• Sure opstød

    Hvor svært behøver det være?

    Når man er enlig forsøger modtager man hvert kvartal et ordinært og ekstra børnetilskud sammen med den børnecheck alle børnefamilier får. Tilskuddet kræver, at man er enligforsørger og det skriver man under på hvert år. Tidligere har man skullet skrive erklæringen ud og sende den til kommunen. Men i år står der så flot

    Problemet er blot, at man hverken på Aalborg Kommunes hjemmeside eller på borger.dk kan finde muligheden. 1½ time har jeg brugt på at søge og kigge samtlige sider gennem, der har noget med dette tilskud at gøre.

    Arggg, sådan noget irritere mig. Grænseløst. Kunne man ikke sammen med ovennævnte tekst gør opmærkom på, hvor man fandt denne nye mulighed.

    Nu har jeg skrevet til kommunen – så må vi se om de selv ved det 😕

  • Et øjeblik...

    Vær velkommen…

    Nogen gange trænger man bare mere end ellers. Weekenden er så velkommen!

    Poden er væk til på søndag og der står mig på min kalender. Jeg ved godt, hvad der skal fyldes i den, men det forbliver mellem … (-:

  • Et øjeblik...

    Der var gevinst…

    I oktober blev Poloen udstyret med “Vild med dyr” streamer…

    – et gavekort på 500 kr. til Solsidens Dyrehandel var på højkant og guess what… jeg var blandt de tre udtrukne 🙂

    Da jeg stak næsen forbi butikken i dag, kunne jeg handle til hund, fisk og vilde fugle uden at tage dankortet ud af pungen.

    Hvor heldig har man lige lov at være 🙂

  • Et øjeblik...

    Åndeløs spænding…

    Efter en del komplikationer og hospitalsindlæggelser bliver vores allersødeste ven i det Langholtske – noget for tidligt – far ved et  delvist akut kejsersnit inden for de næste par timer.

    Vi sender alle vores positive vibes og gode ønsker i retning af Aalborg Sygehus, mens vi venter i åndeløs spænding på nyt.

    UPDATE
    kl 18.47 fødes en knægt på 1625 g og 43 cm 🙂

  • Et øjeblik...

    Sunday Morning

    Stærkt inspireret af Anita kastede jeg mig også ud i “Sunday Morning”… der er noget let sommerferie-sydpå-stemning over musikken og det er ren nydelse.

    Mr. Bojangles… Ain’t no sunshine… Me And Mrs. Jones – I LÅÅÅÅÅÅVE IT!

    Poden ruller bare med de brune svesker og synes jeg er håbløs 😉

  • Et øjeblik...

    Nogen gange ik’…

    Som den nye pige i klassen skal man jo passe lidt på ikke at være for åbenmundet, men lige akkurat dét har jeg en ‘lillebitte’ smule problemer med og når nu man bliver spurgt direkte og ingen ellers tør lukke op… nåjamen så kunne jeg da godt komme med et bud. Manglende social ansvarlighed blev vist det overordnede budskab!

    Det blev næppe vel modtaget af alle… men hvad pokker, det gør min ærlighed sjældent… story of my life!

  • Et øjeblik...

    Og så blev der grinet…

    Efter en dag hvor der af mange årsager ikke har været meget at grine af, var det en befrielse at komme hjem og finde den her mail fra Katrine – tak for den!

    Derfor hopper jeg ikke på trampolin!

  • Et øjeblik...

    Vi nåede ikke det hele…

    – men jul blev det alligevel!

    Jeg nåede heller ikke at få mit sædvanlige julebrev af sted til familiens ældste medlem. Jeg har enormt dårlig samvittighed, for jeg  ved, hvor meget det betyder for hende. Nu knokler jeg så løs med et nytårsbrev i stedet for og jeg stopper ikke før jeg er færdig.

    Det er ellers noget af en dame, der venter brev. Sidst hun havde fødselsdag rundede hun de 86. Det er der mange, der bliver i dag, men når jeg nu så også fortæller, at hun stadig er selvstændig frisør med salon i Bagsvær – “La Carolle” hedder den – hvad siger I så?

    Den er god nok. Hun har ikke så mange kunder tilbage og som hun selv siger, så lukker salonen sig selv den dag den sidste kunde er død… men hver eneste morgen tager hun fra Søborg til Bagsvær og lukker salonen op.

    Er det den sidste nye frisure du er ude efter, skal du nok ikke gå derind – men er det tilgengæld blånelse og vandondulation, så er jeg sikker på hun er ekspert.

    Hun skal have nytårsbrev og det er nu!

  • Et øjeblik...

    End of story…

    Når der er gået nogen tid, har det med at fortabe sig lidt i glemslen, hvad der egentlig gjorde, at han var genstand for hede drømme, søvnløse nætter, manglende appetit, boblende glæde og in the end… masser af tårer!

    Når jeg ser på ham nu, sker der absolut ingenting. Heldigvis for det! Ellers var jeg ikke kommet et eneste skridt videre.