røgen svider i øjnene. De bønfalder tilskuerne om at smide mere brænde på bålet, så døden kan lindre dem. Flammerne slikker opad, klæderne fænger og skrigene fylder fortovet. I denne barske verden bestiger Elizabeth tronen og overtager et land i blodigt kaos, med kampklare fjender ved grænserne og højforræderi i hæren…

  • Et øjeblik...

    Patientforsikringen, del 368

    Det er vist noget af det nærmeste man kommer et vaskeægte mirakel… Patientforsikringen har ringet… wob wob… de er ved at lægge sidste hånd på min sag! Så hjalp det alligevel at ringe og minde dem om min eksistens.

    Bare lad millionerne rulle. Eller bliver jeg måske slemt skuffet?

    Jeg tror mest på det sidste 😕

  • Et øjeblik...

    Gad vide…

    Podens FaceBook header…

    – det ser ud til hun har fået nyt job… det må gi’ godt, så jeg overvejer om tiden er inde til at afkræve kostpenge 😉

  • Set i nyhederne

    Nr. 40

    At et ungt menneske mister livet i en ulykke eller til sygdom kan virke nok så meningsløst. Men at miste livet i en krig i et land langt herfra… en krig som ikke kommer os en skid ved… det må være topmålet af meningsløshed!

    Og de der kommer hjem fra Afghanistan med livet i behold, gør det ofte med ar på sjæl  og krop.

    Hvem er dog den skovl, der har beluttet, at vi skulle deltage i den galskab?